mboost-dp1

Google Inc.

Google lancerer bedre 3D-visning samt offline-funktion til Google Maps

- Via CNET News - , redigeret af Pernicious

Google har på onsdagens Google Maps-event annonceret, at Google Maps snart kan bruges, selv når man står uden en internetforbindelse, og at der desuden er en forbedret 3D-visning af bygninger på vej.

Den nye offline-funktion, som snart kommer til Google Maps’ Android-version, gør det muligt at downloade kort på forhånd, inden man for eksempel tager ud at rejse. Har man GPS vil brugerens position på kortet samt Google Maps’ kompas stadig fungere, selv uden forbindelse til internettet.

Opdateringen af Google Maps’ 3D-visning benytter automatiseret stereofotogrammetri til at rekonstruere 3D-data fra todimensionelle billeder. Hele byer kan dermed vises i fuld 3D. Google fortalte, at de vil bringe 3D-funktionaliteten til så mange byer som muligt inden årets udgang.

Til eventen har Google også fremvist deres seneste Street View-kamera, som de kalder for Trekker. Det er det velkendte kamera, som kan tage billeder i alle retninger på samme tid, der er blevet lavet til en rygsæk, så man kan gå rundt med det til fods. Trekker skal bruges til at få Street View-billeder af blandt andet nationalparker og interessante bygninger indendørs, for eksempel slotte.





Gå til bund
Gravatar #1 - k.kongsted
7. jun. 2012 06:32
Endelig en offline funktion!!!
Gravatar #2 - SimonOlesen
7. jun. 2012 06:33
Det er godt nok på tide de får lavet den offline funktion, så bliver de for alvor en konkurrent til de andre GPS programmer på rejsen til udlandet. Thumbs up!
Gravatar #3 - Boost
7. jun. 2012 06:38
Jeg har da i mindst 1 år kunne gemme kort offline i en radius af 16 km.


Åbn Maps på telefonen.
Menu --> Indstillinger --> Labs
Aktiver Forhåndslagring

Nu kan man trykke længe på et punkt på kortet.
Når der er en bobbel med en adresse trykkes på denne.

Nederst kan man nu vælge cachelagring af kortet.
Gravatar #4 - thomasmorkeberg
7. jun. 2012 06:59
Boost (3) skrev:
Jeg har da i mindst 1 år kunne gemme kort offline i en radius af 16 km.


Åbn Maps på telefonen.
Menu --> Indstillinger --> Labs
Aktiver Forhåndslagring

Nu kan man trykke længe på et punkt på kortet.
Når der er en bobbel med en adresse trykkes på denne.

Nederst kan man nu vælge cachelagring af kortet.


Godt nok mange cachelagringer der skal til hvis man skal ud på en 2.500 km lang køre tur.
Gravatar #5 - TheTwin
7. jun. 2012 06:59
16 km er ikke ret meget radius når man skal på ferie eller længere køreture.. Med denne offline funktion kan enhver android enhed med nok plads, være en 100% gratis GPS (kort hentes via wifi hjemme i stuen).
Gravatar #6 - Wiljan
7. jun. 2012 07:24
Der hart været gratis kort der er meget opdateret i lang tid
Prøv at kigge på http://www.openstreetmap.org/
Desuden hvis man er til Android så er http://osmand.net/ super
Der kan man også downloade kort till offline brug
Gravatar #7 - Boost
7. jun. 2012 07:27
Synes ikke jeg kan finde detaljer om den "nye" offline mode.
Så vidt jeg kan læse mig til er det ikke oplyst om det bliver mere end 16 km.

Men vil da være fedt, hvis man f.eks kan lave en rute hjemmefra, og så vælge "Gør tilgængelig offline"
Gravatar #8 - kblood
7. jun. 2012 07:39
Jeg har købt en rigtig GPS, Navigon, selvom det måske ikke er den bedste man kan få. Men 500 kr. skulle jeg give og så er der kort over hele Europa, og den har også nogle lidt fancy funktioner som at kunne se benzintanke eller spisesteder på routen. Men man skal vidst betale ekstra for at få en mere opdateret liste af spisesteder og tankstationer. Nå ja, og butikker kan man også finde der på.

Men det kan da vidst godt betale sig at vælge de omkring 20x16km områder og at man så slipper for at betale 500kr. Men jeg har nu ikke fortrudt at jeg har købt min GPS.
Gravatar #9 - Pwncopter
7. jun. 2012 07:48
Boost (3) skrev:
Jeg har da i mindst 1 år kunne gemme kort offline i en radius af 16 km.


Åbn Maps på telefonen.
Menu --> Indstillinger --> Labs
Aktiver Forhåndslagring

Nu kan man trykke længe på et punkt på kortet.
Når der er en bobbel med en adresse trykkes på denne.

Nederst kan man nu vælge cachelagring af kortet.


Det funger også fint, så længe du dog stadig er på internettet. Det er man typisk ikke når man ikke har DATA slået til i f.eks. udlandet (nej, det virker ikke uden du er på nettet til "handshake" eller hvad den nu laver)
Gravatar #10 - redhead
7. jun. 2012 08:02
Alle disse udemærkede foretag med "ja ja det er muligt at hente offline" det er altsammen godt nok, problemet er mere når man starter sin rejse uanset om man befinder sig inden for den offline del der er hentet, skal den lige have kontakt til serveren for at fortælle "jeg befinder mig på koordinat X og skal til Y" denne Handshake som #9 nævner kan man ikke undgå, jeg har ihvertfald ikke set det løst i andet end de betalte navigationsprogrammer såsom copilot, navigon, sygic, etc.
Gravatar #11 - kblood
7. jun. 2012 08:48
#10

Okay det er ikke helt optimalt. Men man spare jo så stadig at den ikke skal hente kortet, og kun lave dette handshake som jeg formoder ikke kommer til at bare bare 1mb trafik selv på en 250km tur i handshakes? Det ville undre mig ihvertfald.

Så er det så spørgsmålet om man kan få telefonen til ikke at bruge nettet til andre ting også.
Gravatar #12 - Valkar
7. jun. 2012 08:55
# min HTC Desire S kan kun bruge GPS med google maps hvis 3g netværket er aktiveret. Den skriver selv på skærmen at den bruge 1mb pr 100 km i data. Mon ikke det er handshakes, og er den størrelse der bliver brugt?
Gravatar #13 - Møller
7. jun. 2012 08:55
#9-11

Brug af kort, der er blevet downloadet på forhånd, fungerer glimrende. Også uden at der er tændt for data. Har jeg selv benyttet mig af flere gange.

Problemet opstår når man tror, at navigationen så også fungerer, for her kræver det dataforbindelse for at klare de handshakes, som #9 beskriver.

Men hvis et kort over 16x16 km med ens position og retning indtegnet er nok, så er der ingen problemer i den nuværende løsning.
Gravatar #14 - Møller
7. jun. 2012 08:57
Valkar (12) skrev:
# min HTC Desire S kan kun bruge GPS navigation med google maps hvis 3g netværket er aktiveret. Den skriver selv på skærmen at den bruge 1mb pr 100 km i data. Mon ikke det er handshakes, og er den størrelse der bliver brugt?


-fixed
Gravatar #15 - Brugernavn
7. jun. 2012 09:17
domaz (4) skrev:
Godt nok mange cachelagringer der skal til hvis man skal ud på en 2.500 km lang køre tur.

Det kan du slet ikke. Google Maps app'en til Android giver dig kun mulighed for at lagre op til 10 områder á 16x16 km.
Gravatar #16 - Bladtman242
7. jun. 2012 09:43
#15: du kan vel roligt discarde et område når du har været der?

#Flere: hvorfor skulle man ikke kunne navigere uden data forbindelse?
Hvis du har kortet liggende på telefonen behøver du kun dine koordinater.
De findes ved triangulering mellem mobilmaster og, så vidt jeg ved, uden brug af data forbindelsen.
Gravatar #17 - Brugernavn
7. jun. 2012 09:45
Bladtman242 (16) skrev:
#15: du kan vel roligt discarde et område når du har været der?

Ja, og så klare overførslen af de nye kort på roaming, hvis du ikke kan komme på wi-fi. Det er ikke super attraktivt ;)
Gravatar #18 - Bladtman242
7. jun. 2012 09:48
#17: Nåh, det har jeg nu hele tiden set som en premise for at kunne bruge 16 km cachen til det :)
Det er en lorte løsning, ja, men det er muligt :)
Gravatar #19 - Møller
7. jun. 2012 09:50
#16

Jeg vil skyde på at hverken din eller min smartphone har hverken databasekapacitet eller regnekraft nok til at beregne en rute fra punkt A til B. Derfor skal man "bede" google om en rutevejledning givet ens nuværende position og ønsket destination. Det er dette, der koster data.
Gravatar #20 - Bladtman242
7. jun. 2012 09:55
#19: Det har den helt sikkert :)
Kortene fylder ikke så meget som man skulle tro.
Jeg har en kopi af kraks vejdata over danmark, det fylder ca 200 mB. Og hvad angår regne kraft er det vist hvad bil-navigatorer allerede gør :)
(og apps som navigon).
Det kan sagtens lade sig gøre, og det er sådan set allerede gjort, nu vil google maps bare også være med :)
Gravatar #21 - Brugernavn
7. jun. 2012 10:11
Bladtman242 (18) skrev:
Nåh, det har jeg nu hele tiden set som en premise for at kunne bruge 16 km cachen til det :)

Cachen er vel noget man netop bruger fordi man forventer at skulle roame eller ikke have dækning ;)
Gravatar #22 - Bladtman242
7. jun. 2012 14:31
#21: Ja? Jeg er ikke sikker på hvad du vil frem til. :)
Du kan bruge cachen hvis vil spare på/ikke har en internet forbindelse, men det har aldrig været meningen du skulle køre tværs over europa ved hjælp af den.
Ikke desto mindre er det en mulighed, som #3 påpeger.
Gravatar #23 - Chewy
7. jun. 2012 17:54
@ #7
Synes ikke jeg kan finde detaljer om den "nye" offline mode.
Så vidt jeg kan læse mig til er det ikke oplyst om det bliver mere end 16 km.
Men vil da være fedt, hvis man f.eks kan lave en rute hjemmefra, og så vælge "Gør tilgængelig offline"


http://googleblog.blogspot.dk/2012/06/never-ending...

People have been asking for the ability to use our maps offline on their mobile phones. So today we’re announcing that offline Google Maps for Android are coming in the next few weeks. Users will be able to take maps offline from more than 100 countries. This means that the next time you are on the subway, or don’t have a data connection, you can still use our maps.


Gravatar #24 - Taxwars
8. jun. 2012 01:48
domaz (4) skrev:


Godt nok mange cachelagringer der skal til hvis man skal ud på en 2.500 km lang køre tur.


Meget nemmere, og ikke specielt dyrt, at købe en af de professional navigations apps i android market.
Gravatar #25 - Brugernavn
8. jun. 2012 06:18
Bladtman242 (22) skrev:
men det har aldrig været meningen du skulle køre tværs over europa ved hjælp af den.

Nej, tydeligvis ikke, men det tilbyder flere af konkurrenterne efterhånden helt gratis.
Gravatar #26 - kblood
11. jun. 2012 08:20
Brugernavn (25) skrev:
Nej, tydeligvis ikke, men det tilbyder flere af konkurrenterne efterhånden helt gratis.


Flere? Er det ikke kun Windows Phone? Der er konkurrenter med offline maps, men så vidt jeg ved kan de ikke helt måle sig med Google Maps, men nu har jeg så heller ikke fået nogen af dem til at virke for nylig. Jeg har set nogen imellem Samsung Apps hvor der er nogle gratis offline GPS maps også, men fik ikke testet dem.

Og Windows Phone tæller ikke helt når man jo egentlig bare betaler for det når man betaler for telefonen i de tilfælde.

Men jeg er enig i at det nok er ved at være det rigtige tidspunkt at tilbyde offline maps.
Gravatar #27 - Brugernavn
11. jun. 2012 08:30
kblood (26) skrev:
Flere?

Det er gratis at downloade kort over hele verden på WP7 telefoner fra Nokia og HTC, samt Symbian telefoner fra Nokia og der følger downloadede kort med til iPhones. Sikkert også andre.

Kortene er gode til de andre telefoner. IMO lige så gode som Google Maps. Det, der halter, er interessepunkter og streetview.
Gravatar #28 - kblood
11. jun. 2012 09:19
#27

Okay, vidste ikke at iPhone også havde kort med som kunne bruges offline. Eller at det var alle WP7 telefoner.

Men så bliver det spændende at se om det bliver muligt at gøre det på en lidt nemmere måde med Google Maps også.
Gravatar #29 - Brugernavn
11. jun. 2012 09:24
kblood (28) skrev:
Eller at det var alle WP7 telefoner.

Det er det heller ikke. Det er derfor jeg skriver HTC og Nokia. Men det er en anseelig del af markedet.
Gravatar #30 - kblood
11. jun. 2012 10:44
Brugernavn (29) skrev:
Det er det heller ikke. Det er derfor jeg skriver HTC og Nokia. Men det er en anseelig del af markedet.


Okay. Men så er det jo egentlig også bare skjult i prisen. Om det så betyder mindre hardware eller at producenten betaler for det. Hvis det er producenten som betaler for det, så er det jo selvfølgelig bare en bonus.
Gravatar #31 - Brugernavn
11. jun. 2012 11:34
kblood (30) skrev:
Okay. Men så er det jo egentlig også bare skjult i prisen. Om det så betyder mindre hardware eller at producenten betaler for det. Hvis det er producenten som betaler for det, så er det jo selvfølgelig bare en bonus.

Det er sådan set ligegyldigt. Google vil bare ikke have at der står en i butikken og siger at "Denne Lumia 800 har gratis kort og navigation det har <indsæt android telefon her> ikke."
Gravatar #32 - kblood
11. jun. 2012 11:56
Brugernavn (31) skrev:
Det er sådan set ligegyldigt. Google vil bare ikke have at der står en i butikken og siger at "Denne Lumia 800 har gratis kort og navigation det har <indsæt android telefon her> ikke."


Hvis det kan opvejes imod at der til gengæld er bedre hardware eller andet medfølgende software til Android telefonen, så er det jo ikke sikkert at det hjælper den særligt meget. Men i nogle tilfælde vil det sikkert være en fordel. Jeg har da længe manglet det som en funktion, og synes da helt klart at det er en fordel ved f.eks. Lumia 800.

Men nu må vi se når funktionen til Google maps kommer hvor konkurrence dygtig den er. Lige nu med de 16km er den ikke voldsomt nyttig sammenlignet med Lumias kort lyder det til. Hvis det er det eneste den bliver til, så virker den lidt begrænset.
Gravatar #33 - Brugernavn
11. jun. 2012 11:57
Ja, lad os se, hvad der sker. Der kommer forhåbentligt en download land funktion. Det ville være et kæmpe plus i mine øjne. Jeg ved ærligt talt ikke om folk går mest op i funktioner eller hardware.
Gravatar #34 - kblood
11. jun. 2012 12:36
Brugernavn (33) skrev:
Ja, lad os se, hvad der sker. Der kommer forhåbentligt en download land funktion. Det ville være et kæmpe plus i mine øjne. Jeg ved ærligt talt ikke om folk går mest op i funktioner eller hardware.


Nej, det er svært at vurdere. Men desto mindre hardware, desto større er chancen for at apps pludselig ikke kan bruges længere, som vidst er begyndt at blive et problem med de Windows Phones som har mindst hardware at arbejde med.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login