Arbejder man med at udvikle software til eller på nogle af Googles platforme, som f.eks. Android, Chrome eller Google Apps, så sæt kryds i kalenderen den 19. og 20. maj 2010.
På disse to dage vil Google afholde deres årlige I/O softwareudviklingskonference, denne gang under mottoet “Pushing the boundaries of web applications through open web technologies”. Konferencen er tidligere blevet benyttet til at introducere nyheder som Google Wave og de første Android mobiltelefoner.
Ud over annonceringen af datoen for konferencen, er der ikke mange andre oplysninger at komme efter, andet end at forsalget af billetter vil starte til januar, og konferencen igen vil finde sted i Moscone centeret i San Francisco.