mboost-dp1

Flickr - 0742

Google investerer i grøn energiforskning

- Via Natural News - , redigeret af Emil , indsendt af sønderby

Et datacenter med mange servere sluger i dag meget energi, så meget energi at Google, der har adskillige store datacentre verden over, nu vil forske i udviklingen af alternative energikilder.

Ud over at mindske deres økologiske fodaftryk, så forventer Google at det er et område, hvor der kan tjenes gode penge. Til at starte med investerer selskabet adskillige millioner dollars i projektet, således vil de allerede inden for det næste år spendere 20 millioner dollars.

Pengene skal blandt andet bruges til at ansætte 20-30 nye medarbejdere, alle med ekspertise i alternative energikilder. Målet er at kunne producere energi fra vedvarende energikilder til mindst samme pris som kulfyrede kraftværker.

Ud over at opbygge deres egen organisation, så regner Google med at investere hundrede millioner dollars i allerede eksisterende selskaber, der fokuserer på miljøvenlige energikilder.





Gå til bund
Gravatar #1 - Woodie
21. maj 2008 14:23
Lad os da håbe at nogle af disse penge lander i DK.
Det er dejligt at se at nogle af de store firmaer, mere og mere begynder at komme ind i kampen.
Gravatar #2 - AndersGC
21. maj 2008 14:41
Enig!
Godt alternativ fra googles side, for vi har helt klart brug for det,
sådan som det står til med de fossile brændstoffer nu om dage.
Hvis vi ikke finder alternativer, hurtigt, så tror jeg sku ikke at vi kan klare os længerer om 30-50 år..
Gravatar #3 - GormDK
21. maj 2008 15:14
Nyhed skrev:
Målet er at kunne producere energi fra vedvarende energikilder til mindst samme pris som kulfyrede kraftværker.

Så det må godt være dyrere, men endeligt ikke billigere? ;)
Gravatar #4 - mastade
21. maj 2008 15:34
De er ved at være overalt. Burde næsten referere til Google som "The Company" :p

Men det er dejligt igen at se Google være med i fronten på det innovative.
Gravatar #5 - erchni
21. maj 2008 18:27
Lyder godt. Virker dog en smule halvhjertet med 20 milioner. Jeg mener google bruger sikkert over en miliart årligt på forskning til deres andre producter, gætter jeg på. 20 mil er meget men det er vel ikke så meget for så stort et firma som google.
Gravatar #6 - tachylatus
21. maj 2008 21:24
Jeg ville også mene at 20 mio. er en beskeden slat penge når vi snakker om alternative energikilder, om end er det da bedre end ingenting, så thumbs up for det! Mere i samme retning, tak.

Personligt ville jeg synes det var federe hvis de brugte pengene på udvikling af energilagring, f.eks. udvikling af nye højeffektive batterityper i stil med de nye typer Li-polymer som NEC er i gang med.
Indenfor 1-2 år ser vi forhåbentligt en nye generation af elbiler begynde at dukke op i Japan, som ikke har samme ulemper som nuværende elbiler (lang ladetid, kort rækkevidde, høj batterivægt osv.).

*edit*
Ups, det kan være at det i virkeligheden er Toshiba der står for udviklingen af de nye typer LiPo-batterier (gad vide om NEC og Toshiba er filialer, hmm...). Wikipedia siger en opladningstid på 1-3 min. Jeg husker dem jeg læste om som 5-15 min.
Gravatar #7 - hammedhaaret
21. maj 2008 22:00
#6 mjah... hvis det fossile brændsel slipper op er der ikke meget at bruge super avancerede batterier istedet for fx et par vindmøller.
Gravatar #8 - vandfarve
22. maj 2008 07:55
#7 Jeg tror, at tachylatus hellere vil kombinere dem. Vi har egentlig relativt højtydende vindmøller samt andre varige energikilder, så det, som vi i virkeligheden mangler i mine øjne, er en måde at lagre energien ordentlig på.

Hvis vi eksempelvis udviklede superledere i morgen, så ville verdens energiforbrug kunne blive dækket ved at fylde Sahara op med vindmøller, lægge en kæmpe fabrik ved eksempelvis den sydlige del af Atlanterhavet, og så kunne den bare spytte batterier ud i alle former og typer, som aldrig nogensinde ville miste energi. Alt ville pludselig kunne blive drevet af varige og/eller miljøvenlige energikilder, hvis vi havde den perfekte lagringsform.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login