mboost-dp1

Google Inc.

Google idømmes bøde i tysk Street View-dom

- Via New York Times - , redigeret af OnkelDunkel

Google har efterhånden fået meget kritik for deres Street View, og nu er der faldet dom i en af de mange sager omkring deres udskældte service. Ud over at have fotografet på private veje, toppede den dårlige omtale da det blev offentligt kendt at Google havde indsamlet oplysninger fra private Wi-Fi-netværk. Dette fandt sted i perioden 2008-2010, og blev endelig stoppet da den tyske instans for databeskyttelse opdagede problemet.

Nu er der så endelig faldet dom i sagen i Tyskland, som har Europas skrappeste regler for beskyttelse af private data. For at opsnappe brudstykker af mails, billeder og andre private data er Google blevet idømt en bøde på €145,000, eller 1,08 millioner kroner. En dom som tilsynsførende for databeskyttelse, Johannes Caspar, ikke er tilfreds med.

Johannes Caspar skrev:
As long as violations of data protection law are penalized with such insignificant sums, the ability of existing laws to protect personal privacy in the digital world, with its high potential for abuse, is barely possible

Til sammenligning havde Google sidste år et overskud på $10,7 milliarder, eller 61,23 millarder kroner. Selvom bøden kun udgør 2 promille af Googles seneste overskud, er det dog den største i Europa nogen sinde i sager omhandlende brud på databeskyttelse. I Norge og Belgien blev Google idømt bøder på henholdsvis 250.000 kroner og en million kroner for samme sag.

De mange biler som udgør Googles Street View-flåde kører i dag i 49 forskellige lande og har tilbagelagt 8 millioner kilometer.





Gå til bund
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login