mboost-dp1

Google Inc.

Google I/O: Google+ tilføjes 41 nye funktioner

- Via Gizmodo - , redigeret af Pernicious

I forbindelse med Google I/O har Google annonceret en større opdatering til deres sociale onlinetjeneste Google+.

Opdateringen omfatter hele 41 nye funktioner til tjenesten, som er baseret på de tre områder Stream, Hangouts og Billeder. Derudover er der også lanceret et helt nyt design af det sociale medie. Designet tager udgangspunkt i brugen af info-kort, som Google er begyndt at implementere i mange af deres brugerflader. Hvert kort kan så indeholde billeder, video eller tekst og sorteres såfremdeles, hvilket også er skabt for at imødekomme den stigende brugergruppe på mobile platforme.

Deres nye Hangout app er også en del af pakken, som implementerer Google Talk, Hangouts, Voice og Google+ Messenger i én enhed. Google+ nyder også godt af den nu samlede plads, fra Googles forskellige tjenester, som vi også nævnte i en tidligere nyhed. Derudover har Google gjort upload af fotos lettere, ved at tilføje flere muligheder for online billederedigering og meget mere.

Du kan se en reklamevideo med de nye tiltag herunder.





Gå til bund
Gravatar #1 - CHN
17. maj 2013 06:17
Jeg har hidtil kun brugt G+ til billedeopbevaring (fordi google plads er billigere end dropbox), men synes faktisk det nye interface er virkelig flot!
Derudover er det faktisk en meget fed feature at ens billeder automatisk bliver pudset lidt af. Jeg har nærmest kun billeder fra en smartphone, så de er blevet markant bedre.
Gravatar #2 - Lowkey
17. maj 2013 09:18
Nu mangler vi bare at G+ overkommer "G+ is a ghost town lol" og "ingen af mine venner er der lol"-holdningen hos den almene bruger.

Facebook har i øjeblikket den fordel, at folks behov for pænere interface og bedre features, kun er trumfet at deres had til forandring.
Gravatar #3 - LaMaH
17. maj 2013 18:47
Jeg lavede en "test" i går over en 12 timers periode fra kl. 14 til kl. 2 om natten, i den tid modtog jeg godt 90 beskede på forside vægen, 37 af dem var fra folk jeg egentligt er venner med, resten var fra sponsorerede ting og sider som jeg har trykket like til engang for langtid siden.

Det triste er, at FB faktisk er blevet til spøgelses byen, vi har bare ikke rigtigt lagt mærke til det fordi vi bliver bombarderet af reklamer og sider vi har /liket/

G+ derimod er ganske cool, jeg har skrevet et par beskeder derinde, og indtil videre har folk være ganske flinke til at svare, og +1 ting.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login