mboost-dp1

Nokia

Google i Nokia-telefoner

- Via Fox Business - , redigeret af The-Lone-Gunman , indsendt af MiniatureZeus

På Mobile World Congress 2008, der i disse dage afvikles i Barcelona, har Nokia annonceret, at de nu indgår et samarbejde med Google om at tilbyde Google-søgefunktioner i deres mobiltelefoner. Funktionen gør det muligt hurtig at søge på nettet, men også efter indhold på ens egen telefon.

Søgefunktionerne vil i første omgang kunne anvendes i 4 telefonmodeller; det drejer sig ud over deres topmodel N96 og modellerne N78, Nokia 6210 Navigator og Nokia 6229.

Nokia forventer at stille søgetjenesten til rådighed for ejere af deres mobiltelefoner, i over 100 lande verden over på 40 forskellige sprog.





Gå til bund
Gravatar #1 - LsV
13. feb. 2008 09:25
Hvis google implementerer samme søge teknologi i mobilen som de bruger på nettet - så burde det ikke tage særlig lang tid endelig at finde ud af hvordan google søgetermerne fungerer 100%.

Men hvordan hulen skulle man kunne søge på billederne på ens mobil? - Tror ikke det er mange der egentlig kalder deres fotos for noget. De hedder vel allesammen noget med IMGxxx eller hvad det nu er de hedder
Gravatar #2 - Xill
13. feb. 2008 09:32
#1 meta data ... N96 kan fx tilføje GPS metadata når du tager nye billeder.

men der er jo også mange andre ting du kan søge efter fx musik og film, som har meget information, der kan søges efter.
Gravatar #3 - Dr_Mo
13. feb. 2008 09:37
#1
Jeg har tagget alle mine billeder fra 2007, men det er dog først når de bliver kopieret på min computer.
Gravatar #4 - ghostface
13. feb. 2008 13:51
Håbede lige Nokia introducerede en Android capable telefon. Se det ville have været en nyhed.

Kan ikke rigtig se det innovative i det her.
Gravatar #5 - BluepaiN
13. feb. 2008 16:47
Først og fremmest, hvor stort er behovet lige for at søge på sin mobiltelefon? Selv har jeg et hukommelseskort på 1 gb i min, som efterhånden er fyldt op med billeder, videoer og musik. Og selv der har jeg intet behov for at søge, da jeg godt ved hvor de ligger. Eller måske jo - bare en måde at komme hurtigere frem til billederne, istedet for at den skal loade thumbnails.
Gravatar #6 - Xill
13. feb. 2008 20:49
#5 .. ja min mega gamle 6230i har også kun 1GB .. men hvis du køber den nye n96 er den født med 16GB og kan med de nuværende 8GB kort, som er på markedet, komme op på 24GB plads. Jeg kan tydeligt huske da det var problematisk at finde rundt på en PC med mindre plads end det.
Gravatar #7 - vandfarve
14. feb. 2008 07:12
#6 Relevant pointe, men den gang havde du vel heller ikke billedefiler, der fyldte på den forkerte side af 1 MB, ligesom MP3 til 3-6 MB og film på flere hundrede MB ikke var så udbredt.

Jeg vil våge at påstå, at med lidt systematik, en god hukommelse og logiske opsatte mapper, så bliver Google unødvendig. Det eneste, der skulle afhjælpe, er den langsomme "findetid" (modsat søgetid), som BluepaiN påpeger. Det, der bruger tid, er at loade thumbnails og ikke finde dataen.
Gravatar #8 - mindzero
14. feb. 2008 07:41
Nu snakker i jo kun om filer, men det er jo slet ikke her at søgning på telefonen er interessant.

Hvor let kan du lige finde den sms som tante Olga sendte for et par måneder siden med deres nye adresse? Eller iblandt dine måske flere hundrede emails, noter, kalender, kontakter, etc.
Det er jo iblandt disse informationer at søgning er meget relevant!
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login