mboost-dp1

Google

Google har det mest værdifulde brand i verden

- Via Daily Mail - , redigeret af Net_Srak

Google er flere gange blevet kåret til at have verdens bedste brand, og nu er de blevet kåret til at have verdens dyreste; det vurderes til at være over 100 milliarder dollars værd.

Dermed er Google den første virksomhed i verden, der når op over 100 milliarder dollar-grænsen. Helt præcist er brandet vurderet til at være 101,8 milliarder dollar værd, eller 571 milliarder kroner.

Nummer to på listen er Microsoft, hvis brand vurderes til at have en værdi på 435 milliarder kroner, og på tredjepladsen finder man Coca Cola, der har en værdi på 386 milliarder kroner.

Det er analysevirksomheden Millward Brown, der har lavet top-100-listen over de mest værdifulde brands i verden. I top-10 finder man desuden: IBM, McDonald’s, Apple, China Mobile, GE (General Electric), Vodafone og Marlboro.





Gå til bund
Gravatar #1 - el_barto
1. maj 2009 08:22
IBM, McDonald's, Apple, China Mobile, GE (General Electric), Vodafone og Marlboro


Jep, jep, jep, WTF?!
Gravatar #2 - cyandk
1. maj 2009 08:25
Troede sq at Coca-Cola var i top 10 :/
Gravatar #3 - Dupont
1. maj 2009 08:26
el_barto (1) skrev:
Jep, jep, jep, WTF?!


En milliard kinesere kan ikke tage fejl ;-)



cyandk (2) skrev:
Troede sq at Coca-Cola var i top 10 :/


Det er de også, de er nummer 3.
Gravatar #4 - RMJdk
1. maj 2009 08:41
Ja nogengange kommer man helt i tvivl om de har haft en tidsmaskine :)

Det er vildt så godt det er gået google, alt de har rørt er faktisk blevet fra lort til guld.
Gravatar #5 - mark
1. maj 2009 08:59
Tid til at lave et videospil og rage til sig.

Google videospillet - søg!
Gravatar #6 - el_barto
1. maj 2009 09:09
RMJdk (4) skrev:
Det er vildt så godt det er gået google, alt de har rørt er faktisk blevet fra lort til guld.


Nah...de kan såmænd også kikse: http://www.pcworld.com/article/146101/top_10_googl...
Gravatar #7 - cyandk
1. maj 2009 09:11
cyandk (2) skrev:
Troede sq at Coca-Cola var i top 10 :/


Det er de også, de er nummer 3. [/quote]

Der kan man bare se, 1. maj tågen har allerede ramt :D
Gravatar #8 - hr. værk
1. maj 2009 09:40
kan godt lide at mac-D er på listen, det bekræfter lidt den der om at dårlig pr er bedre end ingen pr...
Gravatar #9 - nissen
1. maj 2009 09:54
Brandz som denne årligt undersøgelse kaldes i daglig tale.
Ved at de fleste analytikere ser meget på ting som momentum og lign. altså brands som har haft stor fremgang i løbet af året.

hr. værk (8) skrev:
kan godt lide at mac-D er på listen, det bekræfter lidt den der om at dårlig pr er bedre end ingen pr...


Men nu skal du jo tænke på hvor mange penge McD bruger på markedsføring :P
Gravatar #10 - Scapegoat
1. maj 2009 11:48
Er det så dumt at forsøge at presse Google i pris hvis jeg ønsker at opkøbe dem nu?
Gravatar #11 - Niversen
1. maj 2009 11:55
hr. værk (8) skrev:
kan godt lide at mac-D er på listen, det bekræfter lidt den der om at dårlig pr er bedre end ingen pr...

McD er jo middelmåddig mad til en middelmåddig pris...
uanset hvad man hører er irellevant... de er jo de eneste som gider ofre penge på at være i nærheden...
Gravatar #12 - Anders Fedеr
1. maj 2009 19:06
#11
Og man ved at de har penge nok til at give kæmpebeløb i erstatning hvis man får en pomfrit galt i halsen.
Gravatar #13 - LinguaIgnota
1. maj 2009 19:25
McDonald's bruger mange ressourcer på velgørenhed og er i toppen hvad angår social bevidsthed - de pryder sig blandt andet af stor etnisk diversitet blandt deres medarbejdere, i hvert fald på restaurationsniveau. Om det samme gør sig gældende i ledelsen, har jeg ingen anelse om.
De er også forholdsvis aktive i de amerikanske lokalsamfund, hvor de, såvidt jeg ved, uddeler legater til trængende børn. Heller ikke dét ved jeg særlig meget om, men Google har sikkert mange spændende historier at fortælle, hvis man virkelig er interesseret.

Jeg er ikke overrasket over, at de har et stærkt brand; uanset det paradoksale i at de pusher hjerte-kar-sygdomme og blodpropper.
Gravatar #14 - arne_v
1. maj 2009 19:37
RMJdk (4) skrev:
Det er vildt så godt det er gået google, alt de har rørt er faktisk blevet fra lort til guld.


Så vidt jeg ved er der kun en eneste af alle deres mange ideer som de tjener penge på idag - nemlig reklamer på søgemaskinen.

Resten er enten lovende eller fiasko.
Gravatar #15 - arne_v
1. maj 2009 19:41
hr. værk (8) skrev:
kan godt lide at mac-D er på listen, det bekræfter lidt den der om at dårlig pr er bedre end ingen pr...


Alle kender McD, deres logo og deres varer.

Det gør det til et værdifuldt brand.

Marlboro er jo heller ikke ligefrem kendt for sine sunde produkter!

Og jeg finder også GE med billige varer.

Men alle kender navnene og logoerne.
Gravatar #16 - 1000tusind
3. maj 2009 01:12
Brandet er jo reelt ikke så meget værd i sig selv. Det er jo deres produkt der har gjort dem kendt og ikke brandet. Det kan jo ikke holde værdien hvis det sælges til et firma med andre ydelser. Nogle af de andre brands på listen har en mere reel værdi, da det netop er brandingen som har gjort firmaerne store.
Gravatar #17 - arne_v
3. maj 2009 01:27
#16

Millward Brown har så en anden mening end dig - de har vurderet Googles brand til at have den værdi.
Gravatar #18 - nissen
6. maj 2009 13:47
1000tusind (16) skrev:
Brandet er jo reelt ikke så meget værd i sig selv. Det er jo deres produkt der har gjort dem kendt og ikke brandet. Det kan jo ikke holde værdien hvis det sælges til et firma med andre ydelser. Nogle af de andre brands på listen har en mere reel værdi, da det netop er brandingen som har gjort firmaerne store.


Jo et brand har da meget værdi - det er bla. det som gør at folk køber coca cola istedet for det i netto eller køber mac istedet for acer. Brands gør at de kan tage mere for deres varer fordi folk har tiltro til brandet og er villige til at give lidt ekstra for det = merværdi for kunden.
Hvis coca cola blev opkøbt af carlsberg så tvivler jeg stærkt på det vil have nogen effekt på salget(ja ved godt det var et dårligt eksempel).

En del af branding går også hvordan firmaerne tjener penge på deres brand - malker det om man vil.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login