Google fortæller, at mikrofonen i Nest Guard-enheden aldrig var tænkt som en hemmelighed.
Nest Guard-sikkerhedssystemet har en indbygget mikrofon, som brugere indtil for nylig ikke vidste eksisterede.
Nu fortæller Google, at der er tale om en fejl, og at det aldrig var meningen, at mikrofonen skulle være en hemmelighed.
Mikrofonen blev først afsløret i starten februar. Her fortalte Google, at en opdatering ville medføre Google Assistant-understøttelse, hvilket vækkede undren, da ingen vidste, at der var en mikrofon indbygget.
Google siger, at mikrofonen aldrig har været tændt, og den aktiveres kun, hvis brugeren slår funktionen til.
Nest Guard blev lanceret i 2017 og er en hub med knapper ovenpå, der kommunikerer med andre sensorer i Nest-sikkerhedssystemet.