mboost-dp1

Google

Google fortæller ikke hele sandheden om AdWords

- Via The Register - , redigeret af johnny_newz

Langt størstedelen af Googles indtægter stammer fra deres reklamesystem AdWords, hvor kunder kan byde på søgeord og dermed få vist deres reklame, hvis “deres” ord dukker op.

Idéen er, at når der f.eks. søges på Google, så dukker der ud over søgeresultater også relevante reklamer op. Virksomhederne bag disse reklamer har givet en pris for at netop deres reklame bliver vist ved det givne nøgleord. Almindelig antagelse er, at når man har købt et eller flere nøgle ord, så vil man få sin reklame vist, hver gang ordet dukker op i en Google-søgning, og har man budt mest for ordet, så vises ens reklame først.

Virkeligheden er dog en anden, som en undersøgelse fra selskabet AdGooRoo påviser, nemlig den, at Google optimerer visningen efter at få flere penge i kassen, ikke nødvendigvis hvad kunderne betaler for.

Undersøgelsen fra AdGooRoo viser desuden, at et fåtal af annoncører sidder på langt størstedelen af reklamevisningerne hos Google. Således står kun 3 % af annoncørerne for 80 % af reklamevisningerne.

Det viser sig også at auktionerne på søgeord ikke er så simple, som man skulle tro. Nogle er måske klar over det, men mange er ikke, at Google anvender en såkaldt “quality score”, der ganges med budet. Hvad denne kvalitetsscore har af værdi, er ukendt, men den er med til at bestemme, hvor ens reklame bliver vist.

Denne ukendte faktor er efter undersøgelsen at dømme variabel og kan betyde, at to virksomheder, der har budt det samme for et søgeord, kan få vist deres reklame meget forskelligt.

Muligheden for at kontrollere reklamerne på denne måde, giver Google mulighed for at regulere priserne inddirekte. Det til trods for, at Google tidligere har påstået, at det er auktionerne, og dermed kunderne, der bestemmer priserne.





Gå til bund
Gravatar #1 - Esmurf
21. jan. 2009 12:07
Det er da en MEGET gammel nyhed.
Gravatar #2 - vandfarve
21. jan. 2009 12:14
Esmurf (1) skrev:
Det er da en MEGET gammel nyhed.


... men stadig lige så relevant! Det er trods alt interessant at vide, at Google måske/måske ikke lever op til de kontraktmæssige krav, som de selv og køberen har underskrevet.
Gravatar #3 - Leonhard
21. jan. 2009 12:29
#2 Det er ikke det nyheden handler om. Det den handler om er at googles kontraktmæssige krav ikke er som du ville have troet de var, hvis du ikke på nogen måde havde sat dig ind i emnet.

Den store hemlighed er at når du byder på et keyword, betaler du hver gang nogen klikker på din reklame, der fremkommer ved nogle søgninger på keywordet, og ikke for at få en konstant reklame der altid kommer frem ved ordet.

Det Google så er så svinske og bedrageriske at gøre er kun at vise dit keyword når de regner med at sandsynligehden for at brugeren klikker på det er høj. Det betyder naturligvis at Intel kommer højere på søgninger efter "Intel" end en lille romansk industrispionage ring der ellers har budt et højt beløb på ordet "intel".

Men eftersom google ikke modtager betaling for visningen af din reklame, men derimod for de brugere der klikker videre er der intet kontrakt brud. Det folk kan være sure over er så bare at de ikke får det de gerne vil have (Total, konstant fremvisning af deres reklame), men det som giver den bedste effekt.

Det er vel mest bare dumme kunder der regner med at google poster deres reklamer højt og konstant fordi de har lagt et højt bud, hvor google er smarte og istedet heller vil vise et lavere bud hvis sandsynligheden for at folk klikker videre er højrer.

Og i sidste ende får alle hvad de betaler for. Ikke eksponering, men derimod klikthrougs.
Gravatar #4 - Scapegoat
21. jan. 2009 13:07
Som jeg forstår det så ville jeg da ikke have noget imod at folk undlod at klikke sig ind på min hjemmeside når de ikke har interesse for at købe noget af det jeg sælger. At Google rent faktisk "hjælper" søgerne ved at søgemaskinen husker hvad man sidst søgte på, kan da også kun være en fordel. Eller hvad?
Gravatar #5 - lauge
21. jan. 2009 13:14
#3: TAK!

Oprettede en bruger udelukkende med det formål at svine denne nyhed til, men du kom mig i forkøbet imens jeg ventede på min aktiverings-mail...

Mage til idiotisk nyhed skal man lede længe efter.
Gravatar #6 - Seth-Enoch
21. jan. 2009 16:03
Og jeg kan ikke lade være med at tænke. Der er kun 5reply's indtil videre. Havde det været MicroSoft som havde snydt nogle mennesker, så ville der allerede have været mindst 30indlæg om emnet. Men nej.

Er folk mon ved at blive blændet af den oohh så store og gode google?:)
Gravatar #7 - tadeusz
21. jan. 2009 16:06
Oh well ... et firma tager røven på andre, business as usual
Gravatar #8 - eliassorensen
21. jan. 2009 16:11
Man betaler jo ikke per visning, men per klik. thh.
Gravatar #9 - homer
21. jan. 2009 16:58
egentlig ret ligeglad med de reklamer, syntes det klart værre at man nogengange skal vente 2min på at se den side man vil se,
pga. man skal vente på google-analytics.. :P
Gravatar #10 - vandfarve
21. jan. 2009 17:14
homer (9) skrev:
egentlig ret ligeglad med de reklamer, syntes det klart værre at man nogengange skal vente 2min på at se den side man vil se,
pga. man skal vente på google-analytics.. :P


Well, jeg synes aldrig at have problemer med Analytics, ligesom jeg i visse tilfælde har fundet de sponsorerede links som nyttige, da det netop var disse informationerne, som jeg lette efter.
Gravatar #11 - Niversen
21. jan. 2009 17:43
#9 tjek dit internet..
google-analytics er somregel noget du loader først og da den venter på siden så er det det du kan se... jeg ser selv det samme når jeg er på ustabile trådløse netværk...
Gravatar #12 - myplacedk
21. jan. 2009 17:44
Seth-Enoch (6) skrev:
Havde det været MicroSoft som havde snydt nogle mennesker, så ville der allerede have været mindst 30indlæg om emnet. Men nej.

Måske fordi Google ikke snyder? I hvert fald ikke sådan som artiklen beskriver det.

Du køber et antal kliks. Du får de kliks, eller pengene tilbage.

HOLY SHIT Google optimerer deres reklame-netværk! Ja godmorgen, hvad skulle de ellers leve af?
Gravatar #13 - uhm
21. jan. 2009 18:03
Man kunne omvendt argumentere at hvis man kan styre ens visning direkte ved at betale flere penge, så ville online-reklamerne nok være 100% styret af spammere og andre med hang til svindel.

Hvad jeg synes ikke er iorden er at man pr automatik framer Google (eller hvilken som helst firma, for at tale mere generelt) som den onde, uden at se sagen an fra flere sider.

Faktisk er det ligegyldigt om man kritiserer firmaet, eller hyper det.
Gravatar #14 - homer
21. jan. 2009 18:49
#11 Hvorfor sker det så både hos mig, på de kurser på amu jeg har været på og hos min søster.. Og den skriver specifikt waiting for google-analytics.
Gravatar #15 - Miravlix
21. jan. 2009 21:37
mht: Ustabil forbindelse til Google Analytics, så må det være en underlig browser du bruger, for selv om jeg smidder GA I mit kill filter, så er der ingen sites der holder op med at virke. Selve måden GA virker på gør jo at den henter GA og siten separat så de ikke blokker for tilgangen selvom den ene del fejler. Så måske du skulle udanne dig lidt bedre før du lukker løgnagtige rygter ud. Du værken spørg eller forsigtigt formulere din opdagelse, men smider bare lort ud om at det er GA skyld som om det var en etableret fact.

Desvære er det jo bare et symptom på hele denne tråd, da det google gør jo rent faktisk er til de der betalers fordel, problemet er at folk er dumme og ikke forstår technolegion bag adwords og heler vil betale for noget der har mindre værdi end det de får, men folk lukker gylle ud om emnet uden nogen forståelse...

Folk får PRÆCIST hvad de betaler for. (pr. klik)

Folk er uvidende og tænker i eksponering ligesom i en avis, selvom dette er en MEGET dårligere måde at betale for reklamer end ved at betale når du FAKTISK får en garanteret eksponering ved at brugeren har haft deres web site loaded i deres browser.

Gravatar #16 - JensG
21. jan. 2009 22:09
Virkeligheden er dog en anden, som en undersøgelse fra selskabet AdGooRoo påviser, nemlig den, at Google optimerer visningen efter at få flere penge i kassen, ikke nødvendigvis hvad kunderne betaler for.


Kunden betaler for de klik de får.
Google vil naturligvis gerne have at så mange som muligt klikker på adwords, da de så tjener mest muligt.

Et lille eks.
Jeg vil betale 1 kr. pr. klik på ordet Jens,
min "konkurrent" vil betale 0,50 kr.

Min annonce tekst er ikke for god, så det er kun en ud af ti visninger der får folk til at klikke på min annonce.
Min konkurrent er smartere/dygtigere end mig, så hans annonce giver 4 klik på ti visninger.

Så 10 visninger giver følgende resultat.

Jeg får 1 klik og betaler 1 kr.
min konkurrent får 4 klik og betaler 2 kr.
Vi har begge fået det vi betaler for.

Da min konkurrent har en højere CTR (40%) end jeg har (10%) vil Google helst vise min konkurrents annonce.
Det skilter de højt og tydeligt med når man har en adwords konto.

Jeg giver ikke meget for AdGooRoo og deres undersøgelse!
Gravatar #17 - Kordonme
22. jan. 2009 06:43
homer (9) skrev:
egentlig ret ligeglad med de reklamer, syntes det klart værre at man nogengange skal vente 2min på at se den side man vil se,
pga. man skal vente på google-analytics.. :P


Måske bare folk skulle placere Analytics koden hvor den hører til - IKKE i <head>, men lige før </body>.
Gravatar #18 - Taxwars
22. jan. 2009 12:30
Bortset fra at når man ser på undersøgelser af folk som rent faktisk bruger system, så er de fleste tilfredse og får alle mere trafik ud af at gøre det.
Gravatar #19 - sorenj
22. jan. 2009 17:03
Det er IKKE korrekt!
Adgooroo er ganske enkelt helt hen i skoven med deres hypoteser omkring Googles griskhed...

Almindelig antagelse er, at når man har købt et eller flere nøgle ord, så vil man få sin reklame vist, hver gang ordet dukker op i en Google-søgning, og har man budt mest for ordet, så vises ens reklame først.


Forkert!
Denne antagelse er desværre vidt udbredt og det er en lodret løgn. Hvis det var sådan systemet hang sammen ville majoriteten af annoncer på Google være domineret af multinationale virksomheder, der har råd til "lock-out" af små annoncører.
Den annonce der er mest relevant for brugerens søgning sammenholdt med maximum budpris vil blive vist først! Og det er princippet bag Quality Score. Yahoo! havde en overgang den simple maxbuds-løsning, men den er fjernet for laaaang tid siden. De har (som en af de få ting Yahoo har gjort rigtigt i de seneste år) fattet at brugerne kommer i første række. Ingen brugere, ingen annoncører. Ingen annoncører ingen penge...

Det viser sig også at auktionerne på søgeord ikke er så simple, som man skulle tro. Nogle er måske klar over det, men mange er ikke, at Google anvender en såkaldt "quality score", der ganges med budet. Hvad denne kvalitetsscore har af værdi, er ukendt, men den er med til at bestemme, hvor ens reklame bliver vist.


Forkert!
Quality Score er synlig i Google AdWords interfacen.
Quality Score (QS) er udtryk for søgeords-, annonceteksters-, kampagnes kvalitet og har en numerisk værdi fra 1-10. QS er blevet indført for netop at sikre brugerne får det de søger efter.
Hvis en søgning på 'hest til salg' giver en annonce for 'leje af hestestalde' får søgeordet en dårlig QS, da det ikke har relevans til annonceteksten.
At QS sammenhoidt med maxbud er med til at bestemme annoncens position er tilgengæld korrekt - Den værdi kaldes Ad Rank. Hvis vi bruger ovennævnte heste eksempel vil ovenstående annonce 'leje af hestestalde' få en dårligere Ad Rank end hvis en konkurrerende annonce med overskriften 'Salg af heste'...

Brugeren skal have en god oplevelse når han(hun bruger Google - Så må annoncøren sørge for at markedsføre sig ordentligt... Det giver da fint mening.

Hvis du vil læse helt præcist hvordan QS hænger sammen og beregnes kan du læse indlægget på www.sorenj.net - det ligger her:http://www.sorenj.net/2008/10/28/adwords-quality-s...

Undersøgelsen fra AdGooRoo viser desuden, at et fåtal af annoncører sidder på langt størstedelen af reklamevisningerne hos Google. Således står kun 3 % af annoncørerne for 80 % af reklamevisningerne.


Hmmmm. Såvidt jeg er blevet oplyst er det KUN Google, der kender den fordeling. Jeg vil gerne nærstudere kilderne til de tal for det er efter min bedste overbevisning heeeeelt hen i vejret.
For det første er der ingen garanti for 100% impression Share (IS), hvilket vil sige at man bliver vist hver gang en bruger benytter et søgeord, som man har i sin kampagne.
Det kommer an på henholdsvis dagsbudget og om man har valg annoncelevering "jævnt udover dagen" eller "levering så hurtigt som muligt". Hvis man har et højt dagsbudget og har valgt "levering så hurtigt som muligt" vil man opnå en forholdsvis høj IS og i mange (ikke alle, men mange) tilfælde en IS på 90-100%

Konklusion.
AdGooroo er ikke så guru-agtige som navnet antyder...
Google holder ikke AdWords information hemmeligt generelt, men de holder kortene ind til kroppen - no doubt about it!

Hvis man vil være verdensmester i AdWords, kan man også sagtens blive det... Men det kræver tid og research ligesom så meget andet her i livet. En god huskeregel omkring Google er "user comes first". Dvs. at når man opsætter sine kampagner skal man altid tænke på brugerne. Ikke på Google og ikke på sig selv... Griskhed taber altid og jo mere grisk du er, jo færre penge tjener du og jo flere tjener Google!

Håber det gav klarhed.

Søren J ;o)
Gravatar #20 - sorenj
22. jan. 2009 17:06

Hov... Der var en enkel skrivefejl!

Hvis vi bruger ovennævnte heste eksempel vil ovenstående annonce 'leje af hestestalde' få en dårligere Ad Rank end hvis en konkurrerende annonce med overskriften 'Salg af heste'...


Fjern 'hvis' nummer 2 - så giver det mening.

Søren J ;o)
Gravatar #21 - myplacedk
22. jan. 2009 17:22
#19
Godt indlæg! Du har nu vundet internettet. Præmien er, at du er internet-helt resten af dagen.

(Selv om du ikke har fundet edit-funktionen...)
Gravatar #22 - zin
22. jan. 2009 17:26
#21: Enig, og så er hans links fucked.
sorenj.net
Forklaring af AdWords.
Gravatar #23 - sorenj
23. jan. 2009 10:27

Tak til myplacedk for den fine pris og tak til ZiN for link-saving...
AdWords ved jeg meget om, men indlæg på Newz.dk er jeg virkelig en spasser til.... admitted!!!

Søren J ;o)
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login