Google kan være på vej til at erstatte tilbage-pilen med gesture-styring.
Der er fundet spor i Android Q’s prototype-kode, der indikerer, at tilbage-knappen kan være på vej væk for at udnytte skærmpladsen bedst muligt.
I stedet vil den næste version af Android muligvis skulle styres med finger-bevægelser, ligesom det har været tilfældet på iPhones siden X-modellen.
Android Pie har allerede gesture-styring, der bruges forskelligt afhængigt af, hvilken telefon man har – ligesom det også vil være tilfældet med denne nye ændring.
På Googles Pixel-telefoner bruger man allerede bevægelser til ting som at åbne ens nyligt brugte apps, som man kan se nedenfor.
Det vil dog være første gang, at man skal bruge en bevægelse til at gøre ting som at gå tilbage.
