mboost-dp1

Google

Google fjerner 21 malware-applikationer fra Android Marked

- Via AndroidPolice - , redigeret af Emil

Google har været nødt til at fjerne 21 gratis applikationer fra Android Marked, som alle var malware, der havde til hensigt at opnå root-adgang på enhederne, applikationerne blev installeret på, samt at indsamle informationer fra disse enheder efter at have givet udvikleren adgang til at installere yderligere kode på telefonerne.

Selvom Google hurtigt har fjernet applikationerne efter at være blevet kontaktet om problemet, har mindst 50.000 brugere nået at downloade en eller flere af applikationerne. Udgiveren “Myournet” havde taget populære applikationer fra platformen så som “Guitar Solo Lite”, indarbejdet den skadelige kode og herefter udgivet dem under nyt navn.

Den fulde liste over Myournets applikationer kan du se nedenunder
[list][li]Falling Down[/li]
[li]Super Guitar Solo[/li]
[li]Super History Eraser[/li]
[li]Photo Editor[/li]
[li]Super Ringtone Maker[/li]
[li]Super Sex Positions[/li]
[li]Hot Sexy Videos[/li]
[li]Chess[/li]
[li]下坠滚球_Falldown[/li]
[li]Hilton Sex Sound[/li]
[li]Screaming Sexy Japanese Girls[/li]
[li]Falling Ball Dodge[/li]
[li]Scientific Calculator[/li]
[li]Dice Roller[/li]
[li]躲避弹球[/li]
[li]Advanced Currency Converter[/li]
[li]App Uninstaller[/li]
[li]几何战机_PewPew[/li]
[li]Funny Paint[/li]
[li]Spider Man[/li]
[li]蜘蛛侠[/li][/list]





Gå til bund
Gravatar #1 - AmbY
3. mar. 2011 07:48
Altid noget at der er blevet fundet nogen af dem og at de øjeblikkeligt er blevet fjernet.

Men desværre ser jeg også en tendens til at man i sidste ende er nødt til at købe programmer for at være helt sikker på at de ikke indeholder noget 'skadeligt' og selv ved det er man jo ikke sikker, man har bare fjernet en del forskellige risikofaktorer.

Jeg er af den overbevisning at vi aldrig bliver sikre, men...:

...men vores største fjende er os selv...

...jeg ved ikke hvor denne mærkelige lyst til at skal røre ved alt vi kommer i nærheden af, klikke på alt der kan klikke's på, ødelægge hvad ødelægges kan eller (og dette er min yndlings) gå efter alt hvad der 'lyser så flot' :p

Det er jo menneskeligt at fejle, lige som det er menneskeligt at dumme sig.

- - - -

Angående listen af ting der er fjernet ville jeg som hellere at de med det samme udviklede en app/android-program man kunne hente fra android-market der automatisk af-installerede de ovenstående programmer hvis de var installeret. Dette burde jo være muligt hvis de har listen over hvilke programmer det er den er galt med. :)
Gravatar #2 - moso
3. mar. 2011 07:56
Jeg ved ikke om det bare er mig, men de fleste af navnene på ovenstående apps ligner nogle man ikke bør have lyst til at installere i forvejen.

Det er også sommetider svært at have ondt af folk der har malware. Mange af dem, der får malware, får det gentagne gange. De fleste fordi der er noget smart at klikke på, som #1 skriver.

Men ja, hvad laver de applikationer så på Market hvis der er malware i? Det er her at vi (læs os Android-brugere) godt kunne bruge lidt af Apple's strikse system.

PS: inb4 Apple's måde at håndtere apps på er bedre end Google's, men lad os da få diskussionen. Det kommer vi jo nok ikke uden om alligevel :)
Gravatar #3 - LinguaIgnota
3. mar. 2011 08:05
Når Google fjerner 26 applikationer, så er der hvad, 5 applikationer tilbage på deres marked? Velsagtens fordelt på 3 task killers og 2 wallpapers med billeder af halvnøgne damer...
Gravatar #4 - nitan
3. mar. 2011 08:08
Hmm.. "Chess" ja det er et vidt begreb.. Men har valgt at fjerne mit, så er man da hvertfald sikker :)
Gravatar #5 - Virtual-Aidz
3. mar. 2011 08:14
LinguaIgnota (3) skrev:
Når Google fjerner 26 applikationer, så er der hvad, 5 applikationer tilbage på deres marked? Velsagtens fordelt på 3 task killers og 2 wallpapers med billeder af halvnøgne damer...


Og en milliard forskellige spil og andre applikationer.

En blanding af en masse crap og en masse fantastisk godt (ligesom app-store.. kan vel ikke rigtig undgås når man laver en SDK som alle kan bruge)

Sikke et latterligt indlæg..
Gravatar #6 - Fizk
3. mar. 2011 08:18
debichu (2) skrev:
PS: inb4 Apple's måde at håndtere apps på er bedre end Google's, men lad os da få diskussionen. Det kommer vi jo nok ikke uden om alligevel :)

Øv, jeg havde ellers lige tænkt mig at kommentere på netop dét og sige noget smart med at sådan noget ville formentlig ikke ske på Apples App Store, men det ser ud til at jeg godt kan glemme det :)
(Og lige til en sidenote; Jeg har selv en Android telefon, så det er ikke fordi jeg er absolut Apple-elsker...)
Gravatar #7 - myplacedk
3. mar. 2011 08:30
AmbY (1) skrev:
hellere at de med det samme udviklede en app/android-program man kunne hente fra android-market der automatisk af-installerede de ovenstående programmer hvis de var installeret.

Google har allerede en "kill switch" så de kan fjerne en app fra alle Android-mobiler. Jeg vil gætte på at den vil virke på alle devices som bruger Android Market.

Om de har brugt den i dette tilfælde ved jeg ikke, men jeg synes da at de burde gøre det.
Gravatar #8 - gnаrfsan
3. mar. 2011 08:31
Google burde lave en godkendelsesprocedure, ligesom Apple. Det ville stadig være et mere åbent system, fordi man kan installere apps, på andre måder end gennem Market.
Gravatar #9 - myplacedk
3. mar. 2011 08:33
debichu (2) skrev:
inb4 Apple's måde at håndtere apps på er bedre end Google's, men lad os da få diskussionen.

Meh. Jeg synes det er indlysende. Frihed koster, og så må folk selv vurdere om de synes det er det værd.
Gravatar #10 - thomasmorkeberg
3. mar. 2011 08:36
gnarfsan (8) skrev:
Google burde lave en godkendelsesprocedure, ligesom Apple. Det ville stadig være et mere åbent system, fordi man kan installere apps, på andre måder end gennem Market.


Har der ikke også været situationer hvor malware er kommet igennem deres godkendelses procedure?

Desuden siger google selv at de har en godkendelses procedure. Men tvivler på at Google/Apple har tid til at tjekke alle apps igennem fra top til bund.
Gravatar #11 - gnаrfsan
3. mar. 2011 08:37
domaz (10) skrev:
Har der ikke også været situationer hvor malware er kommet igennem deres godkendelses procedure?

Jo, men de prøver trods alt.
Gravatar #12 - Adagio
3. mar. 2011 08:48
Godt at de fjerner malware når de finder det, men gad godt vide om de har fjernet det via deres killswitch program eller ej?


Pga. Googles mere åbne holdning til tingene er det klart at der er større risiko for at få malware, men jeg hælder til at give brugerne frihed frem for Apples måde at håndtere det på
Gravatar #13 - FrIeK
3. mar. 2011 08:52
Synes egentlig Android Market fungere ganske udemærket.
Kan godt lide der er et mere åbent forhold til apps.
Og hvis man selv holder lidt øje med hvad man giver programmet lov til, når man installere det, er man da nogenlunde sikret.

Skulle man så sige at de kunne forbedre deres Market, kunne de lave en sektion for kun godkendte apps.
På den måde Står Market stadig åben som er nu. Men med mulighed for et "sikkert område"
Gravatar #14 - Futski
3. mar. 2011 08:53
LinguaIgnota (3) skrev:
Når Google fjerner 26 applikationer, så er der hvad, 5 applikationer tilbage på deres marked? Velsagtens fordelt på 3 task killers og 2 wallpapers med billeder af halvnøgne damer...


Flamebait!

Nu kan android market potentiel udvikle sig meget hurtigere, end din elskede Jobs vidunder pengemaskine, som den så sandelig også gør. Også det faktum, at man kan bare hente apps, andre steder end Market.

http://www.androlib.com/appstats.aspx

Du har lige bekræftet alle fordomme jeg har overfor Apple fanboys
Gravatar #15 - Bundy
3. mar. 2011 08:53
Jeg synes faktisk ikke det holder - Der må sgu nogen screening til. De behøves ikke at være apple-like nazi, men lidt kunne de godt lære af dem :)
Gravatar #16 - nubus
3. mar. 2011 09:01
Bundy (15) skrev:
Jeg synes faktisk ikke det holder - Der må sgu nogen screening til


Enig - det nuværende holder ikke.

Udviklere til Android får ikke mere end hos Apple... så hvad pokker bruger Google de sidste 30% på? Tydeligvis er det ikke at sikre udviklerne mod kopiering eller brugerne mod malware. At tage 30% for intet holder ikke.
Gravatar #17 - moso
3. mar. 2011 09:04
#14
Don't feed the trolls :)
Gravatar #18 - lorric
3. mar. 2011 09:24
#16 Hvilke % er det du taler om? Svjv tager Apple 30% af salgsprisen og Google tager 10%, hvis det var dét du mente.
Gravatar #19 - Alrekr
3. mar. 2011 09:27
lorric (18) skrev:
#16 Hvilke % er det du taler om. Svjv tager Apple 30% af salgsprisen og Google tager 10%, hvis det var dét du mente.


Google tager 30 %.
Gravatar #20 - thomasmorkeberg
3. mar. 2011 09:48
lorric (18) skrev:
#16 Hvilke % er det du taler om? Svjv tager Apple 30% af salgsprisen og Google tager 10%, hvis det var dét du mente.


Det er ved deres nye in-app abonnements ordning at de tager 10%.
Gravatar #21 - moso
3. mar. 2011 09:53
#18
Google vil til at tage 10% af in-app køb. Det kan være det er dét tal du tænker på. http://www.comon.dk/nyheder/google-underbyder-appl...

EDIT: Eeeeej, #20 var lige en skvis hurtigere :)
Gravatar #22 - phiversen
3. mar. 2011 10:37
Apple tager 30%
Google tager 30% (10% i visse situationer)

Hos Apple er app-storen den eneste måde at få programmer på sin Iphone/Ipad....

Hos Google er der flere app-stores at vælge imellem, eller man kan vel selv ligge sin app på sin hjemmeside....
Gravatar #23 - nubus
3. mar. 2011 11:05
phiversen (22) skrev:
Hos Google er der flere app-stores at vælge imellem, eller man kan vel selv ligge sin app på sin hjemmeside....


Netop... friheden er super positiv og burde vel være et lovkrav, men når man så henter fra Google og de har taget deres 30% for apps - så skal kvaliteten på Android Market også være i top.

Lad os håbe det her er en svipser og de får strammet op.
Gravatar #24 - NikolajBoelJensen
3. mar. 2011 12:49
Af ren nysgerrighed, er der så nogen der tænker på "den almindelige bruger" og her mener jeg ikke os der har en, hvis indsigt i teknologi, gadgets osv.. ?

Jeg er ret overbevist om at 90% af brugerne bare gerne vil have at deres enhed er nem at bruge og forstå, samt bare virker. I den forbindelse er jeg mere tilhænger af Apples måde at gøre det på, der er et sted at få apps fra, og man kan være ret sikker på at de apps man henter ikke er malware. (selvfølgelig er der enkelte svipsere) skidt sker!

Android derimod er fantastisk ved at man tilbyder en stor fri med at man kan hente apps overalt, men det egner sig, efter min mening, ikke så fantastisk mod en slutbruger der knap nok kan forstå sin enhed. Vi ved jo alle at kunder skal holdes i hånden, ellers så fucker de et aller andet op.

Når det er sagt, hvornår har det nogensiden berørt nogen at android marked er åbent og apples lukket? hvem har det haft betydning for, udover dem der sidder og apple/google basher?
Er ret sikker på at 90% af brugerne er fuldstændig ligeglade, bare lortet virker.
Gravatar #25 - Alrekr
3. mar. 2011 12:50
NikolajBoelJensen (24) skrev:
Vi ved jo alle at kunder skal holdes i hånden, eller så fucker de et aller andet op.


QFT
Gravatar #26 - myplacedk
3. mar. 2011 13:07
NikolajBoelJensen (24) skrev:
hvornår har det nogensiden berørt nogen at android marked er åbent og apples lukket?

Jeg har fået en del misundelige reaktioner fra iPhone-brugere, når jeg viser hvad Android Apps kan med de features iOS mangler/spærrer for.

De sidste to var sælgere (i hvert sin butik), som mente en iPhone lige var noget for mig, og selv spurgte hvorfor jeg ikke selv mente det.

Men lidt mere ontopic, så har jeg adskillige gange haft stor fornøjelse af beta-apps, og amatør-apps som virker men ikke overholder Apples kvalitetskrav.
Gravatar #27 - Alrekr
3. mar. 2011 13:17
myplacedk (26) skrev:
De sidste to var sælgere (i hvert sin butik), som mente en iPhone lige var noget for mig, og selv spurgte hvorfor jeg ikke selv mente det.


Wait.. Sælgere, som ikke anede hvad du snakkede om?! Nu har jeg aldrig...
Gravatar #28 - myplacedk
3. mar. 2011 13:32
Alrekr (27) skrev:
Wait.. Sælgere, som ikke anede hvad du snakkede om?! Nu har jeg aldrig...

Jojo, den eneste insisterede på at den kan iPhones også. Da han ikke lige kunne finde ud af hvordan, spurgte han til hvad min Android ellers kunne. Sådan fortsatte vi indtil han mente jeg skulle se en reklame-video fra Apple.

Den anden mente at den ene ting jeg nævnte lød rigtigt smart, men at han nok ikke selv kunne finde ud af det. (Musik via upnp, i stedet for den dims han solgte som man skal sætte på sin iPhone/iPod).
Gravatar #29 - nielsbuus
3. mar. 2011 13:54
Forslag:
Google burde indføre et whitelisting-princip, hvor programmer kontrolleres på anmodning af udvikleren - evt. mod et symbolsk gebyr eller også hvis programmet opnår et vist antal downloads.

Hvis programmet består kontrollen, så får det et "Google-approved - Safe to use" stempel.

Eksemplariske udviklere kan ligeledes opnå en "elite smiley", sådan at apps desuden kan få et "Safety: This app comes from a trusted developer" stempel.
Gravatar #30 - nash
3. mar. 2011 14:44
Android marked er ikke frihed. Der er no rules. Det er anarki.
Forestil jer hvis man levede i sådan et samfund ...
Gravatar #31 - nubus
3. mar. 2011 18:32
myplacedk (26) skrev:
Men lidt mere ontopic, så har jeg adskillige gange haft stor fornøjelse af beta-apps, og amatør-apps som virker men ikke overholder Apples kvalitetskrav.


Man får jo helt våde øjne over at du ikke er in-the-loop på iOS udgivelser. Jeg har konstant 5-6 danske beta-apps fra forskellige sider. Hver iOS-udvikler kan som standard tilføje 100 enheder - og mere med Enterprise medlemskab.

Du må simpelthen bare holde dig til.
Gravatar #32 - myplacedk
3. mar. 2011 21:08
nash (30) skrev:
Android marked er ikke frihed. Der er no rules. Det er anarki.
Forestil jer hvis man levede i sådan et samfund ...

Reglerne er her: http://www.android.com/us/developer-content-policy...

Til de dovne, her er nogle af overskrifterne:

- Sexually Explicit Material
- Violence and Bullying
- Hate Speech
- Impersonation or Deceptive Behavior
- Personal and Confidential Information
- Intellectual Property
- Illegal Activities
- Gambling
- Malicious Products
- Network Usage and Terms
- Spam and Placement in the Store
Gravatar #33 - myplacedk
3. mar. 2011 21:17
nubus (31) skrev:
Man får jo helt våde øjne over at du ikke er in-the-loop på iOS udgivelser. Jeg har konstant 5-6 danske beta-apps fra forskellige sider. Hver iOS-udvikler kan som standard tilføje 100 enheder - og mere med Enterprise medlemskab.

Du må simpelthen bare holde dig til.

Du siger det selv. Op til 100 devices kan en ikke-godkendt app installeres på, med en standard iOS developer licens. Desuden skal et device registreres hos udvikleren og app'en skal bygges igen, før den kan installeres. Historien krydres bla. med at de 100 devices gælder for alle udviklerens apps, og at udvikleren kun kan fjerne devices fra listen én gang om året.

Du kan ikke bilde mig ind at beta-apps ligger helt frit tilgængeligt hverken i app storen eller andre steder. Selvfølgelig findes de, men du skal være heldig nok til at udvikleren vil give netop dig app'en.

Og dog, du kan jo jailbreake din telefon, med dertilhørende problemer (hvad det så end betyder for tiden, måske ingenting). Men da det ikke er normen, betyder det ikke så pokkers meget for hvad der bliver udgivet. Men noget fornøjelse giver det da, til dem som har lyst til at jailbreake.

Men det er da flot at du kan finde nogen alligevel, og jeg beklager at jeg ikke er "in-loopy" nok for dig.
Gravatar #34 - Windcape
3. mar. 2011 22:37
Så er det jo godt vi har WP7s model midt i mellem \o/

Developers kan installere apps fra andre på den, og Microsofts godkendelsesprocedure er hurtig, enkelt, og stiller kun en række kvalitetskrav enhver app bør overholde alligevel, og utrolig nemt kan overholde.

(F.eks. at en app der henter indhold online, skal vise en fejlmeddelse, hvis der ikke er connectivity, eller indholdet ikke kan hentes.)

... og så kan man også tjene penge på WP7, modsat Android :P

Google kunne lære noget her, but oh well..
Gravatar #35 - Bundy
4. mar. 2011 12:18
nash (30) skrev:
Android marked er ikke frihed. Der er no rules. Det er anarki.
Forestil jer hvis man levede i sådan et samfund ...


Fordi apple samfundet ville bare være meget bedre?
Gravatar #36 - nash
4. mar. 2011 12:51
Bundy (35) skrev:
Fordi apple samfundet ville bare være meget bedre?


Næ. Alt med måde. Bare tydeligt at Android markedet har store ulemper. Er bange for at Android (i mange henseender) kommer til at minde meget om Windows.
Gravatar #37 - gnаrfsan
4. mar. 2011 12:55
nash (36) skrev:
Er bange for at Android (i mange henseender) kommer til at minde meget om Windows.

Ja, oplevelsen kan godt minde om en touch venlig udgave af Windows Mobile. 6.5 minus. Jeg skal ikke kunne udtale mig om 7.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login