mboost-dp1

Sidebars

google photos one data billeder videoer / newz.dk

Google

Google dropper ubegrænset backup af billeder

- Via Ars Technica -

Google Photos vil ikke længere opbevare store eller ukomprimerede billeder og videoer. 

En ny ændring i Googles politik omkring ubegrænset opbevaring af billeder på Google Photos bliver indført fra juni 2021.

Ændringen betyder, at alle billeder, som bliver uploadet til Google Photos, vil tælle mod de 15GB gratis opbevaring, man får med sin Google-konto.

Tidligere har det været muligt at uploade en ubegrænset mængde af billeder under 16 megapixel og 1080p-kvalitet videoer.

Alle de billeder, der allerede er på ens Google Photos-konto, bliver undtaget ændringen i Googles politik.

For at gøre livet nemmere for brugerne lancerer Google også nogle nye værktøjer, der gør det let at slette uklare eller mørke billeder.

Google identificerer dem automatisk og giver dig mulighed for at fra- og tilvælge de uklare eller mørke billeder, man ikke ønsker at beholde.

Læs mere: Google udlover flere frynsegoder med et Google One-abonnement.

Hvis man løber tør for opbevaring, kan man købe et Google One-abonnement.

Ændringerne træder i effekt til juni 2021. Læs mere her.





Gå til bund
Gravatar #1 - Athinira
13. nov. 2020 15:12
Har brugt Google Fotos nogle år. Kan godt forstå dem - det er lige pludseligt meget data der skal bruges på hvad der er en helt gratis tjeneste. Men bliver også lidt ked af det indeni :(

Heldigvis synes jeg de håndterer det fint. De melder ændringen ud i god tid og sørger for at det kun er nye billeder/videoer der uploades efter juni 2021 der tæller i ens databrug.
Gravatar #2 - chris
14. nov. 2020 08:45
Athinira (1) skrev:
Har brugt Google Fotos nogle år. Kan godt forstå dem - det er lige pludseligt meget data der skal bruges på hvad der er en helt gratis tjeneste. Men bliver også lidt ked af det indeni :(


De har jo helt sikkert brugt den data til at træne deres neurale netværk.
Og mange mennesker vælger jo endda at skrive, hvem og hvad der er på et billede, ligesom at de kan bruge GPS, Kompas og andre metadata til at lokalisere et billede.

Så på den måde har google fået en masse "gratis" datapunkter som de kan bruge i deres videre arbejde.

Lur mig om GDPR ikke også er en del af grunden til at de stopper, fordi man ikke længere må logge specifikke data om 3. parter længere, uden deres godkendelse.
Gravatar #3 - Athinira
14. nov. 2020 14:11
chris (2) skrev:
Lur mig om GDPR ikke også er en del af grunden til at de stopper, fordi man ikke længere må logge specifikke data om 3. parter længere, uden deres godkendelse.

De stopper jo ikke tjenesten. Det eneste der ændrer sig er at fra juni 2021 tæller dataforbruget med i dit samlede forbrug på din Google-account. Det her INTET med GDPR at gøre.
Gravatar #4 - CBM
14. nov. 2020 16:58
De er nok ved at have fået porno nok nu til mange livstider
Gravatar #5 - ducklife
16. nov. 2020 08:07
[Indlæg er markeret som spam]
Gravatar #6 - larsp
16. nov. 2020 09:50
Tsk tsk tsk, cloud løsninger ... folk der gemmer deres billeder hos Google og kun der, har reelt lagt alle deres æg i én kurv, og det er en kurv andre har kontrol over. Man er "sitting duck" over for Google når de beslutter sig til at ændre vilkår for servicen. Jeg tænker at det må være ret besværligt at flytte alle billederne til en anden service, specielt for ikke-computer-genier.

Cloud er skide smart forretningsmæssigt. Folk ryger i med begge ben som var det kviksand, og sidder så fast og er må bare punge ud når det pludselig koster penge.
Gravatar #7 - Athinira
16. nov. 2020 19:59
larsp (6) skrev:
Tsk tsk tsk, cloud løsninger ... folk der gemmer deres billeder hos Google og kun der, har reelt lagt alle deres æg i én kurv, og det er en kurv andre har kontrol over. Man er "sitting duck" over for Google når de beslutter sig til at ændre vilkår for servicen. Jeg tænker at det må være ret besværligt at flytte alle billederne til en anden service, specielt for ikke-computer-genier.

Jeg tror så at folk som ikke er computer-genier har langt større problemer hvis de ikke bruger en cloud-løsning med ubegrænset lagerplads som Google Photos har (endnu). Jeg kan ikke tælle antallet af mennesker som ikke har finde hoved og hale i deres billeder og har mistet mange af dem fordi deres iCloud var fyldt, eller at de bare ikke har forstand på at tage backup af dem generelt.

Der findes forøvrigt tjenester som kan hjælpe dig med at migrere dine data mellem forskellige cloud-tjenester.
Gravatar #8 - larsp
17. nov. 2020 08:29
#7 Jeg vil give dig ret så langt at normale dødelige IT forbrugere nok er bedre tjent med at lægge deres data på cloud end selv at håndtere det og dermed glemme at lave backups osv.

Men hvis man har lidt computer tæft og prepper mentalitet, så håndterer man sine data selv, og laver en self-hosted cloud løsning til familien. Således kan man blive uafhængig af Googles luner og deres AI algoritmer får ikke mulighed for at træne på private familiebilleder. Det passer mig også fint at dropbox og lignende ikke bare lige kan skanne mine dokumenter efter forgodtbefindende.

To grupper synes at forme sig. Cloud dependent og cloud independant IT forbrugere...
Gravatar #9 - Wiking
19. nov. 2020 12:55
Jeg syntes det er trist, at kunne søge på ansigter, ting, steder mm. SUPER smart.
Jeg har alt originalt på flere NAS og backup systemer,
Google er bare en nem "Daily driver" når man skal søge i billeder.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login