mboost-dp1

Google Inc.

Google betaler 140 mio. kroner i bøde til FTC

- Via Bloomberg - , redigeret af Net_Srak

Google er gået med til at betale 140 millioner kroner i bøde i et forlig indgået med FTC, fordi det er blevet opdaget at Google omgik Safaris indstillinger for beskyttelse af personlige data ved alligevel at bruge cookies.

Dette er den første sag for FTC, hvor FTC har håndhævet reglerne for brugernes ret til privatliv på internettet.

Jon Leibowitz fra FTC udtaler at denne bøde viser, at alle virksomheder skal adlyde FTC’s ordrer om at respektere brugeres ret til privatliv.

Jon Leibowitz, FTC skrev:
The record-setting penalty in this matter sends a clear message to all companies under an FTC privacy order. No matter how big or small, all companies must abide by FTC orders against them and keep their privacy promises to consumers, or they will end up paying many times what it would have cost to comply in the first place.


Google udtaler at FTC især har kigget på en side fra 2009 i forbindelse med deres dom, som er fejlagtig. Google bekræfter også at de vil fjerne sporingscookies og ifølge FTC skal de være fjernet helt i februar 2014.
Google skrev:
We set the highest standards of privacy and security for our users. The FTC is focused on a 2009 help center page published more than two years before our consent decree, and a year before Apple changed its cookie-handling policy. We have now changed that page and taken steps to remove the ad cookies, which collected no personal information, from Apple’s browsers.

Safari har en defaultindstilling som automatisk blokerer for tredjepartscookies. Google omgik denne indstilling ved at benytte sig af midlertidige cookies. Derved kunne Google målrette reklamer til brugere af iPad, iPhone og andre enheder som brugte Safari. Dette blev opdaget af Jonathan Mayer fra Stanford, hvor han skrev et indlæg om det på sin blog d. 16. februar.

Sidste år indgik Google et forlig med FTC, hvor Google erkendte, at de snød brugerne og omgik deres egne regler for private oplysninger ved indførslen af Buzz. Dette forlig burde give Google en ide om at brugeres private oplysninger bør respekteres.

Marc Rotenberg fra EFF er positivt overrasket over, at FTC nu ser ud til at tage respekten for privatoplysninger seriøst. David Vladeck fra FTC udtaler, at han mener, at det er en passende bøde Google betaler.

David Vladeck, FTC skrev:
Google is paying what we think is a heavy price for violating our prior order. We hope this sends a clear message to Google that violations of the order and failure to keep commitments on privacy is going to be punished severely. This sends the message that the FTC isn’t kidding around.

FTC har tidligere indgået lignende forlig med Facebook, Twitter og Myspace.





Gå til bund
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login