mboost-dp1

Google Inc.

Google annoncerer Chromebook Pixel

- Via Google Blog -

Det er under 14 dage siden, at der blev lækket en video, der afslørede en ny Chromebook ved navn Pixel, som skulle komme direkte fra Google. Videoen viser sig nu at være ægte, idet Google netop har annonceret Chromebook Pixel.

Læs også:Rygte: Google på vej med egen Chromebook

Som det forlød i rygtet, så er det store trækplaster skærmen, der har en opløsning på 2560 x 1700 pixels, hvilket giver en PPI på 239, hvor det normalt er på omkring det halve på andre laptops.

Chromebook Pixel kommer i to varianter; En med 32 GB SSD og en med 64 GB SSD samt LTE-understøttelse. Begge versioner kommer derudover med 4 GB RAM og en dualkerne Intel Core i5 CPU på 1,8 GHz.

I første omgang er det kun muligt at købe den nye Chromebook i USA, hvor de to modeller sælges til henholdsvis $1.299 og $1.449. Med i prisen følger 1 TB plads på Google Drive i tre år.

Du kan læse mere om Chromebook Pixel hos Google, eller se den i videoen herunder.





Gå til bund
Gravatar #51 - engfeh
24. feb. 2013 22:21
syska (49) skrev:
Er det pga det er søndag at jeg ikke helt forstår hvad du skriver her?


Er det så svært at forstå?
Han har vel tjekket prisen på den danske Apple store, tjekket den på den amerikanske Apple store, og fundet ud af at Apple's "Dollar-kurs" er på omkring 770.
Gravatar #52 - syska
24. feb. 2013 23:34
engfeh (51) skrev:
Er det så svært at forstå?
Han har vel tjekket prisen på den danske Apple store, tjekket den på den amerikanske Apple store, og fundet ud af at Apple's "Dollar-kurs" er på omkring 770.


Du skriver selv "vel" ... dvs du heller ikke er helt 100% på hvad han mener ... :-)

iPad 3 koster ca. 7,6 gange mere.
MacBook Air koster ca. 7,8 gange mere.
MacBook Pro koster ca. 7,7 gange mere.


Når nogen skriver at det koster mellem 7,6 og 7.8 gange mere, så bliver man jo helt i tvivl om hvad manden taler om.

I hvert fald dårligt formuleret så, hvis du har ret.
Gravatar #53 - engfeh
25. feb. 2013 00:04
syska (52) skrev:
Du skriver selv "vel" ... dvs du heller ikke er helt 100% på hvad han mener ... :-)


Korrekt, men jeg har meget svært ved at finde andre måder at tolke det på. Faktisk havde jeg ikke engang overvejet at det kunne tolkes anderledes.
Gravatar #54 - Eldrups
25. feb. 2013 10:28
Det kan da godt være jeg har formuleret det dårligt, men det var korrekt forstået af engfeh.

En dollar er ca. 5,6 gange mere værd end en krone.

En computer til 1000 dollar koster ikke 5,6 gange mere i kroner end i dollar. Den koster ca. 7,7 gange mere.

Så en Chromebook vil måske koste 7,7 gange mere i kroner end i dollar.
Gravatar #55 - Nåkja
25. feb. 2013 10:55
Så kommer der lige importafgift og moms oven i hatten.
1000*5,6*(~1,3) = 7280 og lidt fortjeneste. Jeg formoder at de 1000$ også er uden amerikansk delstatsmoms (VAT).
Gravatar #56 - Eldrups
25. feb. 2013 11:34
#55, Ja, og så ender en PC til $1000, på ca. 7500-8000 kroner.

Altså kan man som tommelfingerregel gange dollar med 7,5-8 for at få en pris i Danmark.

Eller lave $ om til € :-)
Gravatar #57 - Clauzii
25. feb. 2013 15:01
Hvis man følger linket til Googles reklame for maskinen sammenligner de deres skærm med "leading laptops". Leading laptops bliver så sat til 118 dpi.

Det lader til at Google negligerer at der er noget der hedder Apple.
Gravatar #58 - Lowkey
25. feb. 2013 22:33
Magten (28) skrev:
100% vedligeholdelsesfri? Det lyder lidt for godt til at være sandt :)


Der er ikke rigtigt noget at vedligeholde.
Opdateringer kommer automatisk ligesom på normal Chrome og det kræver blot at man genstarter computeren en gang imellem (hvilket tager max 15 sekunder på en 2 år gammel model).
Man kan ikke rigtigt installere noget på, den andet end Chrome extensions, så risikoen for malware er minimal.

Så kan der naturligvis være nogle blæsere der kan trænge til at blive pustet igenne af og til, men ellers kan jeg ikke finde på noget der kræver vedligehold, på samme måde som næsten en hvilken som helst anden computer.
Det kommer jo så naturligvis på den bekostning, at man er begrænset web apps og man kunne nok argumentere for, at et hvilket som helst OS ville være lige så vedligeholdelsesfrit, hvis det var også var låst ned.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login