mboost-dp1

Pixabay

Google anklaget for overvågning: Chrome-udvidelse holder øje med ansattes møder

- Via Bloomberg -

En Chrome-udvidelse skulle angiveligt være på vej fra Google, som har til formål at advare chefer om ansatte, der mødes for at koordinere demonstrationer eller lignende. 

Ifølge et internt notat fra an anonym Google-ansat, er selskabet i gang med at udvikle en Chrome-udvidelse, der skal installeres på alle ansattes computere, som skulle kunne overvåge deres aktivitet.

Konkret skal udvidelsen, ifølge anklagerne, holde øje med, om der er nogle ansatte, som har udsendt en kalender-invitation til mere end 100 mennesker – hvilket skulle have til formål at slå ned på organiseringen af demonstrationer og lignende. 

Værktøjet blev angiveligt opdaget i september, hvor det blev flagget af ansatte på grund af bekymringer i forhold til selskabets arbejdskultur. I oktober blev udvidelsen diskuteret yderligere internt, da man hørte, at værktøjet blev obligatorisk på de ansattes computere. Herefter blev udviklingen af udvidelsen holdt hemmeligt for bestemte ansatte.

Googles moderselskab, Alphabet, afviser alle anklager. Her fra lyder det, at udvidelsen er lavet for at forhindre mail-spam ved at minde ansatte om at tænke sig om, før de tilføjer mange personer til en kalenderbegivenhed.

Læs også Amazon og Google godkendte spion-apps til smart-højtalere.





Gå til bund
Gravatar #1 - larsp
25. okt. 2019 06:03
Devil is in the details. Hvis det er en anordning der sikrer at man ikke lige ved en fejl kommer til at sende en invite ud til 10000 mennesker, så er det vel fint.

Men hvis det er en baggrundsting der stille sender tips til HQ hver gang ansatte laver begivenheder de mener kunne være mistænkelige, lugter det lidt mere speget.

Men det vil ikke være noget nyt. Når man kører firma IT-pakken må man forvente at computeren bliver tjekket og overvåget, og sågar også at statistik indsamles om hvad man laver. Alfonsen skal jo gerne vide hvad der forgår i bordellet.
Gravatar #2 - SukkerFri
25. okt. 2019 06:16
Og folk tilbeder stadig google som om de forsat er "The good guys". Men det er vist længe siden...

Nu hvor google vil til at køre dns via https i alle deres browsere og de sidder på +60% af det marked, så får de en vanvittig kontrol af internettet.

Men folk lapper det i sig. Om jeg forstår det.

Men det er interessant at google egne ansatte efterhånden sidder sådan her:
https://i.imgur.com/8ubGFLt.gif
Det i sig selv er jo et gigantisk faresignal.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login