mboost-dp1

unknown

Google åbner op for open source community

- Via Channelweb.com - , redigeret af peter_m

Google lancerede for lidt under en uge siden en hostingservice, Google code project hosting, til open source projekter. Channelweb rapporterer nu om, at flere tusinde projekter allerede er at finde via servicen.

Servicen er tilgængelig igennem Google Code. Servicen er langt fra så funktionel, som fx SourceForge, men ifølge Google skal den nye service heller ikke erstatte andre lignende servicer.





Gå til bund
Gravatar #1 - Hack4Crack
3. aug. 2006 16:47
men ifølge Google skal den nye service heller ikke erstatte andre lignende servicer.


Endnu engang viser Google, at de har folk til at brainstorme hele tiden.

Great job!
Gravatar #2 - walling
3. aug. 2006 16:58
Jeg er sikker på det vil tiltrække nogle: Se bare hvor simpelt det er at registrere et projekt: Create a project i modsætning til SourceForges flere siders registrerings-wizard. Jeg synes ofte Google vinder i simplicitet og brugervenlighed. De har i samme stund valgt kun at tilbyde 7 open source licenser, de mest brugte ser det ud til. Hvis man er utilfreds kan man jo bruge en anden mere avanceret service, og for alle andre bliver det noget simplere! Tænk bare hvis man skal bruge kode fra andre, så skal du kun kende de 7 licenser. De har også valgt at bruge Subversion, godt valg. Det eneste de nu mangler er en release-download mulighed via http. Og det kommer helt sikkert på et tidspunkt.

Jeg er stadig Google-fan. :-)
Gravatar #3 - Zleep-Dogg
3. aug. 2006 21:21
det er da sandsynligvis også noget jeg kunne finde på at benytte til småting - større projekter kræver nok lidt mere avanceret "grej" ;-)
Gravatar #4 - BurningShadow
3. aug. 2006 21:35
#3

Problemet er bare, at der ikke i øjeblikket er nogen der kan håndtere "større projekter". SourceForge egner sig jo ikke overvældende...

Men måske Google kan få folkene bag SourceForge til at tage sig sammen.
Gravatar #5 - SmackedFly
4. aug. 2006 05:23
#4

dotsrc.org (Tidligere sunsite, hostet på Ålborg uni), er da generelt et sted at vælge hvis du har brug for hosting til et stort projekt.

Tjek iøvrigt de fleste sourceforge projekter, hvilke værktøjer bruger de egentligt? Langt de fleste store projekter har seperate hjemmesider og bruger KUN download faciliteterne. Jeg tror kun jeg har set 5-6 projekter der bruger nyhedsfaciliteterne til projektnyheder, sourceforge er forfejlet på mange måder, det er ikke fleksibelt nok. Det der gør sourceforge fantastisk er den båndbredde de giver til sider, og alt den båndbredde som diverse isp'er sponsorerer til fil mirrors.

Hvis du har et småt projekt, har du ikke brug for sourceforge, det er overkill (bortset fra deres mirrors og projekt søge funktionalitet), hvis du har et mellemstort projekt er det måske en ide, men har du et stort projekt har du brug for wiki lignende funktionalitet, en lynhurtig svn/cvs/anden source styring og du har brug for mere avanceret issue tracking.

Google har i høj grad fat i den lange ende her.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login