mboost-dp1
unknown
#0
Er det vigtigt at vi mindsker effektiviteten??
Hmm, når man kigger på biler, så er de eldrevne noget sløvere end benzin drevne.. jeg er en smule skeptis, tror ikke det bliver inden for de næste 30-40 år før teknoligen er god nok.. Hvis den bliver god nok
Det er et krav for at kunne mindske vægten og øge effektiviteten.
Er det vigtigt at vi mindsker effektiviteten??
Hmm, når man kigger på biler, så er de eldrevne noget sløvere end benzin drevne.. jeg er en smule skeptis, tror ikke det bliver inden for de næste 30-40 år før teknoligen er god nok.. Hvis den bliver god nok
Jeg ser et stort problem i at motoren kun virker under meget lave temperaturer. Hvis der sker en eller anden form for læk i det system så holder er problemet en del større end hvis der er en læk i brændstoftanken i dag.
Men mon ikke de har 100 gange mere styr på det end mig, - og tager nogle gode forholdsregler?
#8 Jo det er helt korrekt at der har været zeppelinere med brint i og at det gik rigtig galt. Tiden var en anden og sikkerheden var bestemt også. Brint er eksplosivt, - så det var jo en kæmpe bombe at flyve rundt med, - uden ret meget sikkerhed. Og brintmængden dengang var, formoder jeg, væsentligt større end hvad der bliver brug for nu. Brint er den letteste gas i verden og væsentligt lettere end luft. Så opdriften skulle sikres af temmeligt voldsomme mængder brint.
Men mon ikke de har 100 gange mere styr på det end mig, - og tager nogle gode forholdsregler?
#8 Jo det er helt korrekt at der har været zeppelinere med brint i og at det gik rigtig galt. Tiden var en anden og sikkerheden var bestemt også. Brint er eksplosivt, - så det var jo en kæmpe bombe at flyve rundt med, - uden ret meget sikkerhed. Og brintmængden dengang var, formoder jeg, væsentligt større end hvad der bliver brug for nu. Brint er den letteste gas i verden og væsentligt lettere end luft. Så opdriften skulle sikres af temmeligt voldsomme mængder brint.
#7 Synes nu 0-100 på 4 sec er okay, selv sammenlignet med benzinbiler
http://www.teslamotors.com/index.php
http://www.teslamotors.com/index.php
#10 Åh hvad, - den ser sej ud!
De skriver selv 110 WH/km, - det er altså med danske priser ca. lige så økonomisk at køre i den Telsa Roadster som i en Lupo. Og så tror jeg alligevel godt jeg ved hvad jeg vil vælge...
Men 100.000$ i USA, - det lyder som om den bliver slemt dyr hvis den nogen sinde kommer til Dk.
Men hold da op en bil!!!
De skriver selv 110 WH/km, - det er altså med danske priser ca. lige så økonomisk at køre i den Telsa Roadster som i en Lupo. Og så tror jeg alligevel godt jeg ved hvad jeg vil vælge...
Men 100.000$ i USA, - det lyder som om den bliver slemt dyr hvis den nogen sinde kommer til Dk.
Men hold da op en bil!!!
#14 Ja, - det kan de måske. Det tror jeg dog at jeg vil synes er en rigtig dårlig ide.
Så vidt jeg ved skal uran/plutonium/andet fosilt brændstof være tæt på den kritiske masse for at lave en nogenlunde effektiv reaktor. Og det er relativt meget materiale at misse i tilfælde af et uheld.
Matematiken er jo lidt den at et fly tabt er yderst alvorligt (måske flere hundrede menneskeliv tabt), - men til gengæld sker yderst sjældent. Så det er o.k.
Men med måske 1 kg. uran er sagen altså størrelsesordner anderledes! Og selvom det kan få uheld til at ske meget sjældent, - ja så er større mængder radioaktivt materiale altså ikke fedt at have hængende som et damokles sværd over sig!
Så vidt jeg ved skal uran/plutonium/andet fosilt brændstof være tæt på den kritiske masse for at lave en nogenlunde effektiv reaktor. Og det er relativt meget materiale at misse i tilfælde af et uheld.
Matematiken er jo lidt den at et fly tabt er yderst alvorligt (måske flere hundrede menneskeliv tabt), - men til gengæld sker yderst sjældent. Så det er o.k.
Men med måske 1 kg. uran er sagen altså størrelsesordner anderledes! Og selvom det kan få uheld til at ske meget sjældent, - ja så er større mængder radioaktivt materiale altså ikke fedt at have hængende som et damokles sværd over sig!
#8 Jo, og læssevis af andre, der også eksploderede. Ham Graf Zeppelin var ikke helt normal.
"Lad os fylde en ballon med en ekstremt letantændelig gas, og transportere mennesker rundt!". Idéen er som sådan meget fed, det er vel en meget lækkert måde at rejse på. Lydløst, men langsomt. Men de burde have anvendt noget andet.
#14 Jow jow, de findes vist, bare ikke bekræftet. Men skærmingen er et vægtproblem, men den klarede russerne angiveligt ved at droppe den. Ikke så godt for besætningen eller dem, der boede under flyets slipstrøm.
"Lad os fylde en ballon med en ekstremt letantændelig gas, og transportere mennesker rundt!". Idéen er som sådan meget fed, det er vel en meget lækkert måde at rejse på. Lydløst, men langsomt. Men de burde have anvendt noget andet.
#14 Jow jow, de findes vist, bare ikke bekræftet. Men skærmingen er et vægtproblem, men den klarede russerne angiveligt ved at droppe den. Ikke så godt for besætningen eller dem, der boede under flyets slipstrøm.
Nu synes jeg liiige folk skal klappe hesten!
Det er det rene sludder at skrive at den kan være 3 gange så effektiv!
Elmotorere kan have meget forskellige virkningsgrader alt efter deres opbygning.
En normal virkningsgrad for en 3-faset asynkron kortslutningsmotor (som nok er den mest brugte) ligger omkring 70-75%.
Den kan ikke bare blive 3 gange så effektiv! Så vil den producere mere end den optager.
Det er også muligt de vil bruge DC motorere i flyet, men de er altså tungere!
Det der står i artiklen er at den bliver væsentlig mere effektiv!. Dvs. den rammer måske en virkningsgrad på 85-90%.
Og så står der at den får et moment der kan være 3 gange så stort som en alm. motor. ...Det holder ikke! Så skal de sænke omdrejningerne hvis det skal kunne lade sig gøre. Ellers sammenligner de i hvert fald med en meget meget dårlig motor.
Det eneste de gør ved at bruge superledere er, at de nedsætter det tab der afsættes i kobberviklingerne og rotorstavene i motoren.
Tilføjelse:
Det er måske faktisk fordi skribenten af kilden har misforstået noget! Jeg tror ikke de sammenligner effektivitet og moment med almindelige elmotorere, men med jetmotorere! Så vil det give mere mening det der står.
Det er det rene sludder at skrive at den kan være 3 gange så effektiv!
Elmotorere kan have meget forskellige virkningsgrader alt efter deres opbygning.
En normal virkningsgrad for en 3-faset asynkron kortslutningsmotor (som nok er den mest brugte) ligger omkring 70-75%.
Den kan ikke bare blive 3 gange så effektiv! Så vil den producere mere end den optager.
Det er også muligt de vil bruge DC motorere i flyet, men de er altså tungere!
Det der står i artiklen er at den bliver væsentlig mere effektiv!. Dvs. den rammer måske en virkningsgrad på 85-90%.
Og så står der at den får et moment der kan være 3 gange så stort som en alm. motor. ...Det holder ikke! Så skal de sænke omdrejningerne hvis det skal kunne lade sig gøre. Ellers sammenligner de i hvert fald med en meget meget dårlig motor.
Det eneste de gør ved at bruge superledere er, at de nedsætter det tab der afsættes i kobberviklingerne og rotorstavene i motoren.
Tilføjelse:
Det er måske faktisk fordi skribenten af kilden har misforstået noget! Jeg tror ikke de sammenligner effektivitet og moment med almindelige elmotorere, men med jetmotorere! Så vil det give mere mening det der står.
en anden ting jeg synes at huske fra mythbusters var at en den af malingen på Hindenburg var en af bestandelene i flybrændstof og når der så først er gang i brint og flybrændstof så går det stærkt..
jeg synes faktisk ideen med at bruge brint både som brændstof og kølemiddel er genial, det er to funktioner i 1 ting.. genialt..
jeg synes faktisk ideen med at bruge brint både som brændstof og kølemiddel er genial, det er to funktioner i 1 ting.. genialt..
#8 mjah den brugte jo ikke ligefrem brinten som fremdrifts middel den brugte brinten delvist til at holde den oppe :)
#18 flybrændstof siger du?.... er ny ellers helt sikker på at det var fordi de fløj rundt i et stormvejr og havde problemer med at komme ned og prøvede så at lande i nærheden af et tårn, et lyn ramte tårnet og slog så derefter tilbage på luftskibet, hvor at malingen på det ydre uheldigvis var ekstremt elektrisk ledende = BOOM! ca 90 sekunder efter og brændte op :).......
#18 flybrændstof siger du?.... er ny ellers helt sikker på at det var fordi de fløj rundt i et stormvejr og havde problemer med at komme ned og prøvede så at lande i nærheden af et tårn, et lyn ramte tårnet og slog så derefter tilbage på luftskibet, hvor at malingen på det ydre uheldigvis var ekstremt elektrisk ledende = BOOM! ca 90 sekunder efter og brændte op :).......
#4 Så faktisk en rigtig nice keynote-tale om præcis dette emne til Linux Forum 04 :) Daniel Klein der fortalte om "Flying Linux".
Han stilte bl.a. spørgsmålet her til publikum: "If you knew that the Fly-by-wire in a plane were running Windows, would you dare being on that plane?" Derpå grinede alle os Linuxnørder selvfølgelig. Bagefter spurgte han så om det samme med Linux. Og der grinte folk også bare. :P Det viser jo bare at de systemer der er på et fly er lavet specielt til flyet. Men damn.. Jeg ville skide i bukserne hvis jeg sad i et fly, og fik afvide at det enten kørte Windows eller Linux (Dog ville jeg helst flyve med Linux.. Bare lidt træls hvis der kommer en kernel-panic) :P
Han stilte bl.a. spørgsmålet her til publikum: "If you knew that the Fly-by-wire in a plane were running Windows, would you dare being on that plane?" Derpå grinede alle os Linuxnørder selvfølgelig. Bagefter spurgte han så om det samme med Linux. Og der grinte folk også bare. :P Det viser jo bare at de systemer der er på et fly er lavet specielt til flyet. Men damn.. Jeg ville skide i bukserne hvis jeg sad i et fly, og fik afvide at det enten kørte Windows eller Linux (Dog ville jeg helst flyve med Linux.. Bare lidt træls hvis der kommer en kernel-panic) :P
Som brændstof forestiller forskerne sig at anvende brint, som ud over at indeholde 4 gange så meget energi end flybrændstof, set på vægten, så vil det kunne nedkøle den superledende motor.
Ja, 4 gange så meget energi i forhold til vægten, men 1 liter benzin giver 8,67 kWh, hvorimod 3107 liter hydrogen giver selv samme energimængde. Hvor i flyet skal dette lagres? Ved et tryk på 700 bar kan man få samme energimængde ned på 6,4 liter brint.
Det er et større problem at få lagret brinten end bare at bruge den.
Flash præsentation af lagring af brint
#23
Hvis man trykker next et par gange i den flash præsentation, du linker til, så kommer du til "Metal hydride storage", som kan presse det helt ned på 1,7 liter. Problemet er midlertidigt, at det kræver varme for at frigive brinten igen, men man må kunne fikse noget smart, så noget af varmen fra motoren går til at opvarme brinten.
Hvis man trykker next et par gange i den flash præsentation, du linker til, så kommer du til "Metal hydride storage", som kan presse det helt ned på 1,7 liter. Problemet er midlertidigt, at det kræver varme for at frigive brinten igen, men man må kunne fikse noget smart, så noget af varmen fra motoren går til at opvarme brinten.
Hindenburg sprang ikke i luften, og slet ikke på grund af brint!
Det gik simpelthen op i flammer, på grund af malingen som det var malet med. Malingen var nemlig meget glad for elektricitet og da luftskibet skulle lande under et tordenvejr i USA, slog der et lyn ned i luftskibet som vandrede ned til jorden igennem malingen og der gik så ild i malingen.
Brinten var så med til at føde ilden med brændstof.
Det gik simpelthen op i flammer, på grund af malingen som det var malet med. Malingen var nemlig meget glad for elektricitet og da luftskibet skulle lande under et tordenvejr i USA, slog der et lyn ned i luftskibet som vandrede ned til jorden igennem malingen og der gik så ild i malingen.
Brinten var så med til at føde ilden med brændstof.
#26
Jeg kender intet til metalhydrider, men det forurener næppe så meget som en regulær forbrændingsmotor (ret mig, hvis jeg ta'r fejl) - og hvordan forurener det?
Kan en metalbeholder ikke stoppe brint selv ved diffusion? Inlighten me!
Og ellers er der jo altid brintpillerne fra DTU (http://da.wikipedia.org/wiki/Brintpille) - burde det ikke være godt nok?
Jeg kender intet til metalhydrider, men det forurener næppe så meget som en regulær forbrændingsmotor (ret mig, hvis jeg ta'r fejl) - og hvordan forurener det?
Kan en metalbeholder ikke stoppe brint selv ved diffusion? Inlighten me!
Og ellers er der jo altid brintpillerne fra DTU (http://da.wikipedia.org/wiki/Brintpille) - burde det ikke være godt nok?
#27
Kender heller ikke meget til metalhydrider, vi har bare haft om det på gymnasiet - og kan sku ikke lige huske den pågældende lagringsform med metalhydrider - men forurener, det gør det, men self. ikke i samme omfang som forbrændingsmotoren.
Det der med metalbeholderen er fordi at brint er så småt at det kan diffundere gennem metalbeholdere over længere perioder ved at højt tryk, så det er ikke så smart, som det ser ud. Trist at skulle starte motoren efter endt charterrejse også mangler man sku brændstof.
Pillen lyder umiddelbart interessant, har hørt om den, men ikke sat mig ind i den.
Kan huske noget om at hvis brint blev det fremtidige brændstof ville der ske noget med stratosfæren og blah blah (sov vist lidt i den time), men det var vist lige så uheldigt som drivhuseffekten...
Kender heller ikke meget til metalhydrider, vi har bare haft om det på gymnasiet - og kan sku ikke lige huske den pågældende lagringsform med metalhydrider - men forurener, det gør det, men self. ikke i samme omfang som forbrændingsmotoren.
Det der med metalbeholderen er fordi at brint er så småt at det kan diffundere gennem metalbeholdere over længere perioder ved at højt tryk, så det er ikke så smart, som det ser ud. Trist at skulle starte motoren efter endt charterrejse også mangler man sku brændstof.
Pillen lyder umiddelbart interessant, har hørt om den, men ikke sat mig ind i den.
Kan huske noget om at hvis brint blev det fremtidige brændstof ville der ske noget med stratosfæren og blah blah (sov vist lidt i den time), men det var vist lige så uheldigt som drivhuseffekten...
#28
Hvad hvis man sætter det under tryk lige før man skal bruge det (som i en optankning) og indtil da opbevarer det under kulde og får det ned på næsten samme areal som med metalhydrider?
Vi kan nok aldrig slippe helt af med den forurening.
3/4 af universet består af brint (http://da.wikipedia.org/wiki/Brint), så der er nok en grund til at vi har det, og måske vi skulle passe på med at brænde det hele op.
Hvad hvis man sætter det under tryk lige før man skal bruge det (som i en optankning) og indtil da opbevarer det under kulde og får det ned på næsten samme areal som med metalhydrider?
Vi kan nok aldrig slippe helt af med den forurening.
3/4 af universet består af brint (http://da.wikipedia.org/wiki/Brint), så der er nok en grund til at vi har det, og måske vi skulle passe på med at brænde det hele op.
#29
Altså på tryk i bilen og som nedkølet flydende form på tankstationerne?
Hvis det er tilfældet, så vil bilens tank jo stadig være tom efter x antal dage, og på flydende form snakker vi jo virkelig seriøs nedkøling, og det kræver vel energi at holde noget nedkølet?
Men de finder vel nok noget smart engang, emnet har ihvertfald fået stor interesse pt.
Altså på tryk i bilen og som nedkølet flydende form på tankstationerne?
Hvis det er tilfældet, så vil bilens tank jo stadig være tom efter x antal dage, og på flydende form snakker vi jo virkelig seriøs nedkøling, og det kræver vel energi at holde noget nedkølet?
Men de finder vel nok noget smart engang, emnet har ihvertfald fået stor interesse pt.
#26
#27
#28
Metalhydrider fungerer lidt som en svamp. Det er pulvariseret for at have så stor overflade som muligt og de forbrændes ikke. De kommer slet ikke ud af tanken.
Alt efter hvilken legering de laves af kan de i et bestemt temperaturområde optage brint ved tryk på lidt over 17 bar.
De danner varme når de opsuger brinten og kommer derfor hurtigt uden for det tempraturområde hvor de kan optage brint. Derfor skal pulveret køles under optankning.
På samme måde køler de sig selv ned når de afgiver brinten. Dette sker types ved 2-4 bar. De køler sig selv så meget at de kommer under det tempraturområde hvor de kan afgive brinten. Derfor skal de enten afgive brintet naturligt langsomt, hvor tankens omgivelser holder temperaturen lidt oppe eller under let opvarmning, så de kan blive ved med at afgive en større mængde brint ved et nogenlunde tryk.
Når metalhydridpulveret optager brinten bliver det mere groft. Det kan sammenlignes med at det går fra at være som fint bordsalt til groft madlavningssalt. Det udvider sig også.
En ideel tank til metalhydrider og brint er derfor lidt tricky at fremstille da temperaturen helst kan kunne styres og der skal tages højde for volumenudvidelse.
Samtidig er brintatomet jo det mindste så tanken er svær at holde tæt. Desuden bliver det meste metal påvirket af brint og udvikler med tiden brintskørhed.
...Ja det var lidt om metalhydrider her fra
#27
#28
Metalhydrider fungerer lidt som en svamp. Det er pulvariseret for at have så stor overflade som muligt og de forbrændes ikke. De kommer slet ikke ud af tanken.
Alt efter hvilken legering de laves af kan de i et bestemt temperaturområde optage brint ved tryk på lidt over 17 bar.
De danner varme når de opsuger brinten og kommer derfor hurtigt uden for det tempraturområde hvor de kan optage brint. Derfor skal pulveret køles under optankning.
På samme måde køler de sig selv ned når de afgiver brinten. Dette sker types ved 2-4 bar. De køler sig selv så meget at de kommer under det tempraturområde hvor de kan afgive brinten. Derfor skal de enten afgive brintet naturligt langsomt, hvor tankens omgivelser holder temperaturen lidt oppe eller under let opvarmning, så de kan blive ved med at afgive en større mængde brint ved et nogenlunde tryk.
Når metalhydridpulveret optager brinten bliver det mere groft. Det kan sammenlignes med at det går fra at være som fint bordsalt til groft madlavningssalt. Det udvider sig også.
En ideel tank til metalhydrider og brint er derfor lidt tricky at fremstille da temperaturen helst kan kunne styres og der skal tages højde for volumenudvidelse.
Samtidig er brintatomet jo det mindste så tanken er svær at holde tæt. Desuden bliver det meste metal påvirket af brint og udvikler med tiden brintskørhed.
...Ja det var lidt om metalhydrider her fra
#32
Så det ville næppe være den mest praktiske løsning, hvis alene beholderen er svær at fremstille.
Hvori består forureningen, som PeterF kommer ind på?
#Mig selv
Og brintpillen lugter af ammoniak - så kan man sidde og skide så meget man lyster i flyet uden at nogen opdager det.
Ingen forurening og masse skidning - nogen, der kan lugte en win-win-situation her?
Så det ville næppe være den mest praktiske løsning, hvis alene beholderen er svær at fremstille.
Hvori består forureningen, som PeterF kommer ind på?
#Mig selv
Og brintpillen lugter af ammoniak - så kan man sidde og skide så meget man lyster i flyet uden at nogen opdager det.
Ingen forurening og masse skidning - nogen, der kan lugte en win-win-situation her?
#33
Ja brintpillen har sine fordele hvis man er til kål.
Ang. den forurening som PeterF snakker om så må jeg være dig svar skyldig!
Der er ingen ekstra forurening i forbindelse med brug af metalhydrider. De består bare af en metallegering på pulverform. Det kan eksempelvis være en AlMg legering. (Alså Aluminium og Magnesium)
Der er nok tvært imod mindre "forurening" eller energispild ved at bruge metalhydrider frem for traditionelle lagringsmetoder. (her menes højtryk og nedkøling)
Det kræver nemlig en god portion energi at komprimere gassen eller køle den ned til den går på væskeform. Det kræver væsentlig mindre energi at lade metalhydrider opsuge brinten.
Ja brintpillen har sine fordele hvis man er til kål.
Ang. den forurening som PeterF snakker om så må jeg være dig svar skyldig!
Der er ingen ekstra forurening i forbindelse med brug af metalhydrider. De består bare af en metallegering på pulverform. Det kan eksempelvis være en AlMg legering. (Alså Aluminium og Magnesium)
Der er nok tvært imod mindre "forurening" eller energispild ved at bruge metalhydrider frem for traditionelle lagringsmetoder. (her menes højtryk og nedkøling)
Det kræver nemlig en god portion energi at komprimere gassen eller køle den ned til den går på væskeform. Det kræver væsentlig mindre energi at lade metalhydrider opsuge brinten.
Opret dig som bruger i dag
Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.
Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.
- Forside
- ⟨
- Forum
- ⟨
- Nyheder
Gå til bund