mboost-dp1

unknown

FreeBSD udvikler skaffer financering til sig selv

- Via Computerworld DK - , redigeret af Net_Srak

Den danske FreeBSD-udvikler Poul-Henning Kamps stod pludselig med et halvt års hul i kalenderen. Han begyndte at overveje om han kunne skaffe midler til at hellige sig udviklingen, af open source-styresystemet FreeBSD i dette halve år i stedet for.

Det er gået over alt forventning, på kun en uge har han allerede nået målet og fået indsamlet 200.000 kroner. Den største donering er kommet fra en amerikansk ISP og var på 125.000 kroner.

Eftersom målet nu er nået er indsamlingen også stoppet, hvis du vil vide mere kan du læse om det her, på den officielle side for indsamlingen.





Gå til bund
Gravatar #1 - Visse
20. apr. 2004 07:11
Jeg vi lsatme oxo udvikle et eller andet random til FreeBSD, bare fordi jeg kan, så jeg lige kan få et par millioner i sækken ;)
Gravatar #2 - nielsbuus
20. apr. 2004 07:21
#1. Du er ikke sjov. Han får 33.000 kr. i kassen pr. måned, og han udvikler ikke noget 'random', men vil arbejde på at få styring af filsystemet til at gå glattere - uanset om man kører enkelt eller fler-processor systemer. 33.000 kr. er vel meget rimeligt og kan anses som en alm. løn for en god faglært.
Gravatar #3 - Shiyee
20. apr. 2004 07:35
#2: Han har så kun ca. 11.000 kr tilbage efter skat pr. måned...
"I operate my own registered one man company here in Denmark and I pay approximately 2/3 in tax, so the net result is that I will have approx DKK11000 (USD1775/EUR1475) per month to pay my mortgage and feed my kids."
Gravatar #4 - Serqet
20. apr. 2004 07:35
FreeBSD er et fremragende OS, det er top-secure (i forhold til visse andre... *host*20vulnerability-fixes-på-en-dag!*host*) og FreeBSD er en af de store drenge der er med til at sætte standarden i OpenSource-community.

Vi glæder os til at se hvad der kommer ud af dette trin i udviklingen.

/Troels
Gravatar #5 - Budda-X
20. apr. 2004 07:36
Det er fanme nice. Og det er jo evt. ikke kun BSD der kunnne få glæde af dét arbejde han får lavet. Jeg er 100% for dét!
Gravatar #6 - sKIDROw
20. apr. 2004 07:50
Må vi så høre det!...
'I bruger kun opensource, fordi i ikke gider betale...'
Det glæder mig på FreeBSD miljøet vegne at høre, også selvom jeg ikke selv bruger det.
Gravatar #7 - lbornich
20. apr. 2004 08:19
#3 - han skal da vist have hyret en revisor hvis han betaler 66% i skat...
Gravatar #8 - gentox
20. apr. 2004 08:44
#7
Det er jo en del af det når man har sit eget firma.
Man skal have en revisor.
Det kunne så godt være at han skulle se sig om efter en ny ;)
Gravatar #9 - Lovechild
20. apr. 2004 09:03
Tillykke til Poul-Henning, jeg gratulere med 20 euro i donation - selv om jeg bruger Linux. Det er godt med lidt konkurrence.

Det er godt at se at brugerne er villige til at støtte et projekt som dette.
Gravatar #10 - rasmuskaae
20. apr. 2004 09:42
#3: Og derfra skal du så liiiige huske at trække alle diverse fradragsberettigede udgifer, som f.eks. transport, telefon-udgifter, internet udgifter, hardware udgifter m.m. Så den reelle løn er nok højere end det han siger, med mindre han snyder sig selv ...
Gravatar #11 - Mozez
20. apr. 2004 10:01
#3 og #7:
Har I overvejet at han måske betaler topskat?
Den er på ca. 60%.

Hvis ikke lyder det godt nok mærkeligt med 2/3.
Gravatar #12 - sKIDROw
20. apr. 2004 10:11
Uhmmm
Nu begynder i at blive noget offtopic.
Personligt føler jeg ikke hans eller andres selvangivelser rager mig... ;)
Gravatar #13 - volm
20. apr. 2004 11:52
respekt.
Gravatar #14 - Pally
20. apr. 2004 12:08
Imponerende!

Viser en 'side-gevinst' ved at dele kode: good-will. Det ville med garanti ha' været umuligt for ham, hvis ikke han allerede var kendt og havde et godt omdømme.
Gravatar #15 - SmackedFly
20. apr. 2004 12:09
#12

Har det lidt på samme måde med min egen. :)
Gravatar #16 - Serqet
20. apr. 2004 13:07
#6, hæhæ, nu er der jo en del opensource-baseret der faktisk koster penge. Mange af de store Linux-distro's er fx blevet selskaber der sælger deres OS. Og Apple's mac os x (darwin) fører nøjagtigt samme business-model.

/Troels
Gravatar #17 - Expatriate
20. apr. 2004 14:46
Imponerende at han kun har 11.000 tilbage. Jeg tjener kun 22.000/md og har næsten 12.000 udbetalt. Det på trods jeg ikke har nogen fradrag der er værd at tale om.

Der er sgu ingen i danmark der betaler 2/3 af deres fulde løn. Måske af den sidst tjente krone, men aldrig af det samlede beløb.

Men tillykke til ham aligevel. Der er jo fint at der er nogen der er villige til at bidrage.
Gravatar #18 - dasbutt
20. apr. 2004 15:51
#17 Hvis man tjener 40.000 om måneden og ikke har nogle fradrag får man ihvertfald ikke 20.000 udbetalt.
Gravatar #19 - sKIDROw
20. apr. 2004 16:01
#16 serqet

Det ved jeg.
Men det fatter de fleste ikke.
Gravatar #20 - Blank
20. apr. 2004 19:04
# øhh mange af jer..!

man betaler TOP skat når man tjener over 304,800 om året.!

og imellem det er der mellemskat også.

skatteloftet er 59 % så han ville aldrig på nogen måde komme op på at skulle betale 2/3 i skat, for han har også en personfradrag på 36.800 PLUS evt kørselsfradrag, og mange andre fradragstyper .

så det er jo lidt noget fis

#SkidRow

undskyld at det er lidt offtopic, men er bare træt af alle de jakkesæts fyrer som skal blævre løs om at de har det åh så hårdt, for de betaler åh så meget i skat og jeg ved ikke hvad..!
og de har det sq alle så hårdt..

de glemmer bare at nævne at det er alle de rige som har fordelene.
fordele som vi "fattige" ikke har, for vi for sq ikke vores løn udbetalt i aktier, for at undgå at skulle betale skat, og der er så mange goder for de rige, som de bare ikke snakker højt om.!
Gravatar #21 - Serqet
20. apr. 2004 20:18
#20

I so agree ang. din karakteristik af the rich people. De fleste plejer at glemme at det samfund der gør det hele muligt for dem altså koster penge at holde ved lige. Og har en eller anden ide om at alt ville være bedre hvis skatten faldt langt ned. De fleste er nogle ignorante tåber, og for tiden styrer de også vores regering (hvilket ikke gør det bedre).

Man skal ikke fokusere så forbandet meget på hvor høj ens skatteprocent er. Man skal se på reallønnen. Hvad _kan_ du købe for din løn, og sammenlign så det med andre. Skatteprocenten er et nominelt system uden real-betydning, det er et tal, intet andet. Hvormeget kan I købe, i forhold til andre i jeres land, og i forhold til mennesker i andre lande?

Get real, lev med at der er en høj procentsats, en lavere procentsats betyder ikke i får mere realløn.
Gravatar #22 - YaiEf
20. apr. 2004 21:25
Det kommer vel an på om man regner momsen med, som jo er en direkte skat på forbrug - og hvem sparer op med den nuværende rente? Eller alle den især tidligere regerings afgifter. Jeg har f.eks. en el-regning liggende på 747kr, hvor mindst 2/3 er afgifter og moms. Og for husejere: leje af egen bolig. Og for TV-ejere: ~1000 per halvår i afgift til DR.

Så 2/3 er et ganske reelt tal og måske endda sat lavt, hvis man kigger på hvad man rent faktisk har at købe for.

Og jov, selvfølgelig skal man betale skat. Vi har et samfund der skal køre rundt - og det kræver vi allesammen bidrager. Men hvad når skatterne bliver for høje?

Problemet er f.eks. at Københavnere flytter til Sverige fordi de kan bo billigere og få en billig bil - men stadig har nem adgang til Danmark og fortsat kan arbejde, benytte uddannelser m.m. De ender med at blive der og trække virksomheder til Sverige. Eller helt generelt hvis især de højtuddannede -og dermed ofte højtlønnede- flygter landet på grund af højt skattetryk. Som konsekvens får vi så færre virksomheder til landet fordi der er mangel på kvalificeret arbejdskraft etc ...

Så hvis man skal betale den slags rater for at leve i Danmark skal man altså også have noget for pengene. Det er en helt anden diskussion, men helt ærligt, så kunne det være meget bedre. Danmark kan sagtens være et lille smørhul, men tag og gør op med den forstenede socialistiske tankegang om, at de bredeste skuldre bare skal bære og bære og bære. I de fleste tilfælde skyldes deres succes benhårdt arbejde, arbejdsuger på 60, 80 og 100 timer gennem hele livet - så de skal sgu også plejes lidt. Præcis som der skal være en form for specialtilbud for de kvikkeste elever og ikke kun de dummeste, så skal samfundet støtte alle - ellers bliver der kun taberne tilbage til at betale for din uddannelse, sygehuse og plejehjem.

Danmark skal overleve som et videnssamfund. Så lad være med at skræmme dem væk, der rent faktisk ved noget.
Gravatar #23 - SmackedFly
20. apr. 2004 21:46
#21

Når vi snakker om ignorance...Så prøv at besøg liberator.dk, så skal du se ignorance. Alt derinde er sort og hvidt, og i forhold til (mange af) dem er Anders Fogh kommunist. Personligt ville jeg næsten ligeså gerne have kommunisme som det de åbenbart foretrækker. (Bare hvis der er nogen der gerne vil føre masser af økonomisk debat, uden noget formål.)
*Hint* mange derindefra antyder de ville foretrække anarkistisk liberalisme.
Gravatar #24 - Grocznji
20. apr. 2004 22:57
#22: Jeg er meget ked af at skuffe dig, men jeg bor selv i Malmö og arbejder i Danmark - og jeg betaler stadig skat i Danmark.

Tilgengæld har jeg stadig mit danske sygesikringsbevis, så hvis der sker mig noget, bliver hospitalsbesøget på Danmarks regning. Det samme gælder vist også uddannelse.
Gravatar #25 - IceptX
20. apr. 2004 23:30
Jeg synes faktisk han har været ret god til at håndtere det der med donationer. Det er jo ikke ligefrem noget, som han har gjort fordi han havde lyst til det, men fordi han mente at det var den eneste måde han kunne arbejde fuldtid på projektet.

Man må da også tage hatten af for at han lukker når han har fået hvad han anser for at være passende, og ikke bare lader den banke og "scorer kassen" på den måde.
Gravatar #26 - themuss
21. apr. 2004 05:56
phk er altfor sej. alle de tiltag han er kommet med har været geniale. chroots, geoms etc. genial genial mand.

jeg kører flittigt freebsd på alle maskiner, jeg kan komme i nærheden af.

vi skal hellere ikke glemme hans enestående beerware license.

gud bevare phk!
Gravatar #27 - Serqet
21. apr. 2004 07:43
#26, I agree... min platform bygger i høj grad på BSD-distro's, keep on the good spirit. (Mac-bruger, sorry, men æstetik betyder noget for mig).
Gravatar #28 - dasbutt
21. apr. 2004 08:13
Jeg brokker mig da ikke over skatten, jeg forholder mig bare til det.
Da jeg skiftede job sidste gang, gik jeg bevist efter et job med mindre ansvar, mindre vidreudvikling etc, for man skal arbejde rigtigt hårdt for de sidste 10.000 kr og jeg syntes ikke det er dét værd, jeg vil hellere have mere fritid efter arbejde end at bruge den på mere uddannelse og sidde og læse bøger hver aften når man kommer hjem. Derudover er jeg også begyndt at afspadsere istedet for at få overarbejde udbetalt. og så har man lige med ét, meget mere fritid. Ok, så har man så heller ikke råd til den dyre bil mere, men personligt for mig har jeg fundet ud af at jeg værdsætter min fritid højere end at arbejde røven ud af bukserne for at gøre mig dygtigere hele tiden så man kan tjene de ekstra penge. Og jeg har det meget bedre med det og er mere lykkelig. :D
Gravatar #29 - sKIDROw
21. apr. 2004 09:38
Kan i ikke fortsætte skattedebatten på tagwall'en?.
Den her diskussion drejer sig om FreeBSD/Opensource.
Gravatar #30 - YaiEf
21. apr. 2004 10:10
Grocznji - det kan godt være du betaler skat i Danmark, men du bruger formodentligt en større del af din indkomst i Sverige, du vil for fremtiden måske være mere tilbøjelig til at tage et job tættere på hjemmet, købe din bil i Sverige og i det hele taget være et incitament for at virksomheder placerer sig i Malmö og ikke København.
Faktisk nævnte jeg heller ikke at du ikke betalte skat i Danmark.
Og drop det fis med at du er ked af at skuffe mig - du forsøger, ikke specielt succesfuldt, at modsige cirka 5% af mit indlæg.

- Undskyld sKIDROw ;-) Men det med 2/3 skat har været med fra starten af debatten, så det er lidt svært at ændre på nu.
Gravatar #31 - sKIDROw
21. apr. 2004 15:11
Lidt lige så relevant, som at diskutere kommafejl i nyhedsteksten.
4 eller 5 indlæg der omhandler emnet.
Ud af tredive indlæg.
Lidt fjollet.
Gravatar #32 - YaiEf
21. apr. 2004 15:17
Tjaee, det er fjollet. Men det er jo heller ikke fordi vores kommentarer her til sidst hjælper på det, vel ;-)

Og der er jo ikke så meget at gøre ved det med det nuværende system ... på /. ville vi allesammen være blevet moddet offtopic :)
Gravatar #33 - Mozez
22. apr. 2004 10:30
#31
2 ud af de 5 kommentarer du har skrevet er da også off-topic.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login