mboost-dp1

Yahoo

Forvirring om Yahoo! købsrygter

- Via TechCrunch - , redigeret af Net_Srak

Yahoo! har været nævnt meget i medierne i år, ikke mindst på grund af det fejlslagende opkøb af selskabet af Microsoft. Senest er de igen kommet i mediernes søgelys, og igen pga. opkøbsrygter.

Microsoft er endnu en gang nævnt som værende interesseret i Yahoo!, men en ny person er også blevet indblandet i sagen; det drejer sig om den tidligere direktør for AOL, Jonathan Miller, der efter sigende skulle være ude og rejse nok kapital til helt at opkøbe Yahoo!, et beløb på 20-30 milliarder dollars.

Det er den anerkendte avis Wall Street Journal, der har nævnt Miller som interesseret i Yahoo!. Det er ifølge hjemmesiden TechCrunch dog helt urealistisk. For det første påpeger de, at Miller har en klausul i hans tidligere kontrakt med AOL, der gør det umuligt for ham at involvere sig i en sag som denne. Klausulen udløber først til marts.

Derudover så har Miller været i gang med at rejse penge til en fond sammen med partneren Ross Levinsohn, hvor målet var 300 millioner dollars. Her har de to kun fået 150 millioner i kassen over det seneste år, hvorfor det virker meget urealistisk, at de kan få fat i 20-30 milliarder dollars.

Hvem, hvis overhovedet nogen, der er interesseret i at opkøbe Yahoo!, står derfor stadig hen i det uvisse.





Gå til bund
Gravatar #1 - NeoNmaN
3. dec. 2008 09:42
vil da gerne starte med at byde 1kr, men så skal de altså også være hurtig, for venter ikke hele dagen.
Gravatar #2 - Zombie Steve Jobs
3. dec. 2008 09:57
Man kan da heller ikke taget et firma seriøst, når de er så letsindige med brugen af udråbstegn! Det er nærmest blasfemisk, at bare proppe det sådan ind! Hvis det nu havde brugt et andet tegn! Eventuelt spørgsmåltegn! Så ville de sende et helt andet signal! Jeg ville i hvert fald have lyst til at blive storbruger!

YAHOO?
Gravatar #3 - jokke
3. dec. 2008 11:49
Hvis han kunne fixe 150 mia. kroner.. kan han så ikke også fixe 20-30 ?

Eller har jeg misforstået noget
Gravatar #4 - Axl
3. dec. 2008 12:01
#3
Det var nu kun 150 millioner han kunne finde :)

Så 15-30 milliarder er nok et pææænt spring, men på den anden side, kunne det vel være grunden til at han aldrig fandt mere end 150 millioner til det andet projekt... Hmmm.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login