Tager det offentlige ansvar for egne fejl?

Jeg kan desværre ikke konkretisere følgende, da det ikke er en sag, der er direkte pålagt mig, men i hypotetisk form lyder spørgsmålet:

* Myndighed 1 har gjort krav på kr. 300.000,- fra person A.
* Person A afventer Myndighed 2s behandling af en relateret sag for at kunne betale Myndighed 1s krav
* Myndighed 2 har begået en fejl i sagen, og deadline for Myndighed 1s krav er overskredet.
* Person A modtager nu rykker med gebyr og renter fra Myndighed 1, men fortæller, at indbetalingen er afhængig af Myndighed 2s sagsbehandling.
* Myndighed 1 siger, at det ikke er deres problem - selvom sagen som helhed skal behandles af begge myndigheder for at blive afsluttet.

At det offentlige har valgt at lave et system, der gør at samme sag skal splittes op i delsager og behandles af forskellige myndigheder mener Person A ikke er vedkommendes problem og holder stædigt fast.

Spørgsmålet er nu - kan man med rimelighed antage at Person A selv er ansvarlig for at de to myndigheder får styr på deres administrative uoverensstemmelser - eller er det myndighederne selv, der må slås om, hvilken deadline, der skal overholdes?

Det skal siges, at Myndighed 2 ikke har overholdt deres deadline, men Myndighed 1 fastholder, at Person A skal overholde betalingsdeadline - til trods for at sagen ikke kan afsluttes, før begge myndigheder har afsluttet hver deres delsag.

Det er ret simpelt, hvis Myndighed 2 ikke overholder den deadline der er fastsat, saa kan Person A sende en rykker til dem.
Typisk tilsvarende det han har faaet en rykker paa fra Myndighed 1.

Det er selvfoelgelig et problem hvis Myndighed 1 smider Person A i faengsel, men regeringen skal jo have lov til at bolle dig i roeven :)

#2 Det passer jo så ikke. Du kan sgu ikke sende en rykker til mydigheder... og for hvad?

Det svarer lidt til at du tror at skattemyndighederne skal svare dig tilbage indenfor 14 dage, blot fordi de kræver, DU svarer dem indenfor 14 dage.

#3

Jo, det kan du saadan set godt.
Jeg mener faktisk at der er endnu strengere krav til myndighederne mht. svar procedure og tidsfrister..

Det svarer lidt til at du tror at skattemyndighederne skal svare dig tilbage blot fordi de kræver DU svarer dem indenfor 14 dage.

Jeg kan ikke juridisk se noget problem i at goere dette.
Hvis offentligheden skylder dig penge, saa har du praecis samme krav som hvis du skyldte mig penge.
Jeg kan sende rykkere og des lige praecis som der staar i loven.

#2 Som sådan har fidomuh en pointe i det omfang, at du mener, at du har udført en service eller tjeneste for dem (Virksomhed A, Myndighed 1, Privatperson X), og derfor vil du teoretisk kunne påkræve dem at betale eventuelle rykkere.

Om de vil tage det seriøst, er så en anden sag, da det endnu ikke er set, at privatpersoner sendere rykkere og får dem anerkendt, men der er intet, der holder dig tilbage. Hvis du skal gøre det, så skal du dog have dem til at anerkende reglerne enten i form af accept af betalings- og kontraktbetingelser, som vi som privatforbrugere altid får oplyst ved indgåelsen af en handel, ligesom det nok ville gøre det en del nemmere, hvis du var et firma.

Men bottom line: Jeg kunne sende dig en rykker, hvis vi havde indgået en aftale om levering af en service, og at du havde accepteret betingelserne ved denne aftale.

EDIT:
To slow... :/

#1 Rackbox:

Diplomatisk skrevet, men man skal ikke have været særlig meget aktiv på Newz for at vide, hvilken sag du snakker om - men nu har du i hvert fald dit på det tøre.

Hvis jeg forstår betingelserne korrekt, og hvis du har gengivet sagen korrekt, så vil jeg bestemt mene, at du har en stærk sag. Hvis Myndighed X ikke har afsluttet deres behandling, og hvis de endda indrømmer, at de har begået (mindst!) én fejl, så behøver du på ingen måde at betale dem. Betingelserne lyder netop, at begge myndigheder skal være færdige med at behandlingen, før du kan handle ud fra dette. Simpelt og ret logisk, ikke?

Man vil næppe kunne afskrække en så stærk part som myndighederne, men jeg ville alligevel vælge at fortsætte den så længe, at du fik anerkendt dine krav. Naturligvis vil jeg lige forhøre mig hos en erfaren advokat (Jeg kan anbefale Københavns Retshjælp*), men hvis han giver dig ret i, at du har fat i den lange ende, så skal myndighederne bare have at vide, at du er villig til at deltage i et show-down i retten om nødvendigt.

* Man behøver hverken bo i København eller på Sjælland for at benytte sig af hjælpen, og du kan passende blot ringe til dem og forhøre dig, men der er et ufravigeligt krav, som du måske/måske ikke kan snige dig uden om. Du må vist ikke have en indkomst på over ca. 250-300.000 kroner, men jeg ved ikke, om de spørger direkte, eller om de "udleder", at du overholeder alle bestemmelser ved at foretage opkaldet.

Der skulle vist også findes en lignende retshjælp i Århus, men denne kender jeg ikke navnet på.

#6 nu er det således, at sagen for os som privatpersoner er 2 sider af samme mønt. Men SKAT og diverse deler det op, således at vi (ifølge dem) ikke kan lade "den ene sag" vente på "den anden sag".

Med lidt mere "kød" på bordet, så er den ene myndighed skifteretten og den anden SKAT. Skifteretten vil have boafgift. Boafgift kan ikke betales uden lån. Lån kan ikke gennemføres uden skøde. Skøde kan ikke skaffes før ejendomsvurdering.

Altså kan skifteretten ikke få deres penge, før SKAT har afsluttet ejendomsvurderingen. Umiddelbart simpelt. Men det går skifteretten ikke med til.

Mit spørgsmål var faktisk af generel karakter, da jeg flere gange har oplevet, at når to myndigheder skal tage sig af hver sin del af en sag, så står privatpersonen ofte i midten og river sig i håret. Spørgsmålet er: Er det offentlige (eller bør de være) ansvarlig for egne langsommelige sagsgange?

Jeg har selv stået i en situation, hvor jeg skulle betale skat af nogle penge, jeg havde tjent i firmaet, men hvor jeg ikke kunne betale skatten, før en anden offentlig myndighed havde betalt en (ikke uvæsentlig!) regning, jeg havde sendt til dem. Det var dengang mit firma trådte sine barnesko. Men faktum var, at jeg måtte låne de kr. 30.000,- jeg skulle betale i skat, indtil den anden myndighed havde betalt mit tilgodehavende.

Jeg kan nævne utallige andre situationer, men jeg er sikker på, at andre også har stået som lus mellem to myndigheder.

ER DET RIMELIGT? Eller - Er der noget lov om det?

#7

Tjah, det kommer vel an paa sammenhaengen..
Hvis de to myndigheder ikke arbejder paa sager der er direkte sammenhaengende, saa er det ikke Skifterettens problem at du ikke har pengene kontant jo :)

#8 Det, jeg mener, er faktisk: Jeg mener personligt, at det offentlige som helhed er én stor myndighed, der har delt deres opgaver ud i mindre enheder.

Hvis jeg som virksomhed begynder at dele mig op i mindre enheder til at håndtere forskellige områder, så forestil dig denne parallel:

Rackbox Enterprises har 3 underafdelinger: Rackbox Financial, Rackbox Production og Rackbox Sales.

Kunde A køber nu et produkt af Rackbox Sales og får en faktura fra Rackbox Finances. Kunden vælger ikke at betale, før Rackbox Production har leveret varen. Men da Rackbox Production er nogle uduelige hundehoveder, så kommer varen ikke, selv efter mange måneder. Da kunden har handlet med Rackbox Sales, kontaker han denne afdeling. Rackbox Sales fortæller dog, at det har de intet med at gøre. I mellemtiden er kunde A hevet til inkasso af Rackbox Finances.

Når jeg handler med det offentlige, så er det altså det offentlige jeg handler med. Ikke "Statens Museum for Kunst" eller "Statsministeriet". "Det offentlige"

#9

Desvaerre, saadan fungerer verden ikke.
"Det offentlige" er en faellesbetegnelse, men rent faktisk er der mange seperate underafdelinger..

Yderligere er det ikke en del af samme sag, saa selvom det var samme firma du ventede paa, ville det ikke have nogen betydning.

Som sagt, at du skylder dem penge og at du har penge tilgode for noget andet, er ikke samme sag :)
Saa er det ligemeget om det er samme "firma", da det er to sager.

7 skrev:

Mit spørgsmål var faktisk af generel karakter, da jeg flere gange har oplevet, at når to myndigheder skal tage sig af hver sin del af en sag, så står privatpersonen ofte i midten og river sig i håret.

Jeg kender det godt.

Jeg kan ikke huske detaljerne længere, men jeg skulle snakke med to afdelinger på kommunen. Ligesom dig, to sider af samme sag. hos begge afdelinger skulle jeg aflevere nogle papirer. Efter noget tid i kø 1 fik jeg afleveret papirerne det ene sted, og stillede mig i kø 2 det andet sted. Lidt spændt, for jeg havde allerede forudset problemer. Blandt alle papirerne skulle de nemlig begge to have den samme original. Jeg håbede det gik, da det faktisk var to skranker i den samme afdelinger.

Men hun ville næsten ikke tage imod papirerne ved skranke 2, der manglede jo ét. Jeg forklarede at jeg lige havde afleveret det, men det kunne hun jo ikke gøre noget ved. Jeg pegede på den bakke papiret lige var lagt i, og sagde at hun kunne jo tage en kopi. Men den bakke måtte hun da sandelig ikke rode i, og hun SKULLE bruge originalen.

Jeg fik dem dog overtalt i løbet af nogle minutter, til selv at finde en løsning. Jeg kunne nemlig ikke få papiret tilbage fra skranke 1, før skranke 2 var færdig med at bruge det.

I øvrigt stod der intet på det papir, som de ikke kunne have slået op i deres egne databaser.

Ikke så slemt et problem som dit, men jeg synes det er utroligt så ineffektivt så vigtigt et system kan være.