mboost-dp1

Erstatningskrav


Gå til bund
Gravatar #1 - jeldtoft
18. jul. 2009 12:59
Hej

Nogle venner og mig er blevet stillet overfor et erstatningskrav.

Vi har lejet et sommerhus og bestilt slutrengøring.

Efter besøget har vi fået en efterregning på mange tusinde kroner. Nogle af de ting, de mener er beskadigede er bl.a. en dantax fjernbetjening, som de kræver 500kr for. Jeg nægter at tro, at en dantax fjernbetjening kan koste 500kr. Men kan jeg forlange at se kvitteringer for det jeg skal erstatte? Desuden kræver de ekstra 500kr, for det de kalder "ekstra rengøring". Inden vi forlod huset, skulle vi rydde på, så der ikke lå skrald osv. i hele hytten, det har vi så gjort, men efterfølgende har rengøringspersonalet fundet små glasskår, det kræver de så 500kr for. Ud over det, så har den, der har gjort rent haft 4 timer, inden de næste gæster flyttede ind, hvilket giver rengøringsdamen godt 500kr i timen. Er det okay, at tage 500 ekstra for det?

Kort version: Kan jeg godt forlange kvitt. for det vi skal erstatte?

På forhånd tak
Gravatar #2 - vandfarve
18. jul. 2009 13:13
#1 Jeg er ikke jurist og har ikke studeret jura, men det er sådan, som jeg forstår konteksten:

I princippet vil et evt. erstatningskrav altid gå gennem retten, hvorfor denne erstatning skal ses som serviceydelser, som i har "købt" i forhold til den indgåede lejekontrakt.

Du har derfor som køber af en masse service altid krav på at vide, hvad du har købt i form af disse "erstatningskrav", så jeg vil mene, at du på det mest bestemte har krav på at se kvitteringerne, før du betaler dem.

Dog vil jeg nok skyde en hvid pil efter de fleste af beløbene, da det er i virksomhedens myndighed at bestemme, hvad de fastsætter en timeprisen for en rengøring. Hvis det koster 500 kr./timen ifølge deres priser, så koster det 500 kr./timen. Det er ærgeligt, men det er trods alt deres ret at sætte priserne, som de vil.

Du kan evt. klage over afgørelserne og sige, at du vil betale for X og Y, men ikke for Z og T. Det kræver dog, at du kan levere en saglig og underbygget klage, hvor du godtgør, at i har fuldført rengøringen ifølge alle kravene osv.
Gravatar #3 - Jakob Jakobsen
18. jul. 2009 14:35
Hvis de ikke kan vise en kvittering for beløbene (husk at kigge på dato/tid) kan de ikke kræve at du betaler det.
Desuden kan de ikke kræve at du erstatter fjernbetjeningen, medmindre den er blevet direkte ødelagt, og ikke er blevet slidt op af normal brug.

Så jeg ville helt klart kræve dokumentation for beløbene og betale det reelle beløb, så måtte de trække mig i retten for resten.
Gravatar #4 - Ronson ⅍
18. jul. 2009 14:36
En uoriginal fjernbetjening koster som regel fra 2-300 kr, 500 kr for en original Dantax-fjernbetjening synes jeg ikke lyder helt galt. De bedre mærker kan nemt rende op i 6-700 kr.

Vores timepriser ligger på 550 kr/time, men jeg synes dog det lyder lidt højt for en rengøringsdame - men nu kender vi jo ikke hendes vilkår og alt det.

Priserne er der dog nok ikke meget at gøre ved, så længe de har været tilgængelige da i indgik aftalen.

Spørgsmålet er hvordan de vurderer fjernbetjeningens tilstand, jeres rengøring og om der rent faktisk har ligget glasskår og hvad de ellers påstår.
Gravatar #5 - BluepaiN
18. jul. 2009 15:16
#4

Men er det så fair, at de skal betale, hvis de forrige lejere har smadret et glas, og fejet det under sofaen? Hvis han har gjort som der stod i kontrakten, så kan det jo heller ikke være rigtigt, at man skal betale, fordi man finder lidt skrald, et eller andet fuldstændig absurd sted.

Ontopic:
Ja - du har krav på at vide hvad du betaler for, og de skal kunne dokumentere det. Ellers kan de jo bare sige: I har smadret Y, det koster 30k, selvom det kun reelt er 100 kr værd.
Gravatar #6 - NioBe
18. jul. 2009 16:30
#5
Tja... Normalt skal man gå det man har lejet igennem for fejl og defekter. Lidt ligesom hvis man lejer en bil, så skal man være sikker på at alle lygter virker. Det samme er der med et leje hus. Er der knust glas I ikke selv har ødelagt ect. Så skal det siges til udlejeren med det samme.

Hvis det ikke er noget I har holdt øje med, så vil det jo stå på jeres regning hvis udlejeren selv finder noget. Og udlejeren er nok ligeglad hvem af jer der gjorte det... Han vil bare have pengende for det.
Gravatar #7 - milandt
18. jul. 2009 17:02
Det kan godt være en fjernbetjening ikke koster 500 kr, men nogen skal jo også fedte ned i den lokale radio/tv-biks og købe fjernbetjeningen og bruge tid på at tage ud til sommerhuset og udskifte den gamle.

Men langt hen af vejen gælder de fleste af kravene vel at det er påstand mod påstand. Hvis I ved at fjernbetjeningen virkede, og at I ikke har smadret noget glas, så er det svært at bevise noget.

I sidste ende skulle en tvist afgøres af en domstol, og ligesom I ikke har taget billeder af sommerhuset inden i forlod det, så har de nok heller ikke taget billeder inden de nye lejere flyttede ind - hvilket ville gøre en tvist meget svær at afgøre.
Gravatar #8 - illishar
22. jul. 2009 07:38
Derudover kunne I have gjort jer selv en tjeneste, hvis I lige havde ryddet op efter jer selv og forøvrigt havde meldt det til udlejer, hvilke ting I har smadret. Så havde I sandsynligvis ikke set de to regninger. Derudover ville det nok også have hjulpet, på naboernes humør, hvis I ikke havde holdt abefest hver aften og afholdt dragrace om dagen :P
1000,- comeon! Det lyder som om at I har haft det sjovt. Kom videre.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login