mboost-dp1

DRM-fri musik /iTunes - Forklaring bedes.


Gå til bund
Gravatar #1 - smiley
31. jul. 2009 10:47
Jeg har primært holdt mig til cd'er når jeg har købt musik, aldrig købt online. Så jeg har rippet dem, smidt dem på min mobil/mp3-afspiller og så videre..

Nu hvor jeg har bestilt min iPhone skal jeg til at bruge iTunes og kan endelig købe mere musik, nemmere. Eller det er ideen anyway..

Hvordan fungerer DRM fri musik?

Er det normale filer jeg frit kan flytte imellem alle mine gadgets? Kan jeg frit anvende dem via winamp, fx, og kopiere dem frit imellem min stationære og min bærbar?

Eller er man på nogen måde begrænset af iTunes?
Gravatar #2 - Spiderboy
31. jul. 2009 21:11
Det er ganske almindelige MP4-filer kodet med AAC codec, som kan afspilles frit af enhver afspiller, der understøtter formatet. Det gælder bl.a.

- Alle nyere mobiltelefoner
- Alle iPods
- De fleste medieafspillere på pc, inklusiv Windows Media Player på Windows 7 (ikke XP og Vista uden codec-bøvl).
Gravatar #3 - Norrah
31. jul. 2009 21:28
Der er endda inbygget i iTunes en encoder, som kan ændre filerne fra aac til mp3, hvis du ønsker det?
Så du skal ikke bekymre dig om noget!

Du er begrænset af iTunes af... ehmm smag? Kan ikke lige komme på andet end du ikke kan li' det!

Nå jo, du kan ikke synce en mp3 afspiller med mindre det er en iPod.

Personligt har jeg meget få problemer, og jeg har haft det siden.. det første gang udkom til windows. Så det er hvad? 5-6år?

2 Ting der irritere mig, du kan ikke sortere efter "indkøbt d." selvom det er gemt i filen og din xml-fil kan til tider gå i koks. Sker sjældent, men har oplevet det et par gange over disse år.
Gravatar #4 - smiley
1. aug. 2009 13:55
Jeg surfede rundt efter der ikke var nogen der havde svaret tidligere, så vidt jeg forstod er DRM fri musik som Spiderboy siger;

Frit anvendeligt imellem alle afspillere, såfremt det understøtter AAC, men at det indeholder data om hvem end der har købt dem, så man kan spore tilbage til vedkommende hvis de blev delt ud.

Men det sidste forsvinder vel hvis man har en AAC-MP3 converter?
Gravatar #5 - myplacedk
1. aug. 2009 14:02
#4
Hvis det er et "vandmærke", forsvinder det ikke ved konvertering. Men så vidt jeg har forstået er det blot en kommentar i metadata.

I så fald kan du bare rette/slette det, hvis der skulle være et problem. Og om det kommer med ved konvertering, er op til softwaren du bruger.
Gravatar #6 - Spiderboy
1. aug. 2009 16:19
#4
Ganske som myplacedk siger, så er der så vidt jeg ved ikke vandmærker i musikken fra iTunes. Der er meta-data om hvem der har købt sangen, men det er trivielt at fjerne, hvis det er det man ønsker.

Jeg ved ikke om disse data forsvinder ved konvertering til MP3. Men hvorfor dog konvertere til MP3? AAC er meget overlegent til det ældgamle format.
Gravatar #7 - myplacedk
1. aug. 2009 17:11
Spiderboy (6) skrev:
Men hvorfor dog konvertere til MP3? AAC er meget overlegent til det ældgamle format.

For at afspille det på noget som ikke kan håndtere AAC.

Jeg har ikke prøvet mine afspillere, da jeg kun har MP3'er. (Jeg nægter indtil videre at bruge itunes softwaren, selv om jeg gerne vil handle i itunes butikken. Nethandel foregår i en browser, ikke en overflødig applikation.)
Gravatar #8 - nielsbuus
1. aug. 2009 20:44
#7, det virker som et lidt uvidende synspunkt du giver udtryk for. Istedet for at betragte iTunes som en overflødig applikation, så se den som en download manager der gør det meget let at købe og downloade musik.

Musik købt i iTunes downloades automatisk, navngives automatisk og gemmes automatisk i en ordnet mappestruktur i din brugers musikmappe. Sangene føjes også automatisk til dit mediebibliotek.

Men det ville da være rart hvis Apple også tilbød adgang via en almindelig webbrowser til dem som foretrækker at downloade én fil af gangen.
Gravatar #9 - myplacedk
1. aug. 2009 21:53
MadiZone (8) skrev:
#7, det virker som et lidt uvidende synspunkt du giver udtryk for. Istedet for at betragte iTunes som en overflødig applikation, så se den som en download manager der gør det meget let at købe og downloade musik.

Uvidende? Jeg har prøvet at overføre musik til en iPod med iTunes, og jeg hader hader hader det. Jeg ville hellere give min splinternye iPod væk, end bruge den sammen med iTunes.

Jeg har en download-manager, og den kan downloade fra alle hjemmesider, ikke bare Apples. At købe og downloade musik fra en almindelig webshop ER nemt.

MadiZone (8) skrev:
Musik købt i iTunes downloades automatisk, navngives automatisk og gemmes automatisk i en ordnet mappestruktur i din brugers musikmappe. Sangene føjes også automatisk til dit mediebibliotek.

Det er ikke 100% fuld-automatisk, men det er godt nok tæt på at jeg har alt det der. Og det virker uanset hvor jeg får min musik fra.

MadiZone (8) skrev:
Men det ville da være rart hvis Apple også tilbød adgang via en almindelig webbrowser til dem som foretrækker at downloade én fil af gangen.

Hvis jeg køber mange numre downloader jeg en zip-fil. Så skal jeg godt nok klikke to gange mere og trykke på en knap, men det klarer jeg nok, hvis det giver mig frit valg af butik.
Gravatar #10 - smiley
2. aug. 2009 21:15
Jeg er ikke specielt imponeret af iTunes indtil videre.
Det er fint hvis man på forhånd ved hvad man er efter, men hvis man browser efter nye kunstnere så er deres genre-opdeling virkelig elendig.

Pointen er ganske som myplacedk siger, at bruge dem på out-datede mp3-afspillere, men også fordi jeg gerne deler musikken med venner. De deler så også videre til andre venner, etc. etc. etc. så i sidste ende ender der måske et eller to numre derude med mit tag på det og det ser jeg helst ikke.


Jeg føler jeg har mit på det rene udover det, jeg støtter medie-branchen med en forstyrrende stor andel af min løn så det er ikke mig de taber penge på når jeg deler mit musik bibliotek, specielt når de fleste jeg kender helst gerne selv støtter dem de kan lide.

Det er mit synspunkt, det kan diskuteres til døde om hvor moralsk det er, eller ej, men der er ikke noget at gøre ved det, for jeg ændrer sandsynligvis aldrig min stil.
Såfremt det er vandmærket vil jeg ikke dele dem selvfølgelig, men så køber jeg heller ikke længere noget via iTunes og må købe mine albums fysisk eller bare downloade dem fra andre DRM frie steder eller direkte ulovligt. Men så har branchen ligesom skudt sig selv i foden.

Jeg søger videre og prøver at finde ud af om det er vandmærket eller ej.
Gravatar #11 - gnаrfsan
2. aug. 2009 21:18
#3: Desværre er der ballade den anden vej. Prøv at importere nogle MP3 filer og få dem i cover flow... Eller i det hele taget bare redigere deres navne. Det kunne man lige efter jeg købte min iPod Touch 1. gen. Nu kan man ikke mere.
Gravatar #12 - Niklas H
2. aug. 2009 23:02
#11 Jeg kan.
Gravatar #13 - gnаrfsan
2. aug. 2009 23:07
#12: Kan du også tilføje cover billeder?
Gravatar #14 - Norrah
2. aug. 2009 23:11
#13 ? Ja???
Gravatar #15 - gnаrfsan
2. aug. 2009 23:18
Norrah (14) skrev:
#13 ? Ja???

Sjovt, jeg har kunnet gøre det i tidligere versioner. Jeg bruger iTunes til Windows. Kan der være en forskel?

Hmm den kan lidt igen. Jeg må tilstå at jeg ikke har prøvet i den seneste opdatering.
Gravatar #16 - DanaKaZ
3. aug. 2009 11:06
myplacedk (9) skrev:
Jeg har prøvet at overføre musik til en iPod med iTunes, og jeg hader hader hader det.

Men hvorfor? Jeg forstår ikke rigtig hvad der er ved iTunes der kan få en til rent faktisk at hade det.
Smiley (10) skrev:
Jeg søger videre og prøver at finde ud af om det er vandmærket eller ej.

Det er ikke vandmærket. Informationerne sidder udelukkende i Metatagget og kan nemt fjernes.
Gravatar #17 - myplacedk
3. aug. 2009 11:19
DanaKaZ (16) skrev:
Men hvorfor? Jeg forstår ikke rigtig hvad der er ved iTunes der kan få en til rent faktisk at hade det.

Helt overordnet er det noget med at hvis man ikke organiserer sin musik sådan som Apple vil have det, så er det skide besværligt.

Mit liv (og min musiksamling) roterer altså ikke rundt om Apple. Min iPod er min mindst vigtige afspiller, og iTunes er totalt overflødigt.

Mine filer er navngivet "Kunstner - Album - Nr - Titel.ext" eller "Kunstner - Titel.ext", og mine favoritnumre er organiseret i mapper efter genre.
Mine genre-mapper kan jeg ganske simpelt kopiere til min telefon, min bil, mit medie-center osv. og så er hver mappe en playlist.
Men iPod, næh nej. Hvis jeg har flyttet et nummer fra en genre til en anden eller hvad ved jeg, så er der en helvedes masse arbejde med at importere fra mapper igen og hvad ved jeg. Og det kan ikke engang scriptes da jeg SKAL bruge GUI-programmet.

Well, noget i den stil. Det er længe siden jeg prøvede. I øvrigt findes der ikke en Linux-version, og hvis der gjorde foretrækker jeg altså opensource alligevel.

Jeg fandt noget opensource-software som fungerede bedre (og i Linux), men godt blev det aldrig. Nu ligger den bare og samler støv.
Gravatar #18 - Niklas H
3. aug. 2009 11:36
#17 Så vidt jeg ved kigger iTunes hverken på placering eller navn af medie-filer, men udelukkende på deres IDv3-tags.
Gravatar #19 - myplacedk
3. aug. 2009 11:44
#18
Og der har vi så problemet. Jeg gider ikke have sjove tracks med Monrad og Rislund blandet sammen med afslappende musik, og jeg gider ikke at min seneste shiny skal bestemme hvordan jeg organiserer det.

Jeg har enda prøvet med et script som laver playlist-filer ud fra hvad der er i mapperne, så jeg kan importere fx. en m3u-fil i stedet for en mappe. Men efter en redigering skal jeg slette alle numre og importere igen.

Jeg bruger næsten mere tid på at overføre musikken end at lytte til det, glem det.
Gravatar #20 - DanaKaZ
3. aug. 2009 11:49
myplacedk (17) skrev:
Helt overordnet er det noget med at hvis man ikke organiserer sin musik sådan som Apple vil have det, så er det skide besværligt.

Sådan kan det vel siges om al software, hvis du prøver at bruge det på en måde det ikke var designet til, så vil det være besværligt at bruge.

Umiddelbart kan jeg ikke se at du ikke skulle være i stand til at opnå det du vil, ved hjælp af smart playlists fx.
Gravatar #21 - myplacedk
3. aug. 2009 11:53
DanaKaZ (20) skrev:
Sådan kan det vel siges om al software, hvis du prøver at bruge det på en måde det ikke var designet til, så vil det være besværligt at bruge.

Tjah. Alle mine andre afspillere kan jeg få til at virke.

(Okay, den musik-afspiller der fulgte med min Nokia-telefon skider også på mapper, og tager ringertone og MMS-lydeffekter med i playlisterne. Men jeg kan bare installere en anden, og så virker det jo alligevel.)

Nå, men pointen er: Hvis jeg ikke kan lide iTunes, så bruger jeg bare noget andet. Nå, det kan iPod'en og iTunes butikken ikke lide, fint de får fred. Mine andre afspillere (og musik-butikker) er ligeglade med hvilken software jeg bruger, så der vælger (eller laver) jeg bare noget jeg kan lide.
Gravatar #22 - Kris
5. aug. 2009 09:06
myplacedk (17) skrev:
Nu ligger den bare og samler støv.


Jeg kunne da godt bruge en gratis Ipod hvis du alligevel ikke bruger den til noget. :)
Gravatar #23 - fidomuh
5. aug. 2009 09:18
#21

Har du overvejet at bruge ID3 tags'ne til at organisere efter genre?
Og saa lave playlists?

Det virker fint for mig.

JEg bruger ikke iTunes fordi:
Den har ikek en gui-less version. ( mpd! )
Den er for tung. ( Cog ! )
Den har ikke nogen linux version. ( mpc! )

Organisering af musikken kan jeg ikke se nogen grund til ikke at goere via id-tags, det er stort set saadan alle produkter paa markedet goer det.

Tilgengaeld er jeg rent faktisk harm over at iPods kraever iTunes.
Det er en shitty loesning Apple har valgt, og den giver ikke nogen mening.
Gravatar #24 - myplacedk
5. aug. 2009 12:32
fidomuh (23) skrev:
Har du overvejet at bruge ID3 tags'ne til at organisere efter genre?

Egentlig ikke. Da jeg allerede bruger kommentar-feltet til at holde styr på hvor jeg har MP3'en fra, og det officielle genre-system ikke matcher mit, kræver det vel at jeg skal opfinde et nyt tag. Hvordan får jeg iTunes til at sortere efter det?

Fx. har jeg genrerne "noisy", "relaxing" og "Prodigy", de er vist ikke på den officielle liste. Og mine andre afspillere har det fint med mapper.

Ja, genre er ikke helt det rigtige ord. "Humør" er måske et mere passende ord.

fidomuh (23) skrev:
Og saa lave playlists?

En playlist er nem at lave. Basically "ls > playlist.m3u" - men jeg kunne ikke få iTunes til at opdatere iPod'en ud fra redigerede playlists.

fidomuh (23) skrev:
Den har ikek en gui-less version. ( mpd! )
Den er for tung. ( Cog ! )
Den har ikke nogen linux version. ( mpc! )

I hear you, bro! Jeg opdaterer bilen med et script som blot kopierer og omdøber filer (ud fra mappenavne og id3-tags), og konverterer hvis nødvendigt. Når der ikke lige skal konverteres afvikles scriptet lige så hurtigt som filerne kan kopieres. Og det er selvfølgelig i Linux. :)
Gravatar #25 - myplacedk
5. aug. 2009 12:33
Kris (22) skrev:
Jeg kunne da godt bruge en gratis Ipod hvis du alligevel ikke bruger den til noget. :)

Heh. :) Du har fat i noget. Jeg burde tjekke om nogen i min omgangskreds kan bruge den til noget. ;-)
(Sorry...)
Gravatar #26 - fidomuh
5. aug. 2009 12:59
#24

Egentlig ikke. Da jeg allerede bruger kommentar-feltet til at holde styr på hvor jeg har MP3'en fra, og det officielle genre-system ikke matcher mit, kræver det vel at jeg skal opfinde et nyt tag.


Nej, du kan skrive hvad end du har lyst til i genre-tagget.

Hvordan får jeg iTunes til at sortere efter det?


Klik paa "genre" i toppen :P

Fx. har jeg genrerne "noisy", "relaxing" og "Prodigy", de er vist ikke på den officielle liste. Og mine andre afspillere har det fint med mapper.

Du kan smide et script sammen der kopierer mappenavnet ind i genre-tagget rimeligt hurtigt ;)

[quote]Ja, genre er ikke helt det rigtige ord. "Humør" er måske et mere passende ord.


Genre passer vel fint.
Jeg har nogle ret weird genrer i mit musikbibliotek, fx "Less-than-hard-metal" :D
Gravatar #27 - Niklas H
5. aug. 2009 13:26
myplacedk (24) skrev:
Egentlig ikke. Da jeg allerede bruger kommentar-feltet til at holde styr på hvor jeg har MP3'en fra, og det officielle genre-system ikke matcher mit, kræver det vel at jeg skal opfinde et nyt tag. Hvordan får jeg iTunes til at sortere efter det?


Som sagt, så er der ikke begrænsninger på hvad du kan skrive i Genre-feltet.
Gravatar #28 - DanaKaZ
5. aug. 2009 13:53
myplacedk (24) skrev:
men jeg kunne ikke få iTunes til at opdatere iPod'en ud fra redigerede playlists.

Bruger playlists til at synke min iPhone, funker fint.
Gravatar #29 - myplacedk
5. aug. 2009 14:11
fidomuh (26) skrev:
Nej, du kan skrive hvad end du har lyst til i genre-tagget.

OK. Det må være en id3v2-ting så. Sidst jeg kiggede på det var genren én byte. ;-)

Så må jeg lave et script som kopierer mappenavnet ind i genretagget i filerne. Så mangler jeg bare at skrive iTunes om så det ikke er bloated, kører i Linux og kan automatiseres. ;-)

Når jeg så har lavet det opensource og fået det i Ubuntu repositoriet bliver det næsten lige så godt som at kopiere filerne over på USB-stick/SD-kort osv. som jeg gør på mine andre afspillere.
Gravatar #30 - fidomuh
5. aug. 2009 14:12
#29

Hehe, men det naevnte du jo foerst bagefter ;)
Genre er ikke en hindring, i hvert fald, var alt jeg ville sige :P
Gravatar #31 - myplacedk
5. aug. 2009 14:26
fidomuh (30) skrev:
Genre er ikke en hindring, i hvert fald, var alt jeg ville sige :P

Og tak for det, jeg vil se om jeg kan bruge det til noget, men det bliver uden iTunes. ;-)
Gravatar #32 - fidomuh
6. aug. 2009 08:11
#31

Lettere OT:
Hvis du finder noget brugbart medieafspiller kombo, saa maa du gerne droppe mig en PM.

Jeg bruger min iPod shuffle ( 1. gen ) til traening, og den er ved at gaa doed.
Jeg skulle gerne kunne fylde den op fra min linux server, da den ( ironisk nok ) har nemmest tilgaengelige USB porte :P

Samtidig, hvis du finder en musikafspiller til linux desktoppen som er nice, saa PM!
Jeg har pt kun "OK" erfaringer med Amarok, men synes den er vildt bloated, selv ifht. iTunes :D
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login