mboost-dp1
No Thumbnail
http://en.wikipedia.org/wiki/High-temperature_superconductivity skrev:Occasionally reports are made of superconductors with exceptionally high transition temperatures, such as YBa2Cu3Se7 with Tc = 371 K [13] or tiny signals suggestive of superconductivity above 200 K in cuprate compounds.[14] Neither of these materials have been found to exhibit bulk superconductivity by a large number of independent groups, unlike those listed above.
Off topic:
Look ma' no nitrogen
(Men cool billede alligevel)
On topic:
Det er super, men hvor stor strømstyrke og hvor kraftigt magnetfelt kan den klare før superledningen ophører?
Jeg var ved at opgive håbet om at se brugbare superledende materialer i min livstid, - men måske for hurtigt?
Det har potentiale til at revolutionere verden. Ikke mindst nu hvor el-biler og bæredygtig energi (læs: oftere strøm end hidtil) er buzz-words.
Look ma' no nitrogen
(Men cool billede alligevel)
On topic:
Det er super, men hvor stor strømstyrke og hvor kraftigt magnetfelt kan den klare før superledningen ophører?
Jeg var ved at opgive håbet om at se brugbare superledende materialer i min livstid, - men måske for hurtigt?
Det har potentiale til at revolutionere verden. Ikke mindst nu hvor el-biler og bæredygtig energi (læs: oftere strøm end hidtil) er buzz-words.
Det her virker lidt som forskning udenfor den etablerede videnskab. Hvis det var sandt det her, så gik det jo direkte i Science, så mon ikke de havde valgt at breake nyheden der i stedet for på superconductors.org (ikke på forsiden, men under Nyheder).
... men så skal resultaterne jo også læses igennem af andre forskere indenfor området for at blive publiceret i Science...
Graferne ser da også lidt tvivlsomme ud for mig, men man skal da aldrig afvise...
og ja, det kan da næsten ikke være ved atmosfærisk tryk - det plejer da at kræve meget høje tryk at komme over 138K
... men så skal resultaterne jo også læses igennem af andre forskere indenfor området for at blive publiceret i Science...
Graferne ser da også lidt tvivlsomme ud for mig, men man skal da aldrig afvise...
og ja, det kan da næsten ikke være ved atmosfærisk tryk - det plejer da at kræve meget høje tryk at komme over 138K
http://en.wikipedia.org/wiki/High-temperature_superconductivity skrev:As of 2006[update], the highest-temperature superconductor (at ambient pressure) is mercury thallium barium calcium copper oxide (Hg12Tl3Ba30Ca30Cu45O125), at 138 K and is held by a cuprate-perovskite material,[8] , possibly 164 K under high pressure
#7 Superledere gradbøjes ikke. Der er 0 ohms modstand og ikke nul-komma-ikke-ret-meget!
Problemet med en stor strømstyrke er derfor ikke at materialet bliver varmt. Det gør det jo netop ikke når modstanden er nul.
Problemet er derimod at den superledende egenskab simpelthen ophører hvis strømstyrken bliver for stor.
Og hvor stor 'for stor' er, er afhængigt af materialet. (Altså, ikke alle superledende materialer er lige gode).
Problemet med en stor strømstyrke er derfor ikke at materialet bliver varmt. Det gør det jo netop ikke når modstanden er nul.
Problemet er derimod at den superledende egenskab simpelthen ophører hvis strømstyrken bliver for stor.
Og hvor stor 'for stor' er, er afhængigt af materialet. (Altså, ikke alle superledende materialer er lige gode).
#7
Forestil dig et treakset koordinatsystem med temperatur op ad den ene akse, strømtæthed ud af den anden og magnetfelt ud af den tredje, så er et materiale kun superledende indenfor den halvkugle man kan tegne med centrum i (0,0,0). Det ville være en hel kugle hvis temperatur-egenskaberne også var symmetriske omkring 0.
der hvor kuglens overflade skærer akserne kaldes det kritiske punkt, altså den kritiske temperatur, den kritiske strømtæthed og det kritiske felt.
De er desværre ikke uendeligt store, men hvis man vil trække en større strøm skal man jo bare tage en tykkere ledning.
Forestil dig et treakset koordinatsystem med temperatur op ad den ene akse, strømtæthed ud af den anden og magnetfelt ud af den tredje, så er et materiale kun superledende indenfor den halvkugle man kan tegne med centrum i (0,0,0). Det ville være en hel kugle hvis temperatur-egenskaberne også var symmetriske omkring 0.
der hvor kuglens overflade skærer akserne kaldes det kritiske punkt, altså den kritiske temperatur, den kritiske strømtæthed og det kritiske felt.
De er desværre ikke uendeligt store, men hvis man vil trække en større strøm skal man jo bare tage en tykkere ledning.
Dijkstra (12) skrev:Problemet er derimod at den superledende egenskab simpelthen ophører hvis strømstyrken bliver for stor.
Og hvor stor 'for stor' er, er afhængigt af materialet. (Altså, ikke alle superledende materialer er lige gode).
Hvis ikke det er modstand, der gør det, hvad er det så? Den rummelige kapacitet, interferrens eller noget helt 3.?
#15:
fortvivl ikke hvis ikke der er nogen der svarer på det spørgsmål. Man er ikke sikker på hvilken mekanisme, der gør at disse materialer kan være superledende ved så høj temperatur, så hvorfor de holder op er vist stadig et godt spørgsmål (og en nobelpris værdig).
Nogen af de sejeste indenfor feltet som tager billeder af højtemperatur superledere (og som faktisk publicerer i Nature og Science) er Seamus Davis og Ali Yazdani's grupper i USA.
Altid godt at kigge på seje billeder;-)
fortvivl ikke hvis ikke der er nogen der svarer på det spørgsmål. Man er ikke sikker på hvilken mekanisme, der gør at disse materialer kan være superledende ved så høj temperatur, så hvorfor de holder op er vist stadig et godt spørgsmål (og en nobelpris værdig).
Nogen af de sejeste indenfor feltet som tager billeder af højtemperatur superledere (og som faktisk publicerer i Nature og Science) er Seamus Davis og Ali Yazdani's grupper i USA.
Altid godt at kigge på seje billeder;-)
Jeg mener at huske en fra Københavns elforsyning, der fremviste et superledende anlæg, som de havde ført så-og-så langt ud på nettet, kølet med flydende kvælstof. Det sparede for store energitab. Men om det var en and ved jeg ikke. Har ikke hørt mere til det siden.
#9
Der er faktisk forskning der ikke kommer i videnskabelige magasiner, enten fordi de ikke er interreseret i at publicere deres resultater. Men også fordi det koster faktisk en del at få publiceret sådan en artikel, så lowbudget forskning er som regel mere interreseret i at bruge de penge på forskning end på fancy publisher tegninger i et magasin.
Der er faktisk forskning der ikke kommer i videnskabelige magasiner, enten fordi de ikke er interreseret i at publicere deres resultater. Men også fordi det koster faktisk en del at få publiceret sådan en artikel, så lowbudget forskning er som regel mere interreseret i at bruge de penge på forskning end på fancy publisher tegninger i et magasin.
Opret dig som bruger i dag
Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.
Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.
- Forside
- ⟨
- Forum
- ⟨
- Nyheder
Gå til bund