mboost-dp1

Condensed Matter Physics Group, Manchester University

Forskere laver verdens mindste transistor med graphene

- Via Science Daily - , redigeret af Pernicious

Forskere fra University of Manchester har lavet verdens mindste transistor ved at bruge materialet graphene, verdens tyndeste materiale på kun 1 atoms tykkelse. Den nye transistor er kun 1 atom tyk og 10 atomer bred.

Forskere verden over arbejder på højtryk for at finde en afløser for de nuværende halvledere, som f.eks. silicium, til chipfabrikation, da disse materialer ikke kan bruges under 10nm, hvor de bliver for ustabile. Graphene ser ud til at være den perfekte kandidat som afløser, da det forbliver stabilt og elektrisk ledende selv ved størrelser på én nanometer.

Teknologien er langt fra at kunne bruges i produktion, men man har nu bevist, at graphene kan bruges til at løse problemet med at komme under 10nm.





Gå til bund
Gravatar #1 - CasperDGS
21. apr. 2008 14:01
Computerne bliver mindre og mindre. Om 20-25 år er de sikkert væk. [løber ud af dør og køber ny Computer]
Gravatar #2 - Leonhard
21. apr. 2008 14:05
Ikke for at forsøge at være ekspert på området, så skal det siges at den rigtige revolution først kommer når man udvikler fabrikationsmetoder der kan lave hele graphene chips. Det er fint at kunne lave én transistor, men det er langt fra det samme som at lave et par billioner, samt kontakteringslagne (som ikke er helt trivielle at lave når nu kontakteringen skal laves mellem to forskellige materialer, samt meget mere præcist).

Man kan sagtens lave hele chips med 10nm gates, og slippe godt afsted med det, men commersielt snakker man stadigt kun om 32nm, da fabrikationsmetoderne ikke er til en profitabel massefabrikation ved andet endnu.
Gravatar #3 - Space Hopper
21. apr. 2008 14:07
Come on, kan de ikke gøre den tyndere...

Skuffende.
Gravatar #4 - RMJdk
21. apr. 2008 14:08
#2 De skal jo starte et sted, tror heller ikke det var let at lave de første transistere dengang de gjorde det :)
Gravatar #5 - Leonhard
21. apr. 2008 14:27
#4 dette kan langt fra klassificeres som starten.

Det jeg pointere i mit post er at det nu er lykkedes nogle forskere at lave et endnu mindre sandslot som de kan vise frem til verdenen, men at der for at de skal blive til noget som helst brugbart er brug for et grundlæggende redesign af skovlen, hvilket overhovedet ikke ligger i samme boldgade som det disse forskere arbejder med.
Gravatar #6 - dummyddd
21. apr. 2008 15:12
gad vide hvor dyrt det er at fremstille graphene?
råmatrialer er der masser af, men vi har jo brugt silicium ret længe, så skiftet til graphene må nok være ret dyrt
Gravatar #7 - Windcape
21. apr. 2008 15:42
6 skrev:
gad vide hvor dyrt det er at fremstille graphene?

Google ved alt!

http://www.grapheneindustries.com/?Sample+Catalog

Ret dyrt :p
Gravatar #8 - Windcape
21. apr. 2008 15:43
Læste lige lidt videre, det firma er stiftet af den forskergruppe som beskrives i artiklen.

De vil vist slå en mønt af deres forskning :D
Gravatar #9 - kdhansen
21. apr. 2008 16:21
Menes der ikke et molekyles tykkelse? Hvis ikke, hvlket atom er der så snak om?
Gravatar #10 - vandfarve
21. apr. 2008 18:23
Så vidt jeg er informeret om, så modstrider dette Heisenbergs "uncertainty principle", hvor man simpelthen ikke vil kunne bygge elektroniske transistorer så små, i og med at elektronerne er alle og ingen steder samtidigt.

Jeg kan heller ikke finde indikationer på, hvordan de har overkommet det i selve kilden, så er det fordi, at kvantemekanikken ikke "gælder" endnu i disse størrelser, eller har de formået at snyde fysikkens love med et genialt design?
Gravatar #11 - Emil Melgaard
21. apr. 2008 18:23
#9

Graphene er et materiale der består af et fladt lag af C-atomer (som vist på billedet).
Gravatar #12 - Alrekr
21. apr. 2008 21:02
#10, det er vel fordi elektronen er ingen steder og alle steder samtidigt så længe man ikke måler på den. Lige så snart den måles på, så er den jo registreret, og den har fundet et sted at være, jf. Bohrs (Einsteins?) dobbeltspalteforsøg, eller Københavnerfortolkningen
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login