Sidste efterår faldt både arealet og volumen af den havis, der dannes og smelter hvert år, til et historisk lavpunkt. Isen er 80 % mindre, end den var for 30 år siden, og flere og flere forskere mener, at det kan være grunden til det mere ekstreme vejr på breddegraderne nogenlunde midt imellem ækvator og Nordpolen.
At havisen svinder ind betyder, at oceanerne og atmosfæren bliver varmere, hvilket videre betyder, at jetstrømmen i luften flytter sig. Netop jetstrømmen styrer meget af vejret på den nordlige halvkugle. At jetstrømmen flytter sig betyder, at den kolde luft fra de arktiske egne kan komme meget længere syd på end normalt.
Jennifer Francis, Rutgers Institute of Coastal and Marine Science skrev:
The pattern can be slow to change because the [southern] wave of the jet stream is getting bigger. It’s now at a near record position, so whatever weather you have now is going to stick around.
Sidste år havde mange lande et af deres varmeste forår nogensinde. Både sidste års varme og dette års kulde mener forskerne kan forklares af, at vindmønstrene ændrer sig. USA’s National Oceanic and Atmospheric Administration skrev blandt andet for nyligt, at “med mere solenergi, der går til det Arktiske Hav på grund af smeltet is, er der grund til at forvente flere ekstreme vejrsituationer så som snestorme, hedebølger og oversvømmelser i Nordamerika og Europa”.