mboost-dp1

SXC - flaivoloka

Forskere bekræfter Landauers princip

- Via Nature - , redigeret af Net_Srak

I 1961 fremsatte fysikeren Rolf Landauer, at hver gang en bit information bliver nulstillet uanset om det er 0 eller 1, så bliver der frigivet noget varme. Det er nu lykkedes Eric Lutz sammen med kollegaer fra University of Augsburg at vise denne varmefrigivelse. Ved nulstillingen af informationsbit’en komprimeres to tilstande til en tilstand og det er denne kompression, der frigiver varmen.

For at teste Rolf Landauers teori, opbyggede Eric Lutz en forsøgsopstilling, hvor de brugte en laserstråle, der holdt en mikroskopisk siliciumkugle fanget i en af to ”dale”, som repræsenterer 0 og 1. Kuglen kunne trille fra den ene dal til den anden dal, hvis energibarrieren mellem dalene var lav nok. Ved at variere energibarrieren og nulstille tilstanden kunne Eric Lutz og hans kollegaer påvise Rolf Landauers teori.

Eric Lutz mener, at hans forsøg har vist en nedre grænse for hvor lidt energi en computer kan bruge, da der er et minimum for at gemme og slette information. Denne nedre grænse kaldes også Landauer grænsen.

Eric Lutz, University of Augsburg skrev:
Our experiment clearly shows that you cannot go below Landauer’s limit. Engineers will soon have to face that.

Dog er denne grænse allerede nået indenfor kvantecomputere, hvor Seth Lloyd fra MIT udtaler, at det er en grænse, der skal tages hensyn til hele tiden.





Gå til bund
Gravatar #1 - Tulimafat
13. mar. 2012 18:34
Det er fedt at se, en forudsigelse der holder vand, og ikke som de andre med jordens undergang osv (^_^)
Gravatar #2 - Daniel-Dane
13. mar. 2012 18:41
Aha, så de har vist, at entropien stiger. Det er da altid noget, at termodynamikkens love ikke bliver afkræftet.
Gravatar #3 - arne_v
13. mar. 2012 18:43
#1

Fysikere har nok generelt en bedre track record end dommedags prædikanter!
Gravatar #4 - larspersson
13. mar. 2012 18:44
Daniel-Dane (2) skrev:
Aha, så de har vist, at entropien stiger. Det er da altid noget, at termodynamikkens love ikke bliver afkræftet.

Ja det havde vi ellers glædet os til (ironi)
Gravatar #5 - rmariboe
14. mar. 2012 20:25
#0 << Erik Lulz :)

Daniel-Dane (2) skrev:
Aha, så de har vist, at entropien stiger. Det er da altid noget, at termodynamikkens love ikke bliver afkræftet.

Jeg tror, at pointen er, at Landauergrænsen (måske) stemmer - ikke at det koster energi at skifte tilstand :)
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login