mboost-dp1

unknown

Forlig om digitalt sendenet

- Via TVnyt.com - , redigeret af Net_Srak

Når det jordbaserede analoge sendenet lukkes i 2009, skal det erstattes af et tilsvarende digitalt sendenet (DVB-T).

Der er netop indgået et politisk forlig om, at der stilles 2 MUX’er til rådighed for public service kanaler som DR, DR2 og TV 2. En MUX har plads til 4-6 kanaler. Den resterende plads i de 2 MUX’er skal bruges til den kommende børne/dokumentarkanal og andre kommende kanaler fra Danmarks Radio, folketings-tv, regionale udsendelser og alternativt HDTV-udsendelser.

Ud over de 2 MUX’er til public service, vil 4 MUX’er blive udbudt til en kommerciel distributør. DR’s kanaler, TV 2’s hovedkanal samt regionale stationer, vil altså ikke være underlagt en kommerciel gatekeeper (administrator af sendenettet).





Gå til bund
Gravatar #1 - Zombie Steve Jobs
12. jun. 2007 08:38
Hvordan vil DR få det til at hænge sammen økonomisk? Vil de satse på nye produktioner?

Well, det lyder godt, håber på, at DR vil sende en masse af de gamle dokumentare, dem kunne det finde ud af at lave.
Gravatar #2 - protoz
12. jun. 2007 08:43
yes sir! Matador i HD kvali...lige hvad vi manglede :o/
Gravatar #3 - Wlah
12. jun. 2007 09:05
#1
DR har planer om at lægge hele deres 'historie' af programmer ud til rådighed for danskere på nettet fra næste år.

Ganske rart, jeg vil glæde mig til at se ældre viden om udsendelser :)
Gravatar #4 - XereX
12. jun. 2007 09:06
Man kan kun håbe på, at de snart tager sig sammen og får alt over på HDTV ved siden af DVB-T. Det grimme analog signal ser ikke overraskende pænt ud på fladskærme.
Gravatar #5 - Disky
12. jun. 2007 09:08
#3
Tror du også det gælder Matador og lignende, som stadigvæk sælger i stor stil på DVD.
Gravatar #6 - Zombie Steve Jobs
12. jun. 2007 09:10
#5 Vi punger jo alle sammen ud til medielicensen, om vi vil se matador eller ej, så de har fanneme at udbyde! :D
Gravatar #7 - smiley
12. jun. 2007 09:55
For pokker da! Hvorfor vil DR ikke bare lægge sig ned og rådne..
De vil aldrig få det til at løbe rundt alligevel.
Hvor mange gange skal de bevise det, før de bliver skåret fra?

DR skal ned og brænde, og fra asken skal en fuldstændig ny kanal opstå. Om den er kommerciel, eller reklamefri er ligegyldigt efterhånden. Bare de får fyret hele staben, og får nye folk/folk der rent faktisk laver noget derinde.

DR er blevet til et rigtig slacker/hygge firma..
Gravatar #8 - ghostface
12. jun. 2007 09:55
#5 spm er nærmere om det er DRs at sende og sælge. Mandril Aftalen blev lavet i samarbejde med DR men de har reelt set kun fået lov til at sende afsnittende 2 gange.
Det samme gælder for mange af de andre komedie shows de har.
Dolph og Team Easyon havde en klar aftale med DR om hvor længe deres afsnit og ellers måtte ligge til offentlig adgang på DRs hjemmeside.

Det ville ikke undre mig hvis DR faktisk ikke sidder med 100% af rettighederne til at bestemme hvor matador må vises.
Gravatar #9 - sondergaard
12. jun. 2007 10:07
I overskriften bliver det nævnt at det er DVB-T der bliver understøttet.
Hvor i selve nyheden bliver det bekræftiget?

Nogle der kan bekræfte at det er DVB-T der bliver standarden i Danmark.
Gravatar #10 - el_barto
12. jun. 2007 10:11
#9 Eftersom DVB-T er eneste realistiske mulighed for at sende jordbaseret skulle det undre mig MEGET hvis man ikke fortsætter med DVB-T.

Især nu når man er gået igang med at opsætte flere master for bedre dækning.

Ideen med overgangen til digitalt sendenet har hele tiden været DVB-T, på samme måde som det er i stort set hele Europa.

Om det så bliver MPEG2 eller MPEG4 vil fremtiden vise, men mit bud er at vi skifter til MPEG4 (måske H.264)
Gravatar #11 - Dijkstra
12. jun. 2007 10:14
Her er en artikel fra CW om det samme.

De skriver
De to mux'er til DR giver kanalen rigtige gode muligheder for at udvide antallet af kanaler, da hver mux kan vise op til otte kanaler hver i Mpeg 4-format, hvorimod der kan vises to eller måske tre kanaler i HD-kvalitet.


Det synes jeg ikke helt rimer med 4-6 kaneler/mux.

I dag er der 4 kaneler på den ene MUX der er. Og de er sendt i MPEG2. Hvis man, hvad CW antyder, går over til MPEG4 er det klart at der er en del mere plads.

I CW's artikel står der ogsp:
"Den operatør eller gatekeeper, vi udvælger, forpligter sig til, at kun 25 procent af udbuddet må være dyre betalingskanaler. Samtidigt vil vi udbuddet sikre os, at det ikke er en spiller, der selv har store interesser i at levere indhold til kanalerne.

Jeg har lidt svært ved at se hvordan det skal tolkes.
Mit optimistiske bud er at 3 af de 4 MUX'er som gatekeeperen får adgang til skal være ukodede (men naturligvis med reklamer, - og af de penge som TV stationen får ind skal der så uden tvivl også betales noget til gatekeeperen). Det vil i givet fald give os en del gratis TV programmer.
Mit nok mere realistiske bud er at 75% af indholdet skal kunne fåes i en 'ikke alt for dyr' pakke. Og at de 'dyre' kanaler kun må udgøre op til 25%.
Gravatar #12 - Dijkstra
12. jun. 2007 10:18
#9 Som #10 skriver så tror jeg også roligt du kan regne med at det bliver DVB-T (og lidt DVB-H til de små håndholdte, - men det bliver begrænset, - kun en del af den ene MUX jfr. den artikel jeg har citeret i #11).

Men at det bliver DVB-T betyder ikke nødvendigvis at det udstyr du har i dag bare virker. Der er forskellige ting der kan 'skrues' på, - f.eks. som #10 nævner codec.
Men måske virker det bare, måske skal det bare have en firmware opdatering/patch, eller måske skal du have nyt udstyr. Men mon ikke producenterne ret snart finder en løsning. Jeg kunne godt forestille mig at det ellers snart bliver vanskeligt at sælge stor dyre TV med indbygget DVB tuner (og selvfølgelig vil du have indbygget (DVB) tuner i dit nyt TV).
Men at (en del) af forbrugerne lige venter til 2010 med at købe nyt TV, - det tror jeg godt kan sætte fut i nogle processor hos producenter og sælgere at den slags apparater.
Gravatar #13 - sgt.borup
12. jun. 2007 11:41
det lyder da godt med noget dvb-t :)
Gravatar #14 - ysangkok
12. jun. 2007 12:41
#12, hvis man har en udbyder som understøtter DVB-T, er den så ikke pålagt af specifikationen at understøtte alle relevante codecs?

Jeg ved det ikke, jeg synes bare det ville være mest logisk. Er det ikke også det de gør med Blu-ray? Altså de har nogen krav på hvad man skal understøtte for at kunne understøtte hele standarden?

#2, DVB-T har AFAIK ikke nogen HD support. Det er bare digitalt sendt i stedet for analog. Det er stadig kun 720x576.
Gravatar #15 - Ronson ⅍
12. jun. 2007 12:50
#11: Når der ikke direkte står at vi skifter til MPEG4 så må vi jo gå ud fra at det fortsætter i MPEG2 et godt stykke tid endnu. Og der går det ikke at presse 8 kanaler ind i en mux.
Derfor har jeg skrevet 4-6.

Selv om vi kun har 4 kanaler i dag så kan man nemt se macro blocking.
Gravatar #16 - Dijkstra
12. jun. 2007 12:55
#14 DVB-T understøtter forskellige formater og størrelser, - også HD. DR kørte i hvert fald test af HD via DVB-T i Århus området (og sikkert også andre steder) sidste år da der var fodbold.

#15 Det er korrekt at der er artifacts og også en del mere end på DVD, - men ligefremt 'nemt se macro blocking' er jeg ikke enig i. Er du sikker på at dit signal (og/eller udstyr) er o.k.? Mit indtryk er i hvert fald at der er en del film som går 'godt' igennem (men indrømmet også en del som ikke gør).

#15 Og de 4-6 er du kommet frem til ved at tage de 4 der er i dag som minim og 25/4 ~ 6 som maks???
Det er sikkert et godt gæt, - men er det ikke præcis hvad det er? Et gæt?
Gravatar #17 - Soze
12. jun. 2007 13:00
Standarten ER DVB-T
Mpeg4 kan i teorien godt sendes på DVB-T nu, men det er op til gatekeeperen at vælge hvad man vil. Dog findes der ingen realtime Mpeg4 s10 (H264) der er så gode at der reelt er pladsbesparelser at hente - dette ventes dog at ændres over de næste år.
Der er ca. 20Mbit tilgængelig (med nuværende sendemetode) pr mux, hvorfor der PT kun er plads til 1HDTV kanal.
Mux1+2 (dem der ikke er underlagt gatekeeperen) bliver sendt i Mpeg2.
Gravatar #18 - jokke
12. jun. 2007 15:06
Skide godt skrevet syntes jeg, rigtig spændende læsning.

Men syntes stadig de skulle sende reklamer på DR i stedet.. Ligesom TV2 er sq fair nok, kun MELLEM programmer, ikke afbryde dem.

Lidt offtopic må der være plads til :)
Gravatar #19 - Ronson ⅍
12. jun. 2007 16:10
#16: Jeg har hele tiden vidst der kan være 4-5 kanaler i den nuværende kvalitet (vidst = læst flere steder). Nu står der så tilfældigvis 4-6 kanaler i artiklen som nyheden peger på, som er den primære kilde til min nyhed, derfor står der også 4-6 her på newz.

Vi kan vel godt blive enige om at de ikke forringer kvaliteten (sætter bitrate ned) i fremtiden? Derfor bliver der i hvert fald næppe plads til f.eks. 8 kanaler med MPEG2.

#18: Tak :)

Og jo det er macro blocking jeg mener, et dårligt signal vil ikke give samme (ensartede) forstyrrelser. Da jeg arbejder i en radio/tv butik så kigger jeg jævnligt på DVB-T signaler, som regel på Sonys LCD'er med indbygget modtager, men også fra f.eks. Shark og Digiality. Og jeg kan sagtens se macro blocking så snart der sker noget vildt. Det er klart det ikke viser sig hele tiden, men jeg kan da også konstatere at det ville være teknisk selvmord at skrue ned for bitraten for at få plads til flere kanaler.
Gravatar #20 - alyflex
12. jun. 2007 16:11
nogen der kan forklare hvordan det kan være 4-6 kanaler pr mux? - Hvad jeg er interesseret i er hvorfor det er sådan et løst tal?. burde da være rimelig fast, eller hvori ligger den ukendte variabel?
Gravatar #21 - Ronson ⅍
12. jun. 2007 16:19
"#18: Tak :)" skal selvfølgelig rykkes helt ned i bunden af #19..

#20: Bitraten. Hvis der er 20 Mbit pr mux så kan der ved 5 Mbit/kanal være 4, ved 4 Mbit/kanal være 5 osv.
Gravatar #22 - aterra
12. jun. 2007 17:51
#20 det er fordi bitraten for et givent program ikke nødvendigvis er konstant, er der foreksempel meget hurtige kamera bevægelser, bruger det en højere bitrate end en mand der sidder på en stol og læser op (eks. nyhederne). Derfor er det faktisk afhængigt af indhold.
Gravatar #23 - Soze
12. jun. 2007 18:16
#22 Nej ikke helt. De du beskriver er VBR (variable bit rate), og bruges som sådan ikke til DVB-T. Der ville være mulighed for at bruge statistisk multipleksing, hvor der automatisk gives ekstra båndbredde hvor der er meget bevægelse (eller andet der kræver ekstra båndbredde), men det er ikke et krav (og nok ikke særligt sansynligt).
Men grunden til at man ikke kan skrive et præcist antal kanaler, er fordi det er op til gatekeeperens moral hvor mange kanaler man vil lægge ind på 20Mbit. Har lige været i Vietnam hvor man kun bruger små 3Mbit pr kanal - altså MANGE kanaler, og DÅRLIG billedkvalitet.
Gravatar #24 - Ronson ⅍
12. jun. 2007 18:29
#22: Dit eksempel dur ikke rigtig. Det er selvfølgelig rigtigt at forskelligt indhold kræver forskellige bitrates hvis man kører med varible bitrates, men at presse en eller to ekstra kanaler ind kan ikke rent praktisk lade sig gøre.

Det ville jo kræve at kanalerne kooerdinerede hvornår de skulle bruge store eller små bitrates, så der altid vil være plads til de ekstra kanaler.
Gravatar #25 - el_barto
13. jun. 2007 07:34
De af os der af en eller anden grund kom til at slå over på "Vild med dans" da det kørte, kender også resultatet at for lidt båndbredde og for meget bevægelse. Det var næsten værre end et beskidt VHS-bånd fra 1985 :)
Gravatar #26 - aterra
13. jun. 2007 07:41
#23 okay, har ikke læst hele dvb-t standarden må jeg jo nok erkende, antog bare at der var lagt en intelligent fordeling af båndbredden i, da det virker som langt den bedste fordeling af resourcerne og det trodsalt ville forholdsvist simpelt at lave sålænge indkodningen i mpeg2 sker samtidig.
Er det virkeligt heller ikke planlagt at benytte det til indkodningen når der skiftes til mpeg4 så ?
Gravatar #27 - Soze
13. jun. 2007 08:51
#26 Disse ting vil være op til gate-keeperen at bestemme - og man er desværre langt fra at ha' valgt gate-keeperen. Faktisk så langt at det begynder at blive usikkert om man kan nå at drifte de 4 muxer landsdækkende inden deadline.
Men du har ret; Det ville være oplagt at bruge statistisk multipleksing - uanset om det er Mpeg2 eller H264. Ellers ender det sikkert med at det bliver lego-klodser vi kommer til at se på vores nye skærme :-)
Desuden anbefaler man at bruge en sendeform der tillader ca 20Mbit på mux - Men hvis signalet skal være ekstra dækkende kommer vi ned på ca 16Mbit - omvendt kan man vælge at være ligeglad med indendørs-dækning og få mere end 25Mbit. Men mon ikke det bliver de 20Mbit...
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login