mboost-dp1

Amazon

Forfattere advarer mod stigende piratkopiering af e-bøger

- Via PCPro - , redigeret af Emil

E-bøger er blevet populære, og formatet kan med rette siges nu at konkurrere med almindelige bøger af papir. Det kan også måles i en stigning i antallet af piratkopierede e-bøger, hvilket har fået forfattere til at råbe vagt i gevær.

David Hewson, forfatter skrev:
It’s colossal. It’s really got big over the last year, I guess because so many people are buying eReaders. Everything I have ever had published is out there now. We all saw the damage this did to the music industry. It isn’t a bunch of Robin Hood geeks – it is very organised. You can call it file sharing or piracy or whatever, but they are thieves.

Britiske Publishers Association modtag i sidste uge 831 henvendelser om piratkopier og udsendte 2.194 klager til hjemmesider, som tilbyder disse kopier. I løbet af sidste år blev der udsendt omkring 32.000 af sådanne klager.

E-bøgerne er dog stadig en succes. I februar måned kunne Association of American Publishers fortælle, at e-bøgerne for første gang havde overhalet salget af almindelige bøger med et salg på $90,3 millioner i forhold til papirbøgernes $81,2 millioner. Dermed er e-bøgernes omsætning steget med 202 % i forhold til februar sidste år.





Gå til bund
Gravatar #51 - beldin
20. apr. 2011 19:43
#47
Nogen gør det ene, nogen det andet... Musik er måske noget man hører én eller flere gange, og bøger er det samme. Nogen vil købe noget de har downloadet hvis de synes om det, og andre vil købe andre produkter fra den person der lavede det de synes om... Det afhænger helt af personen...

Jeg har musikstykker jeg har syntes om, men ikke hører igen, og jeg har bøger jeg ikke rigtig synes om, men som jeg alligevel har læst flere gange. Det er formentlig fordi jeg læser langt mere end jeg hører musik.

Bare fordi du har et vist forbrugsmønster så betyder det ikke at andre har det samme. Folk der lytter meget til musik men læser få bøger vil passe i dit mønster, mens folk der ikke lytter meget til musik men læser mange bøger vil være modsat.

I BEGGE tilfælde er der tale om en digital vare som man kan købe eller lade være med at købe (dvs. downloade ad 'alternative' kanaler), og de er i den henseende ens.
Dem der bruger 'alternative' downloads som try-before-you-buy vil gøre nøjagtig det samme for de to, nemlig betale for det de synes om. Dem der bruger det til at finde musikere/forfattere de synes om og køber deres nye værker vil gøre det, og dem der piratkopierer fordi de ikke vil/kan betale vil fortsætte med det for begge. Der er ingen reel forskel!

Og når det kommer til stykket, så bruger folk i forvejen de penge de har. Uanset om piratkopiering forsvandt i morgen, så ville der ikke være så meget som én krone mere til musikere og forfattere, for folk har jo altså ikke flere penge (specielt ikke de 15 trilliarder dollars var det vist, som musikindustrien i USA snakker om at de mister...).
Gravatar #52 - cronick
20. apr. 2011 20:05
beldin (51) skrev:

Og når det kommer til stykket, så bruger folk i forvejen de penge de har. Uanset om piratkopiering forsvandt i morgen, så ville der ikke være så meget som én krone mere til musikere og forfattere, for folk har jo altså ikke flere penge (specielt ikke de 15 trilliarder dollars var det vist, som musikindustrien i USA snakker om at de mister...).


Ovenstående er ren påstand mod påstand, da det hverken er påvist for eller imod. Meeeen, selvom folk ikke vil have flere penge, så vil der måske være nogen, der vælger at bruge deres penge anderledes. Det vil da hvert fald være min teori.
Gravatar #53 - beldin
20. apr. 2011 23:19
cronick (52) skrev:
Meeeen, selvom folk ikke vil have flere penge, så vil der måske være nogen, der vælger at bruge deres penge anderledes. Det vil da hvert fald være min teori.

Så går det jo ud over nogen andre der får deres indtjening formindsket... Hvorfor er det vigtigere at musikere/forfattere får flere penge end dem?

Rent samfundsøkonomisk har pirat-kopiering en ren nul-effekt! Folk tjener deres penge, og bruger dem. Det giver så andre mulighed for at tjene penge og bruge dem, osv.

Hvis man bruger musik-industrien som basis, så viser deres tal at de netop IKKE har mistet omsætning på piratkopiering, men at den i grove træk har fulgt konjunkturerne. Hvis der er en effekt, så er den for lille til at kunne ses...

Den forskel der er i formindsket indtjening for musikerne er primært forårsaget af at udgiverne har øget hvor meget de vil have af kagen. Basalt set forlange de stadig lige så stor en del (eller større) af indtjeningen for et stykke digital musik som før, men har nu langt mindre udgifter.
Hvis det er musikerne (og forfatterne) det handler om, så er deres primære fjende udgiverne... ikke deres kunder (uanset om de kopierer)...
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login