mboost-dp1
unknown
Lad os se,
Hverdag: 07:30 - 08:00 * 5 = 2,5
Hverdag: 11:45 - 12:15 * 5 = 2,5
Hverdag: 14:00 - 18:00 * 5 = 20
Hverdag: 18:45 - 21:00 * 5 = 11,25
Weekend: ... - ... * 2 = 30
Ialt: 65! HA! Og jeg troede jeg var afhængig!
Hvis man så bare totalt afsaffede papit i folkeskolen, skulle det nok lykkedes.
Hverdag: 07:30 - 08:00 * 5 = 2,5
Hverdag: 11:45 - 12:15 * 5 = 2,5
Hverdag: 14:00 - 18:00 * 5 = 20
Hverdag: 18:45 - 21:00 * 5 = 11,25
Weekend: ... - ... * 2 = 30
Ialt: 65! HA! Og jeg troede jeg var afhængig!
Hvis man så bare totalt afsaffede papit i folkeskolen, skulle det nok lykkedes.
#14 Du har så evigt ret! Folk skal ikke ynkes for at de har en last, folk har brug for DISCIPLIN! I stedet for at finde på undskyldninger har de meget bedre af at gøre noget ved sagerne. Man skal skamme sig over sine laster (hvis man selv syntes at de er laster), for som regel er de et resultat af ens egen svaghed og manglende selvdisciplin. Det er til at tude over når voksne mennesker sidder og forklarer at de bare ikke kan lade chokoladen være men at de bare SÅ gerne vil være tynde. Hvis trangen til at spise chokoladen er større (hvor svært kan det lige være at lade være?) end trangen til at være tynd, så kan deres ønske om slankhed altså ikke være vanvittig dybfølt. Så er det rimeligt svært at have medlidenhed med dem.
Nææh en turnus i den prøjsiske hær årgang 1870 ville gøre mange mennesker godt!
Herunterspringen - AAAbgang MARCH!
Nææh en turnus i den prøjsiske hær årgang 1870 ville gøre mange mennesker godt!
Herunterspringen - AAAbgang MARCH!
#53 Jeg fejler absolut intet og er ikke afhængig af hverken chokolade ellr andre ting, men bliver en smule chokeret over din holdning.
Syntes du skal være glad for at det ikke er dig der har problemer med vægten og ikke kan lade de søde sager være.
For ganske som en narkoman er afhængig af stoffer så kan en overvægtig være "afhængig" af slik.
Når de ikke kan få slik bliver de rastløse og får uro i kroppen. Det må ikke være så rart.
Men hver glad for det ikke er dig der har en sådan "sygdom". Jeg tror bestemt ikke de mennesker har det særlig sjovt.
Syntes du skal være glad for at det ikke er dig der har problemer med vægten og ikke kan lade de søde sager være.
For ganske som en narkoman er afhængig af stoffer så kan en overvægtig være "afhængig" af slik.
Når de ikke kan få slik bliver de rastløse og får uro i kroppen. Det må ikke være så rart.
Men hver glad for det ikke er dig der har en sådan "sygdom". Jeg tror bestemt ikke de mennesker har det særlig sjovt.
#53
Hvad med de mennesker der udøver selvdisciplin men ikke taber sig.
Nu ligger det sådan at der skal mere til at tabe sig end bare viljen. Det kan være ret frustrerende at prøve slankekur efter slankekur, hvor der bare ikke sker noget.
og som #54 siger er der dem som er overvægtige som et resultat af en sygdom.
Selvdisciplin er en god ting og kunne sikkert hjælpe mange menneskser, men tingene er ikke så sort og hvidt som du angiver.
Hvad med de mennesker der udøver selvdisciplin men ikke taber sig.
Nu ligger det sådan at der skal mere til at tabe sig end bare viljen. Det kan være ret frustrerende at prøve slankekur efter slankekur, hvor der bare ikke sker noget.
og som #54 siger er der dem som er overvægtige som et resultat af en sygdom.
Selvdisciplin er en god ting og kunne sikkert hjælpe mange menneskser, men tingene er ikke så sort og hvidt som du angiver.
#54: Tro mig det er jeg skam også. Min pointe er at det ikke nytter at opfatte f.eks. alm. overvægt som en sygdom, for det er noget der er relativt simpelt at komme af med hvis man har viljen: spis mindre og flyt dig mere. Der er et vist ubehag ved dette (i hvert fald i starten), men med de fordele det giver såsom bedre helbred, længere liv, større selvrespekt etc. er en periode med rastløshed og lignende altså et lille offer. Det at mange folk er uvillige til at udsætte sig selv for selv mindre mængder ubehag, KAN jeg altså ikke opfatte som andet pivsethed. For mange overvægtige for eksempel ville en cykeltur på arbejde på en halv time hver dag gøre dem både lettere og stærkere. Alligevel tager de bilen, og klager sig bagefter over at de er fede.
Det er efter min opfattelse så småt begyndt at være socialt acceptabelt ikke at tage ansvar for sit eget liv. Det gælder ikke kun folk der er afhængige af diverse ting. Jeg ser det for eksempel på studiet, hvor (enkelte) normalt begavede mennesker laller uddannelsen igennem to-tre år over normeret (ingeniører er ikke engang særlig slemme). De får deres uddannelse GRATIS men vil ikke engang anerkende dette ved at gøre en hæderlig indsats, hvis den indebærer at man rent faktisk skal stå op om morgenen. Ligeledes med langtidsledige: Når selv indvandrere der dårligt kan gøre sig forståelig på dansk kan få arbejde, så har ALLE en chance. Alligevel ser man folk gå uden arbejde i flere år hvis ikke lige at de kan få præcis det arbejde de gerne vil have. Enkelte tillader sig endda at brokke sig over at de så bliver aktiveret.
Jeg tror at meget skyldes at folk ikke vil indse at de i bund og grund selv er skyld i deres situation. De forsøger så at finde på alle mulige undskyldninger som forklaringer. Selvfølgelig kan man have mere eller mindre heldige forudsætninger, men selv mange der har en ægte sygdom eller et handicap, bør holde op med at bruge det som undskyldning. Hvis de på nogen måde kan få det bedre ved at tage sig sammen og ændre nogle ting, så er det deres eget ansvar at gøre det.
Det må så være nok galde fra min side i denne omgang.
Det er efter min opfattelse så småt begyndt at være socialt acceptabelt ikke at tage ansvar for sit eget liv. Det gælder ikke kun folk der er afhængige af diverse ting. Jeg ser det for eksempel på studiet, hvor (enkelte) normalt begavede mennesker laller uddannelsen igennem to-tre år over normeret (ingeniører er ikke engang særlig slemme). De får deres uddannelse GRATIS men vil ikke engang anerkende dette ved at gøre en hæderlig indsats, hvis den indebærer at man rent faktisk skal stå op om morgenen. Ligeledes med langtidsledige: Når selv indvandrere der dårligt kan gøre sig forståelig på dansk kan få arbejde, så har ALLE en chance. Alligevel ser man folk gå uden arbejde i flere år hvis ikke lige at de kan få præcis det arbejde de gerne vil have. Enkelte tillader sig endda at brokke sig over at de så bliver aktiveret.
Jeg tror at meget skyldes at folk ikke vil indse at de i bund og grund selv er skyld i deres situation. De forsøger så at finde på alle mulige undskyldninger som forklaringer. Selvfølgelig kan man have mere eller mindre heldige forudsætninger, men selv mange der har en ægte sygdom eller et handicap, bør holde op med at bruge det som undskyldning. Hvis de på nogen måde kan få det bedre ved at tage sig sammen og ændre nogle ting, så er det deres eget ansvar at gøre det.
Det må så være nok galde fra min side i denne omgang.
#56 jeg forstår godt din holdning men har du nogensinde haft en real kontakt med ledighedssystemet?
Det er en helt del nemmere for en person med det rigtige CV og den rigtige udannelse at sidde fra sin kontor stol og brokke sig over de arbejdsløses dovenskab end det er at nogen sinde forlade arbejdsløsheds køen i perioder med real arbejdsløshed.
Og aktivering er ren chikane, de projekter især københavns komune sætter folk ud i er så uabitiøse og elendige at de eneste der ikke brokker sig er dem der aldrig har tænkt sig at at forlade systemet igen.
Tro ikke at bistands systemet yder den hjælp og organisere den nødvendige udannelse der er nødvendig for at forlade systemet igen.
Man kan komme langt med en stærk rygrad men, den skal værre stærkere end du tror for at kunne komme ud af problemet når først man er i skidt til halsen.
Og man er aldtig alene ansvarlig for ens situation heller ikke når det går rigtigt godt, forhold som bagland, arv, talenter og held spiller altid kraftigt ind.
Kig på IT-sektoren, i 1985-1995 var det ikke det store problem at komme ind, i 2004 er det helt anderledes nu spytter skolerne kompetente folk ud til arbejdsløshedskøen.
Og autodidakte folk kommer kun ind ved at kende nogen der kender nogen.
Og tag lige og kig på arbejdsløsheden for indvandre der taler dørligt dansk, det er altså ikke fordi den gruppe briliere ved ikke at værre stærkt representeret i arbejdsløshedskøen.
Overvægt er lidt det samme problem det er pisse nemt for folk der ikke er overvægtige at sige gør bare sådan og i skal bare udstå et mindre ubehag, det er en helt anden sag at rejse sig til de krafanstrængelser der skal til for at gemmengå de pinsler det rent faktisk kan værre.
Er du villig til at gå 2 måneder uden inkomst og uden gareti for at de penge kommer igen eller til at udstå konstant gnavende sult i flere måneder, for engang immelem er det de mildeste plager ved at ændre på den slags situationer du beskriver.
Det er en helt del nemmere for en person med det rigtige CV og den rigtige udannelse at sidde fra sin kontor stol og brokke sig over de arbejdsløses dovenskab end det er at nogen sinde forlade arbejdsløsheds køen i perioder med real arbejdsløshed.
Og aktivering er ren chikane, de projekter især københavns komune sætter folk ud i er så uabitiøse og elendige at de eneste der ikke brokker sig er dem der aldrig har tænkt sig at at forlade systemet igen.
Tro ikke at bistands systemet yder den hjælp og organisere den nødvendige udannelse der er nødvendig for at forlade systemet igen.
Man kan komme langt med en stærk rygrad men, den skal værre stærkere end du tror for at kunne komme ud af problemet når først man er i skidt til halsen.
Og man er aldtig alene ansvarlig for ens situation heller ikke når det går rigtigt godt, forhold som bagland, arv, talenter og held spiller altid kraftigt ind.
Kig på IT-sektoren, i 1985-1995 var det ikke det store problem at komme ind, i 2004 er det helt anderledes nu spytter skolerne kompetente folk ud til arbejdsløshedskøen.
Og autodidakte folk kommer kun ind ved at kende nogen der kender nogen.
Og tag lige og kig på arbejdsløsheden for indvandre der taler dørligt dansk, det er altså ikke fordi den gruppe briliere ved ikke at værre stærkt representeret i arbejdsløshedskøen.
Overvægt er lidt det samme problem det er pisse nemt for folk der ikke er overvægtige at sige gør bare sådan og i skal bare udstå et mindre ubehag, det er en helt anden sag at rejse sig til de krafanstrængelser der skal til for at gemmengå de pinsler det rent faktisk kan værre.
Er du villig til at gå 2 måneder uden inkomst og uden gareti for at de penge kommer igen eller til at udstå konstant gnavende sult i flere måneder, for engang immelem er det de mildeste plager ved at ændre på den slags situationer du beskriver.
#57 Nej jeg har ikke været arbejdsløs. Det har min ufaglærte mor iøvrigt heller ikke selv om hun har arbejdet mange forskellige steder. Jeg siger ikke at aktiveringssystemet er hverken behageligt eller videre smart, men det er der man ender hvis man ikke kan få et arbejde. Så hvis der er arbejdsløshed og man ikke vil aktiveres, så kan man jo skifte branche. I hvert fald i Storkøbenhavn (jeg vi nødig fornærme nogen vendelboere - de har jo nærmest depression deroppe) er der masser af ufaglærte jobs man kan forsørge sig med i en snæver vending, og ellers er uddannelse en mulighed. Klart - det er dødærgeligt at have spildt tid på at uddanne sig til en arbejdsløshedskø, men efter flere års arbejdsløshed nytter det altså ikke at køre videre på bistand, fordi man har fine fornemmelser med hensyn til hvilket arbejde man gider at tage.
Ja - arbejdsløsheden blandt invandrere er stor og årsagerne til det vil jeg ikke diskutere. Min pointe var bare at når mange indvandrere trods alt kan få arbejde, så burde det ikke være så svært for de indfødte.
Det kan godt være at det er nemt at fortælle overvægtige hvad de skal foretage sig, men det er endnu nemmere for en overvægtig at falde ned i offerrollen og sige at vi andre bare ikke forstår hvor hårdt de har det. ALLE mennesker møder kriser i deres liv uanset baggrund. Der er bare nogen der lader sig slå ud af det.
Og jo ofte er man selv ansvarlig for sin situation. Der er ingen der tvinger den halve liter cola ned i standarddanskeren hver dag. Der er ikke andre der giver hælder sovemiddel når i maden når du skal læse til eksamen. Til gengæld er der heller ikke nogen der kan tage æren for at du virkelig FIK læst op til den eksamen. Eller at du klarede den Coopertest. Eller at du er lykkelig. Der er nogle faktorer der enten hjælper dig eller det modsatte men man er i 99% af tilfældene selv den udslagsgivende faktor.
Og til slutbemærkningerne: Til hver en tid!
Og to mdr. er altså ikke langtidsledig (jeg nævner specifikt flere år i mine indlæg)...
Ja - arbejdsløsheden blandt invandrere er stor og årsagerne til det vil jeg ikke diskutere. Min pointe var bare at når mange indvandrere trods alt kan få arbejde, så burde det ikke være så svært for de indfødte.
Det kan godt være at det er nemt at fortælle overvægtige hvad de skal foretage sig, men det er endnu nemmere for en overvægtig at falde ned i offerrollen og sige at vi andre bare ikke forstår hvor hårdt de har det. ALLE mennesker møder kriser i deres liv uanset baggrund. Der er bare nogen der lader sig slå ud af det.
Og jo ofte er man selv ansvarlig for sin situation. Der er ingen der tvinger den halve liter cola ned i standarddanskeren hver dag. Der er ikke andre der giver hælder sovemiddel når i maden når du skal læse til eksamen. Til gengæld er der heller ikke nogen der kan tage æren for at du virkelig FIK læst op til den eksamen. Eller at du klarede den Coopertest. Eller at du er lykkelig. Der er nogle faktorer der enten hjælper dig eller det modsatte men man er i 99% af tilfældene selv den udslagsgivende faktor.
Og til slutbemærkningerne: Til hver en tid!
Og to mdr. er altså ikke langtidsledig (jeg nævner specifikt flere år i mine indlæg)...
Sign me up :P
Ej jeg har faktisk været afhængig af internettet og det gik ud over venner og familie, at jeg ikke havde tid (gad) til at være sammen med dem. Til dels gik det også ud over mit job da jeg tit var oppe det meste af natten og derfor var træt når jeg mødte på arbejdet.
Heldigvis har jeg nu et job der gør at jeg bor et sted hvor jeg ikke har internet i privaten og derved er bleven kureret for den sindsyge trang til at sidde foran skærmen 24/7.
Ej jeg har faktisk været afhængig af internettet og det gik ud over venner og familie, at jeg ikke havde tid (gad) til at være sammen med dem. Til dels gik det også ud over mit job da jeg tit var oppe det meste af natten og derfor var træt når jeg mødte på arbejdet.
Heldigvis har jeg nu et job der gør at jeg bor et sted hvor jeg ikke har internet i privaten og derved er bleven kureret for den sindsyge trang til at sidde foran skærmen 24/7.
#58 altså kort og kontant du ved intet om hvad det er for problemer du mener alene skydes folks mangelnde rygrad.
De 2 månedet er de to måneder du skal gå totalt uden inkomst for at forlade køen, uden om det uduelige Arbejdsløsheds system.
Det var ialtfald den vej jeg valgte da jeg blev bedt om 100% selv at finansiere min omskoling, eller lalle rundt et 6md+ i bistands-systemet.
Prøv du at gå to månedet fuldstendig uden inkomst, hvis man ikke er tilpas ung og uden familieforpligtelser.
Jeg er en ungkarl og jeg havde nosserne til det men
Jeg har aldrig været langtidsledig men jeg har haft kontakt med systemet, jeg har prøvet at rende fra herodes til pilates på forskellige vikarburuer, mcDonalds, ISS, netto ja you name it og fået af vide at de ikke havde nogle ledige stilligen, og jeg har mødt folk der havde gjort det i længere tid end mig.
Jeg bor i københavn og jeg tør godt love dig at der ikke et job til alle i dagens samfund.
Hvem er det du tror der hyrer folk i disse dage?
Det er også rigtigt at ingen tvinger folk til at spise sig overvægtige, det er dog også sant at de færeste opdager at de er på et skråplan før de er så fanget i skidtet at det er umådeligt smærtefuldt at komme ud af det igen.
Ja alle kommer ud i kriser men det er ikke alle der kommer ud i kriser af samme grad, du er naiv hvis du tror på det vås om at alle er født med lige mugligheder og at det kun kommer an på folks personlige styrker.
Du siger selv at hverken du eller dine forældre har haft kontakt med bistands/langtidsledigheds systemet, og du har sikkert heller aldrig haft tendens til overvægt vel?.
For den der går igennem livet med lethed er det svært at sætte sig ind i problemerne hos dem der er havnet på et skråplan, du kan simpelt hen ikke vide hvad de står overfor af udfordriger.
Du ar simpelt hen ingen ret til at formane folk om manglende rygrad med mindre du har været ude over afgrunden og tilbage igen.
før jeg kom i kontakt med systemet, dengang jeg selv var en pligtoopfyldende studerende, havde jeg samme opfattelse som dig, da jeg senere forlod mine studier(bestod) og måtte gøre rent på natholdet, og kon en tur igennem arbejdsløshedsmøllen. ændrede min opfattelse sig altså en del.
PS jeg er ikke arbejdsløs idag jeg har altid fundet en vej ud af systemet igen men jeg er nødt til at respektere de personer der bliver sidene i skidtet.
Overvægt og nikotin afhængighed er ikke et problem jeg umidbart har følt tæt på.
De 2 månedet er de to måneder du skal gå totalt uden inkomst for at forlade køen, uden om det uduelige Arbejdsløsheds system.
Det var ialtfald den vej jeg valgte da jeg blev bedt om 100% selv at finansiere min omskoling, eller lalle rundt et 6md+ i bistands-systemet.
Prøv du at gå to månedet fuldstendig uden inkomst, hvis man ikke er tilpas ung og uden familieforpligtelser.
Jeg er en ungkarl og jeg havde nosserne til det men
Jeg har aldrig været langtidsledig men jeg har haft kontakt med systemet, jeg har prøvet at rende fra herodes til pilates på forskellige vikarburuer, mcDonalds, ISS, netto ja you name it og fået af vide at de ikke havde nogle ledige stilligen, og jeg har mødt folk der havde gjort det i længere tid end mig.
Jeg bor i københavn og jeg tør godt love dig at der ikke et job til alle i dagens samfund.
Hvem er det du tror der hyrer folk i disse dage?
Det er også rigtigt at ingen tvinger folk til at spise sig overvægtige, det er dog også sant at de færeste opdager at de er på et skråplan før de er så fanget i skidtet at det er umådeligt smærtefuldt at komme ud af det igen.
Ja alle kommer ud i kriser men det er ikke alle der kommer ud i kriser af samme grad, du er naiv hvis du tror på det vås om at alle er født med lige mugligheder og at det kun kommer an på folks personlige styrker.
Du siger selv at hverken du eller dine forældre har haft kontakt med bistands/langtidsledigheds systemet, og du har sikkert heller aldrig haft tendens til overvægt vel?.
For den der går igennem livet med lethed er det svært at sætte sig ind i problemerne hos dem der er havnet på et skråplan, du kan simpelt hen ikke vide hvad de står overfor af udfordriger.
Du ar simpelt hen ingen ret til at formane folk om manglende rygrad med mindre du har været ude over afgrunden og tilbage igen.
før jeg kom i kontakt med systemet, dengang jeg selv var en pligtoopfyldende studerende, havde jeg samme opfattelse som dig, da jeg senere forlod mine studier(bestod) og måtte gøre rent på natholdet, og kon en tur igennem arbejdsløshedsmøllen. ændrede min opfattelse sig altså en del.
PS jeg er ikke arbejdsløs idag jeg har altid fundet en vej ud af systemet igen men jeg er nødt til at respektere de personer der bliver sidene i skidtet.
Overvægt og nikotin afhængighed er ikke et problem jeg umidbart har følt tæt på.
#60. Rolig nu: læs hvad jeg skriver og ikke hvad du tror jeg skriver. Selvfølgelig har alle ikke lige muligheder. Men min påstand er at ligegyldigt om man er født med en sølvske i munden eller ej så er det alfa og omega at man tager ansvaret for sit eget liv! Selv som multihandicappet er der himmelvid forskel på om man giver fuldstændigt op og sygner hen, eller om man tager sagen i egen hånd og får om ikke et komplet rosenrødt liv, så i hvert fald en tilværelse hvor man kan se sig selv i spejlet. Ligesom eksemplerne på børn af "lykkelige" middelklassefamilier der ender i hash/heroin misbrug også nemt kan findes.
Mht. om man kan finde job i storkøbenhavn så kan jeg for eksempel fortælle at Netto Nærum og cykelhandleren ved Lyngby station søger ansatte. Det er to ud af to butikker jeg har været i i dag der tilbyder jobs... Og jeg nægter altså at tro på at man kan gå arbejdsløs/i aktivering i to år uden at støde på et tilsvarende job.
Kernen i selvdisciplin er netop at sætte grænser for hvornår man er på et skråplan, og så reagere på det med det samme.
Og jo. Jeg var småfed til jeg blev 11. Så begyndte jeg at dyrke sport. Og at påstå at jeg har vadet igennem mit hidtige liv med lethed er simpelthen forkert. At undgå at spise sig ihjel er simpelthen barnemad (he-he) i forhold til at tackle mange andre problemer.
P.s. Købmanden i Søllerød søger også hjælp. Tag evt. en slip på vaskeriet på Bergsøekollegiet.
Mht. om man kan finde job i storkøbenhavn så kan jeg for eksempel fortælle at Netto Nærum og cykelhandleren ved Lyngby station søger ansatte. Det er to ud af to butikker jeg har været i i dag der tilbyder jobs... Og jeg nægter altså at tro på at man kan gå arbejdsløs/i aktivering i to år uden at støde på et tilsvarende job.
Kernen i selvdisciplin er netop at sætte grænser for hvornår man er på et skråplan, og så reagere på det med det samme.
Og jo. Jeg var småfed til jeg blev 11. Så begyndte jeg at dyrke sport. Og at påstå at jeg har vadet igennem mit hidtige liv med lethed er simpelthen forkert. At undgå at spise sig ihjel er simpelthen barnemad (he-he) i forhold til at tackle mange andre problemer.
P.s. Købmanden i Søllerød søger også hjælp. Tag evt. en slip på vaskeriet på Bergsøekollegiet.
Opret dig som bruger i dag
Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.
Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.
- Forside
- ⟨
- Forum
- ⟨
- Nyheder
Gå til bund