mboost-dp1

Intel

Flere detaljer om Dunnington, Nehalem og Larrabee

- Via Hot Hardware -

Forårets Intel Developer Conference (IDF) er på vej; den finder sted i Shanghai den 2. april, og i den forbindelse har Intel allerede åbnet lidt for posen om, hvad de vil fokusere på til konferencen.

Ikke overraskende så bliver der sat fokus på de nye processor-teknologier Dunnington og Nehalem, men også Larrabee, Intels kommende “grafik”-chip vil få sin del af opmærksomheden.

Dunnington er Intels kommende server/workstation-processore, der vil have 6 kerner. Den vil blive fremstillet i en 45nm-proces og indeholde 1,9 milliarder transistorer, hvoraf en stor del bruges til cache, blandt andet 16MB L3 cache.

Nehalem er efterfølgeren til Penryn-arkitekturen og kan indeholde 2-8 kerner. Processoren er den første med Intels nye Quickpath Interconnect-system (QPI), der kraftigt hæver kommunikationshastigheden til processoren. Intel har længe været kritiseret over deres nuværende Frontside Bus (FSB)-system, der ses som en flaskehals i eksisterende computere.

Larrabee angiver Intel selv som en VPU, der står for Vector Processing Unit, men reelt set er det en GPU og Intels første skridt ind på grafikkortmarkedet. VPU’en er en multi-kerne-processor, der er baseret på IA-arkitekturen, som Intel anvender i deres Itanium-processorer. De første VPU’er forventes at komme i slutningen af næste år og vil yde over en teraflop. Dermed svarer ydelsen til Nvidias Tesla-kort og AMD/ATI’s Frestream-kort, men Intel mener, at Larrabee vil være nemmere at programmere til, hvorfor de vil have en fordel i kampen om high-end, grafiktunge programmer.





Gå til bund
Gravatar #1 - mcp_dk
18. mar. 2008 09:28
Det kan være jeg tager fejl men Intel har da lavet GPU'er i usandsynligt lang tid. Deres GMA onboard chip er vel stadig en GPU?!
Gravatar #2 - HappyJaZZ
18. mar. 2008 09:37
Hmm er det ikke tidligt de går over til 6 kerner? Der er jo i forvejen kun 1% af alle programmer/spil de magter at udnytte en QuadCore fuldt ud
Gravatar #3 - tr0lle
18. mar. 2008 09:44
Hvad skal det dog ikke ende med :-O
Gravatar #4 - Loke76
18. mar. 2008 09:44
#2

Og hvor mange computere kender du der kun kører 1 program? OS alene er et væld af kørende programmer.. Hvornår indser folk at det ikke udelukkende handler om hvad 1 prog kan udnytte, men hvad hele dit sys udnytter.

Personligt ser jeg meget frem til benchmarks af CPU med deres nye QPI, og om det som Intel har påstået virkeligt kan give så meget xtra mem båndbredde. Samtidigt kommer der nu HT på alle cores. 8 core Nehalem med HT + QPI hmmm savle
Gravatar #5 - Tyrian
18. mar. 2008 10:12
#4
Øh jaja, men prøv du at loade "et væld af programmer" og se så, hvordan den første processor bliver belastet langt mere end den 2. (de 3 andre). Jeg arbejder med et par Xeon-servere på mit arbejde, alle quad-kernede, og når vi kører simulationer på dem er det skræmmende at se, hvordan den første processor bliver presset til max ydelse mens de tre andre praktisk talt idler.
Så måske DU skulle indse, at så lang tid programmeringsarkitekturen ikke bevæger sig væk fra en-kerne-tænkning er det minimalt hva man får ud af flere kerner. #2 has got a point..
Gravatar #6 - Pernicious
18. mar. 2008 10:26
1 skrev:
Det kan være jeg tager fejl men Intel har da lavet GPU'er i usandsynligt lang tid. Deres GMA onboard chip er vel stadig en GPU?!


Som jeg læser det rundt omkring, så er Larrabee Intels første 'diskrete' grafikchip, altså deres første grafikchip der ikke er en del af et chipsæt, men er tiltænkt et dedikeret grafikkort. Det er det der hentydes til, når det nævnes at Larrabee er Intels første skridt ind på grafikkortmarkedet.
Gravatar #7 - Xill
18. mar. 2008 10:31
#2 .. de første er server CPU'er ..

#0 intel kalder dem ikke for VPU'er, men for en "Visual Computing Architecture" (VCA), og skriver så at de indeholder en "vector processing unit" (VPU)

http://www.intel.com/pressroom/archive/releases/20...

personligt mener jeg ikke man kan kalde Larrabee for en GPU, selv om den naturligvis skal kæmpe mod nvidia's og ATI's GPU'er

jeg mener det vil svare til at kalde et grafikkort for et skærmkort.
Gravatar #8 - Loke76
18. mar. 2008 11:11
#5
At OS ikke laver korrekt fordeling af opgaverne er vel ikke CPU´s skyld. Jeres simulationsprogram er måske ikke optimeret til flerkerne ydelse etc etc.

Programmeringsarkitektur har intet med sagen at gøre. Multi trådet programmering kan dels have noget med sagen at gøre, men igen så er vi inde på 1 prog der skal udnytte 2-4 kerner. Moderne systemer har så mange programmer, processer, subprocesser osv kørende, at flere kerner bestemt kan betale sig. Kan det betale sig for hr og fru jensen, nej. Men folk der gamer, mens de hører musik, har msn kørende, evt net på en xtra skærm osv kan fint bruge flere kerner. For ikke at tale om lydredigering, video og lyd komprimering og hele den del af markedet.

På vores 8 kernede xeon server bliver CPU belastningen nu fordelt meget jævnt, og med 10-60 brugere på samme releasetest server er der aldrig CPU kerner + ram nok
Gravatar #9 - demetri
18. mar. 2008 11:15
iiih.. nu får man helt lyst til at vente med at købe CPU til nehalem kommer ud.. Den kommer da til at owne en penryn temmelig groft.. problemet er bar jeg kun har en p4 3 ghz nu.. zzz.. im in stoneage..
Gravatar #10 - Loke76
18. mar. 2008 12:04
#9

Den har da også sine fordele. Du kan spejle æg på den, du behøver aldrig tænde for varmen, din strømmåler snurrer lystigt.. Jo Jo goe gamle P4 he he
Gravatar #11 - Aske Uhd
18. mar. 2008 13:04
vi kan knapt nok nå at få fat i Wolfdale før der kommer nyt :)
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login