mboost-dp1

Google Inc.

Flere Android-spil aflytter dig med mikrofonen

- Via The Verge -

Du bliver aflyttet. I hvert fald ved brug af udvalgte Android-apps, der bruger telefonens indbyggede mikrofon til at lytte til, hvad for nogle tv-programmer du ser.

Aflytningen sker angiveligt, så brugeren får tv-relevant indhold og reklamer. Et af problemerne er så, at disse apps ikke gør det tydeligt fra begyndelsen, hvorfor de skal bruge mikrofontilladelser, men gemmer i stedet dette under “læs mere”-faner eller i spillets indstillinger.

The New York Times har identificeret mere end 250 spil i Googles Play Store, der bruger softwaren Alphonso til at overvåge brugernes tv-kigning via mikrofonen.

Nogle af disse apps fortsatte endda med at have mikrofonen tændt til dataindsamling, selv efter appen var lukket.

De fleste apps med problemet blev fundet på Android, men enkelte blev også fundet på Apples App Store.





Gå til bund
Gravatar #1 - Ni
4. jan. 2018 09:50
Jeg forstår ikke folk giver tilladelse at bruge noget som ikke er absolut nødvendigt.
Gravatar #2 - helskov
4. jan. 2018 11:03
Ni (1) skrev:
Jeg forstår ikke folk giver tilladelse at bruge noget som ikke er absolut nødvendigt.


Fordi de fleste Hr og Fru Uteknisk ikke tænker over det. Ej heller gør mange børn.
Gravatar #3 - Remmerboy
4. jan. 2018 18:58
Ni (1) skrev:
Jeg forstår ikke folk giver tilladelse at bruge noget som ikke er absolut nødvendigt.

I de gamle Android versioner, godkender man alle rettigheder eller ingen installation. I de nye versioner (7, nougat) popper der noget op der spørger efter rettighed til f.eks mikrofon. Der kan man vælge nej
Gravatar #4 - kblood
4. jan. 2018 19:48
Der er vidst stadigt en del Android telefoner med Android 4 og 5, og der kan man ikke så nemt se hvilke features man giver en telefon. Efter Android 6 kom der en feature hvor man fik en besked om "hov denne app vil nu have adgang til (telefon feature) vil du tillade det?" og det giver ret godt indblik i hvad disse programmer vil have af adgang... ellers er det godt nok ikke specielt overskueligt hvis man kigger den liste igennem som stort set kun er der når man installere apps. Der er virkeligt mange suspekte ting på de lister generelt, selvom det er rimeligt harmløst ret ofte. Det gør det nemt at vænne sig til at ignorerer dem. "skal bruge Internet". "skal bruge adgang til dit SD kort", "Skal bruge adgang til dine kontakter", "skal bruge Internet"... flere af dem er endda mere generelle end det og egentlig ikke særligt brugbare.
Gravatar #5 - brostenen
5. jan. 2018 02:01
Der er ikke et eneste af de spil på listen, som jeg overhovedet ville overveje at spille. Bare navnene på dem, lugter langt væk af lavkvalitets produktioner, med større fokus på reklamer end egentlig gameplay.

Jeg er meget glad for at android 7 gør det nemmere at luge ud i suspekte ting. Jeg mener også at der var noget med en del apps som blev fjernet af google, grundet suspekte ting eller fordi det ikke levede op til nye retningslinjer.

Jeg ser også frem til android 8. Der må sikkerheden helt klart være blevet strammet yderligere op.
Gravatar #6 - kblood
5. jan. 2018 20:08
Jeg er noget imponeret af den nye bruger funktion Android har fået, hver bruger ser ud til at få sin helt egen partition, så man ikke deler apps data med de andre brugere overhovedet, så sikkerheden skulle være ret høj og det er nemt at skifte rundt. Kernen tror jeg så nok den deler for ellers kunne man nok ikke skifte bruger så nemt.

Men jeg er virkeligt glad for det nye system hvor man får besked hvis en app vil bruge din mikrofon, kamera.. og hvad der ellers er af features. Der må man så give Apple at det var dem der havde implementeret det først. Altså de havde så sikkert også fået den idé fra en eller anden ukendt 3. part som altid, men de var de første der havde begyndt at bruge dette i stor stil.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login