mboost-dp1

Mozilla

Firefox 3.6 beta klar i denne uge

- Via BetaNews - , indsendt af Niklas H

Den næste udgave af Firefox, Firefox version 3.6, er ved at være klar i sin første beta-udgave og forventes at blive frigivet enten i dag eller i morgen.

Som sædvanlig er der rettet en række fejl, ligesom der er gennemført flere forskellige forbedringer. Blandt disse finder man en bedre javascript-motor, der sammenlignet med den nuværende i Firefox 3.5.3 er op til 22,8 % hurtigere.

Den forbedrede hastighed er ikke nok til at komme op og true Googles Chrome eller Apples Safari, der stadig er markant hurtigere. Sammenlignet med IE7 under Windows Vista er den nye Firefox ca. 9 gange hurtigere, imens Chrome 3.0.195.25 er tæt på 16 gange hurtigere.

Ud over en hurtigere javascript-motor har udviklerne også arbejdet på at optimere andre områder som f.eks. opstartstiden af selve browseren.





Gå til bund
Gravatar #1 - carbonic
13. okt. 2009 06:11
Ja, konkurrenter som Chrome osv. kører utrolig lækkert men vender nu altid tilbage til Firefox. Det kan godt være den er lidt sløvere men al den tid jeg spare via smarte add'ons gør at den vinder alligevel, indtil videre. Men ekstra hastighed og responsivitet er altid velkommen.
Gravatar #2 - Bwyan
13. okt. 2009 06:19
Den del med opstartstiden er faktisk den som betyder allermest for mig - Jeg ender tit med at have trykket en 3-4 gange på genvejen fordi jeg simpelthen er i tvivl om skidtet nu er ved at starte, eller ej.
Gravatar #3 - duckfighter
13. okt. 2009 06:23
Samme oplevelse som #1. Om en side er 0.1sec eller 0.0001sec at eksekvere lidt javascript betyder intet for mig.

Firefox og TreeStyleTab (+ firebug selvfølgelig) er det bedste siden honning.

TreeStyleTab gør browsing så meget federe. Intet problem i at have +50 tabs åbne, og stadig overskue hvad man har gang i.
Gravatar #4 - TuxDK
13. okt. 2009 06:37
#2
Du har ikke overvejet det skyldes din maskine?
Min Firefox starter på et sekund.

#3
Bortset fra at firebug har massive memory leaks i firefox 3+
Mange javascript udviklere bruger stadig firefox 2 af den grund.
Gravatar #5 - Kordonme
13. okt. 2009 06:42
Det betyder meget for mig at javascript er blevet hurtigere. Desværre hjælper det lige fedt hvis IE stadig er mega sløv.

Ser nu hellere de tager sig sammen og fixer noget hastighed på selve applikationen. Firefox er blevet overhalet indenom mange gange af andre browsere på opstartstid osv.
Gravatar #6 - Møller
13. okt. 2009 07:07
Fedt at få nogle fine tal for hvor meget hurtigere den nye firefox er i forhold til en gammel version af IE. Nu ved jeg ikke lige hvor meget hurtigere IE8 er blevet, men det giver da ingen mening at få kunstigt bedre tal ved at sammenligne med IE7.
...Ikke at jeg er i tvivl om at FF og Chrome er hurtigere uanset hvad :-)
Gravatar #7 - nielsbrinch
13. okt. 2009 07:16
Bwyan (2) skrev:
Den del med opstartstiden er faktisk den som betyder allermest for mig.


Så bør du give Chrome en ekstra chance. Når jeg klikker på genvejen til Chrome, er vinduet klar til brug stort set øjeblikkeligt, inklusive indlæsning af startsiden.
Gravatar #8 - Lares
13. okt. 2009 07:16
Hvis bare den får en hurtigere opstart, så er det godt nok til mig. Det sekund eller to, der nogle gange går, før browseren er startet op, kan godt være irriterende.
Gravatar #9 - Holger_dk
13. okt. 2009 07:23
Jeg synes nu det lyder bedst med den hurtigere JS engine... opstart tiden betyder stort set kun noget den ene gang man starter Firefox, men JS bruges på mange sider.

EDIT:
men så er det godt at der er begge dele... :P
Gravatar #10 - lindysign
13. okt. 2009 07:29
Jeg er nu enig med andre indlæg... Det kan godt være at nogle browsere er minimalt hurtigere til at hente fjæsbogen eller andre web2.0 sider, men de millisekunder det drejer sig om, er ikke nok til at rokke ved brugeroplevelsen. Det er lidt som at diskutere megahertz igen... For selv om én slags fartmåling kan give et billede, så er det helhedsindtrykket der betyder noget for mig, og der er ikke nogen browser der er kommet tæt på FireFox endnu.

Problemet er vist, at der sidder en bunke journalister og skriver om noget de ikke ved, og derfor finder de noget håndgribeligt, og fokuserer på det. I dette tilfælde er det javascript-motoren, selv om den kun er en lille del af et samlet produkt. Måske journalister der skriver om IT skulle lære nok om emnet, til at kunne forklarer meningmand lidt mere om flere aspekter af IT-programmer/udstyr på en lettilgængelig måde... ;)
Gravatar #11 - Kedekede
13. okt. 2009 07:32
Så håber jeg, at forkert brug af java er løst på mac er blevet løst.
Gravatar #12 - Montago.NET
13. okt. 2009 14:42
Jeg tror at folk som #3 lever i en anden tidsakse...

Chrome er fucking sindssyg mange gange hurtigere til alting end Firefox og især IE 7-8

- dét at åbne browseren tager en evighed med IE7-8 og Firefox
- dét at åbne en ny tab tager en evighed med IE7-8 og Firefox
- dét at bruge Javascript-tunge sider er sørgeligt i IE7-8 og Firefox

Chrome banker dem råt...

Addon's fra Firefox kan dog godt savnes engang imellem, når man udvikler HTML/JS...

Gravatar #13 - Windcape
13. okt. 2009 14:52
Montago (12) skrev:
Addon's fra Firefox kan dog godt savnes engang imellem, når man udvikler HTML/JS...
Og XBAP support ;)
Gravatar #14 - arne_v
13. okt. 2009 16:45
Møller (6) skrev:
Fedt at få nogle fine tal for hvor meget hurtigere den nye firefox er i forhold til en gammel version af IE. Nu ved jeg ikke lige hvor meget hurtigere IE8 er blevet, men det giver da ingen mening at få kunstigt bedre tal ved at sammenligne med IE7.


Hvis du læser artiklen vil du se at de sammenligner med mange forskellige browsere inklusive IE 8.

De bruger imidlertid IE 7 som basis (1.0) og vurderer alle i forhold til den.

IE 8 scorer iøvrigt kun 1.75 !
Gravatar #15 - arne_v
13. okt. 2009 16:50
#0

by our estimate, 22.78% faster on average.


our new and stronger performance benchmark suite, consisting of experiments in all facets of rendering, mathematics, control, and even geometry.


Som altid skal man huske at en given brugers performance forbedring afhænger af hvilket mix af kode vedkommende bruger.

Givet hvor stor forskel der er på internet brugere og hvor stor usikkerhed der må være på hvad en average internet bruger er, så finder jeg en forventet gennemsnitlig performance forbedring angivet med 1/100 procent noget utroværdig.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login