mboost-dp1

Pixabay

Fejl i styresystemet VxWorks: 200 millioner vigtige enheder er påvirket

- Via Wired - , indsendt af arne_v

Sundhedsudstyr og millioner af andre vigtige enheder er påvirket af nyfundne sårbarheder i det populære styresystem VxWorks.

Sikkerhedsforskere hos Armis har opdaget en række alvorlige fejl i et styresystem, der bliver brugt af mere end to milliarder enheder verden over.

Det er hverken Windows eller Android, men det mere ukendte styresystem VxWorks, der bliver brugt til enheder, som skal køre hele tiden, hvilket inkluderer sundhedsudstyr, elevator-systemer, satellit-modemmer og mere til.

Armis har fundet en gruppe af 11 sårbarheder i systemets netværksprotokoller.

Seks af disse sårbarheder kunne i teorien give hackere adgang til enhederne og samtidig gøre det muligt at sprede malware til andre VxWorks-enheder verden over og dermed udføre et WannaCry-lignende angreb.

Omkring 200 millioner enheder er påvirket af de fundne sårbarheder, da de har været til stede i de fleste versioner af VxWorks siden version 6.5, der blev udgivet i 2006.

Selskabet bag VxWorks, Wind River, arbejder på at fikse disse sårbarheder, men sikkerhedsforskerne hos Armis siger, at det bliver en svær og langvarig proces.

Læs også Microsoft vil forhindre WannaCry-lignende angreb: Opdaterer Windows 7 og XP.





Gå til bund
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login