Den amerikanske Federal Communications Commission (FCC) har nu udgivet den endelige version af deres tilbagetrækning af Net Neutrality-reglerne i et langt dokument.
I stedet for direkte at gøre det forbudt for internetudbyderne at neddrosle internethastigheder på bestemte web-sites og internettjenester, så regner man med, at almen konsensus og modreaktioner blandt forbrugerne vil stoppe internetudbyderne fra at sænke hastighederne.
Netneutralitets-reglerne som Obamas regering havde indført gjorde det ulovligt for internetudbyder at sænke hastigheder på bestemte hjemmesider eller helt at blokere folk fra sider, hvilket internetudbyder nu frit har lov til, bare de informerer kunderne om det.
Eksperter på området mener dog ikke, at forbrugernes modreaktioner vil forhindre internetudbyderne fra at gøre netop det – specielt de steder, hvor udbyderne har monopol.