mboost-dp1

U.S. federal government

FBI har adgang til langt flere billeder end hidtil fortalt – inklusiv visa-ansøgere

- , redigeret af modgaard , indsendt af modgaard

Det amerikanske Government Accountability Office offentliggjorde i går en rapport, der viser, at FBIs ansigtsgenkendelsessystem har adgang til langt flere billeder end hidtil hævdet.

Indtil nu har forklaringen været, at FBIs ‘Next Generation Identification’-database (NGI) indeholder omkring 30 millioner såkaldte ‘mug shots’, men GOAs rapport viser, at selve systemet også gør brug af billeder fra andre databaser. ‘Facial Analysis, Comparison and Evaluation’-systemet (FACE), har nemlig også adgang til visa- og pasdatabaser, samt kørekortbilleder fra en række stater – i alt cirka 412 millioner fotos.

Dermed indgår et stort antal af lovlydige borgere i systemet. Samme gør andre landes statsborgere, som har søgt om visa til USA.
Rapporten afslører at FBI kan søge i billederne som de vil, og endnu mere graverende, at systemet ikke er blevet fuldt testet. GAO fremhæver blandt andet, hvordan søgningerne fejlagtigt kan identificere uskyldige. Derudover kritiserer GAO FBI for ikke at følge procedurerne omkring oplysning til offentligheden omkring, hvordan billederne bruges i efterforskning – procedurer der er til for at beskytte folks privatliv.

Rapporten kan læses her (pdf).





Gå til bund
Gravatar #1 - Manofsciencemanoffaith
16. jun. 2016 16:03
Det kommer da godt nok som en stor overraskelse. Eller noget.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login