mboost-dp1

Facebook

Facebook vil gøre det nemmere at sikre sine oplysninger

- Via DailyTech - , redigeret af Net_Srak

Med over 200 millioner profiler er der gemt rigtig mange informationer om folk på Facebooks servere, informationer som brugerne ikke altid har styr på hvem kan se.

Facebook har løbende styrket brugernes muligheder for at begrænse hvem, der kan se deres oplysninger, men efterhånden som der kommer flere og flere funktioner, bliver det tilsvarende komplekst at håndtere indstilingerne.

Det skal der nu laves om på, og Facebook oplyser på deres blog, at de vil fokusere på tre punkter; Kontrol, simplificering og forbindelse. Indstillingsmulighederne skal gøres nemme og overskuelige, så det er nemmere at bestemme hvem der må se hvad.

Arbejdet med det nye rettighedssystem er i fuld gang og når det inden længe er færdigt, vil alle facebook-brugere blive bedt om at revurdere deres indstillinger.





Gå til bund
Gravatar #1 - luuuuu
3. jul. 2009 19:17
Kan det i bund og grund ikke være ligemeget om oplysningerne er sikre eller ej? Alt hvad der ligger på facebook tilhører facebook, og facebook kan gøre lige præcis som de vil med alt hvad der ligger på facebook.
Gravatar #2 - Tage
3. jul. 2009 20:25
#1 Dum udtalelse. Selvfølgelig kan det ikke være lige meget. Hvad har mest betydning for dig; at Facebooks administratorer kan se dine oplysninger, eller om den lokale Heroin Henning kan se dine fine nye billeder du netop har uploadet til FB og derved kan besøge den adresse som du har stående?
Du tror vel for alvor ikke på at de har tænkt sig at sælge ud af dine oplysninger til højestbydende?
Som det er nu kan man begrænse hvad man vil have at andre skal se, i stor stil. Fifler man lidt med indstillingerne kan man nemt blive helt usynlig hvis det er det man ønsker. (Forudsat at Google ikke har nået at indeksere ens profil)

Det er især ganske smart at kunne begrænse at ens chef (hvis man nu endelig skal have denne som ven på FB), ikke kan se fuldebilleder man er blevet tagged på, men samtidig give adgang til det man gerne vil vise. Det er dog lidt indviklet, så for mange knap så it-vante personer vil det være en klar fordel hvis det bliver mere gennemskueligt hvordan man gør hvad.
Gravatar #3 - luuuuu
3. jul. 2009 21:39
#2

Facebook er ufatteligt mange penge værd. Hvor tror du den værdi kommer fra?

Det er ikke softwaren. Det er al den data de ejer om deres brugere.

Den slags er guld værd for reklamefolk, og jeg kan love dig for de sælger ud af den.
Gravatar #4 - eliasr
3. jul. 2009 21:43
Hvis FB skulle lave noget som helst som jeg skulle klappe i hænderne af, så ville det være at folk der blev tagget, skulle aktivere det før det kunne ses på FB.

det kunne spare mange for problemer.

men det er kun det mindste, facebook administrative del agere overhovedet ikke på rapporteringer af diverse grupper. ved dansk lovgivning kan man faktisk sagsøge dem :D ville være fedt at se nogle gøre.
Gravatar #6 - Tage
3. jul. 2009 23:21
#3 & #5, jeg ved da godt hvad de samler af data og hvad de skriver at de synes de har ret til, men hvad betyder det personligt for mig at de indsamler fx demografiske statistikker og sælger dem? Kunne da dårligt nok være mere ligeglad med hvad de sælger af kollektiv data til diverse reklamefirmaer. Skulle de sælge min personlige liste over yndlingsbøger med mit navns nævnelse, så tror jeg endda også lige jeg formår at overleve. Den dag jeg ser mit ansigt eller et billede jeg har taget, anvendt i en smædekampagne kan vi begynde at snakke.

Se kalsmose, nu har du en enestående chance for at rate mig flamebait igen. Det er ikke hver dag den mulighed byder sig, du må hellere springe til med det samme.
Gravatar #7 - Al Bundy
3. jul. 2009 23:47
Ham der Mark Sukkerbjerg er CIA ansat, så han har jo alle oplysningerne alligevel...

Måske skulle PET starte en dansk pendent; "Ansigtsbogen" (HTML og PHP af Flemming Steen Munch og Per Larsen)
Gravatar #8 - infrequent
4. jul. 2009 07:49
Facebook ?? Er der stadig nogen der bruger dét ?
Gravatar #9 - Sikots
4. jul. 2009 14:46
Jeg forstår stadig ikke hysteriet.

Hvis man ikke vil have at ens "private" oplysninger bliver brugt - så opsig din ADSL-forbindelse og lad være med at bruge internettet overhovedet!
Det kan ikke være så svært for folk at fatte, at når de laver noget elektronisk, bliver det logget - det kan bruges videre.

Der er 200mio, altså: 200.000.000 konti på facebook.
Forestil jer at der ligger 50 billeder af hver person, så snakker vi 10.000.000.000 (10 mia) billeder.

Hvad er så sandsynligheden for at et af de billeder hvor man selv optræder på, bliver brugt i en japansk reklame for pædofili?
Slap nu af, lad være med at være så forpulet paranoide.

Hvad er problemet med at chefen kan se ens fuldebilleder på nettet? Hvis han vil, skal han nok finde dem alligevel - og da det er fritid, skal han blande sig 100% udenom hvis han har et problem med det.
Hvad havde I tænkt jer at gøre hvis I var i byen, hamrende stive, og chefen så kommer ind på samme diskotek som jer? Ville i agere ædru og så gå hjem med kommentaren "hov, jeg skulle da have været i Brugsen, det er da ikke her!"

Chefen drikker sig nok også fuld og skaber sig åndssvagt en gang i mellem ;)
Gravatar #10 - myplacedk
4. jul. 2009 15:33
Sikots (9) skrev:
Det kan ikke være så svært for folk at fatte, at når de laver noget elektronisk, bliver det logget - det kan bruges videre.

Det kan da heller være svært at forstå, at bare fordi internettet eksisterer, er privatlivet ikke ophørt med at eksistere.

Sikots (9) skrev:
Hvad er så sandsynligheden for at et af de billeder hvor man selv optræder på, bliver brugt i en japansk reklame for pædofili?

Der er ufatteligt mange måder ens data kan misbruges på. Ja, det er mest sandsynligt at misbruget sker i omgangskredsen, men om det er værre eller bedre er jeg ikke sikker på.

Sikots (9) skrev:
Hvad er problemet med at chefen kan se ens fuldebilleder på nettet?

Sådan har jeg det også. I øvrigt deltager min chef i det fleste af de fester hvor jeg bliver fuld.
Men jeg har forståelse for at andre kan have et problem med det.

Men der er til gengæld så meget andet. Jeg foretager mig da tit ting, hvor et foto uden for sammenhæng giver et helt forkert indtryk.

Og jeg laver da også ting, som jeg måske ikke har lyst til at vise alle lige fra svigerfaster og forældre til venner og kolleger.

Så jeg synes da det er rart at kunne dele noget med nogle, og at undgå at andre viser mit privatliv frem.

Som udgangspunkt har jeg personligt ikke noget i Facebook som ikke må vises frem for alle, for jeg kan ikke gennemskue privacy-delen, og gider ikke følge med i de konstante ændringer.

Og hvis andre viser mit privatliv frem, ja så er det jo egentlig en sag mellem dem og mig. Men det kunne nu alligevel være rart med en teknisk løsning.
Gravatar #11 - Alfinata
4. jul. 2009 19:16
Jeg er ikke på facebook, men det er en af mine "kloner"!!.
Så jeg håber ikke at jeg bliver dømt ud fra en andens handlinger.

JEG har nu hørt at de ER igang med at sælge deres info.

BiggUp.
Gravatar #12 - TrolleRolle
5. jul. 2009 08:12
Facebooks system til at bestemme hvem der kan se hvad er såmænd fint nok... og, IMHO, hvis man ikke kan finde ud af det som det er nu, så bør man holde sig helt væk fra internettet.

Men, folk glemmer bare at hver gang de trykker accept til en eller anden applikation på FB, så bliver samtlige oplysninger ud til applikationens ejer. Selvom der er et par regler og guidelines om hvad man må bruge dem til, så er der jo ingen mulighed for FB at kontrollere at det bliver overholdt.
Gravatar #13 - myplacedk
5. jul. 2009 09:35
TrolleRolle (12) skrev:
Facebooks system til at bestemme hvem der kan se hvad er såmænd fint nok... og, IMHO, hvis man ikke kan finde ud af det som det er nu, så bør man holde sig helt væk fra internettet.

Fiktiv historie:

Jeg er til fest med nogle venner. Til denne fest gør jeg nar af min chef. En af mine venner (A) lægger et billede af det på sin Facebook-profil. Flink som han er, sørger han for at billedet kun kan ses af hans Facebook-venner, hvilket ikke inkluderer min chef Finn.

En anden af mine venner (B) ser billedet, og skriver en kommentar. "Hold da kæft, tænk hvis Finn så det, haha."
Grunden til at lige den ven synes det er så sjovt, er at han har samme chef. Og han er Facebook-ven med chefen.

Billedet er nu synligt for alle ven B's venner, og hans kommentar er på deres forsider. Finn ser nu ven B's kommentar på sin egen forside, med en thumbnail af billedet. Ét klik og han ser billedet full-size.

Jeg ved ikke om det stadig er sådan, men sådan har det været. Hvem her har gjort noget dumt? (Ud over at lægge et billede på Facebook i troen om at det kunne holdes privat.)
Gravatar #14 - TrolleRolle
5. jul. 2009 09:55
Artiklen handler om hvorvidt det er simpelt nok at bruge indstillingerne. Og det er sgu så simpelt som det kan blive.

Din historie er fin nok, og det er ganske rigtigt at der er mange smutveje og huller i "sikkerheden", men det er bare ikke det det handler om.
Gravatar #15 - myplacedk
5. jul. 2009 12:10
#14
Som jeg ser det, er det præcist hvad det handler om. Man TROR man indstiller det til at kun vennerne kan se det (for det står det jo), men sådan er det ikke.
Gravatar #16 - Sikots
5. jul. 2009 21:50
#15 Du har HELT ret i den antagelse.

Men det ændrer ikke min holdning.
Hvis man ikke kan tåle at noget kommer ud i offentligheden, så må man aftale med vennerne at billeder fra "denne druktur" ikke bliver lagt online.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login