mboost-dp1

Facebook

Facebook vil betale for at tracke dine telefon-aktiviteter med ny app

- Via The Verge -

Facebook vil endnu engang have brugere til at installere en app, der betaler brugere for adgang til, hvad de laver på deres telefon.

Facebook har lanceret en ny app med navnet Study.

Selskabet vil bruge appen til at overvåge, hvad brugerne lavere på deres telefoner, hvilket brugerne så vil blive betalt for. 

Mere konkret vil appen holde øje med, hvilke apps man bruger, hvor meget tid man bruger i de apps, hvilket land man er fra og yderligere app-data, der kan afsløre, hvad for nogle funktioner man bruger i de pågældende apps.

Facebook gør opmærksom på, at de ikke vil have adgang til specifikt indhold som beskeder, passwords og de hjemmesider, som man besøger.

Appen vil indledningsvis kun være tilgængelig i USA og Indien.

Dette sker få måneder efter, at Facebook kom i problemer, fordi det blev afsløret, at selskabet i en årrække gennem en VPN-app havde betalt for adgang til bestemte brugeres private data – læs mere om den sag her.

Facebook lader dog til at have lært noget af denne sag, da den nye Study-app kun vil være tilgængelig for personer over 18 år, og den vil kun komme til Android, hvor den enkelte bruger kan give mere adgang til en app, end det er tilfældet med Apples iOS.





Gå til bund
Gravatar #1 - DStruct
14. jun. 2019 09:21
Så fattig håber jeg aldrig jeg bliver
Gravatar #2 - Ufomekaniker
14. jun. 2019 10:11
Det minder mig forresten om at jeg skal have slettet min Facebook konto
Gravatar #3 - larsp
15. jun. 2019 11:00
Ufomekaniker (2) skrev:
Det minder mig forresten om at jeg skal have slettet min Facebook konto

God pointe. Ud med fæcesbog. The Zuck har kørt sin ellers successfulde platform i grøften.
Gravatar #4 - Ufomekaniker
19. jun. 2019 16:34
Min kone kikkede igår på AirBnB hotelsider. Og idag er min Facebook side plastret til med AirBnB reklamer om hotelophold i samme byer. Og det på trods af at vi bruger to forskellige computere, og jeg ikke selv bruger AirBnB, eller søgte på noget som helst vedr hoteller eller ferieophold. Min computer burde slet ikke have haft på fornemmelsen at jeg vil ud og rejse. Det er fanme syrligt :D

PS: Så er det slut med at kikke på skumle sider fra nu af, for jeg ved aldrig om konens Facebook bliver bombet til med våde reklamer :D
Gravatar #5 - larsp
20. jun. 2019 07:26
#4, bare af nysgerrighed, har du nogensinde logget på din facebook med konens PC? I så fald har facebook en tracking cookie på dig som de kan binde det op på... Hvis ikke, kan det være at facebook kender forbindelsen fra din kone til dig og lægger to og to sammen ;)
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login