mboost-dp1

Pixabay

Facebook udvikler to forskellige typer smartbriller

- Via The Verge -

Facebook er tilsyneladende både på vej med smartbriller, der skal konkurre med Snapchats Spectacles, og med smartbriller, der skal erstatte ens smartphone.

Smartbriller er endnu ikke blevet en stor succes, men store selskaber som Google, Apple og Facebook arbejder alle fortsat på teknologien.

Sidstnævnte selskab, Facebook, siges at være på vej med to forskellige smartbriller – det ene sæt briller mere ambitiøst end det andet og i samarbejde med Ray-Ban.

CNBC kom først med meldingen om, at Facebook er på vej med et sæt smartbriller med kodenavnet Orion, der skal erstatte ens smartphone.

Disse briller vil vise information på en lille skærm i brillen i stil med Google Glass, og det vil have et kamera, der gør det muligt at live-streame til og med ens venner, imens man er på farten.

Mediet skriver, at disse briller laves i samarbejde med Luxottica, som laver de populære Ray-Ban-briller, og de planlægges at være klar imellem 2023 og 2025.

Kort efter denne melding udgav The Information en artikel, der underbygger og tilføjer til historien.

De bekræfter, at Orion er på vej fra Facebook, men at samarbejdet med Ray-Ban-producenten i stedet er i forbindelse med et andet sæt smartbriller med kodenavnet Stella.

Disse briller vil i stedet minde om Snapchats Spectacles-briller, og de vil således gøre det muligt at tage billeder og dele dem direkte via brillerne. Disse briller meldes at blive lanceret i løbet af de næste par år.

Læs også Snap afslører deres Spectacles 3-briller med mere AR-funktionalitet.





Gå til bund
Gravatar #1 - CBM
18. sep. 2019 10:51
det skal jeg da ha.. NOT
Gravatar #2 - larsp
18. sep. 2019 11:14
Vi nærmer os Eye Phone fra Futurama :D
Gravatar #3 - CBM
18. sep. 2019 11:44
larsp (2) skrev:
Vi nærmer os Eye Phone fra Futurama :D




:D
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login