Facebook vil teste muligheden for at stoppe med at vise det præcise antal likes på opslag.
App-forskeren Jane Manchun Wong har fundet kode i Facebooks Android-app, der indikerer, at selskabet laver tests, hvor de har fjernet tælleren, der viser, hvor mange likes et opslag har fået.
Facebook har bekræftet, at det er noget de overvejer, men disse tests er ikke påbegyndt endnu.
I stedet for at vise antallet af likes, vil man bare kunne se en liste med emojis og navnene på de venner, der har liket et opslag. Brugeren, der har lagt opslaget op, vil stadig kunne se antallet af likes.
Facebook-ejede Instagram begyndte at teste det samme tidligere i år med positiv feedback.
Bekymringen er, at mange brugere går meget op i, om deres opslag får mange likes. Det kan føre til, at de undlader at lægge opslag op, eller at de sletter opslag med for få likes.
Læs også EU-dom: Sider med Facebooks Like-knap installeret er ansvarlige for dine data.