mboost-dp1

Facebook

Facebook offentliggør deres energiprofil

- Via Facebook Newsroom - , redigeret af Net_Srak

Facebook har offentliggjort deres energiforbrug for deres datacentre for 2011. Heraf fremgår det, at Facebook har omsat 532 millioner kWh.

Facebook viser også at de har en strømforbrugeffektivitet (power usage effectiveness) på 1,08, hvor 1,0 er det bedst opnåelige. Af den strøm, der er brugt, kommer 44 % fra kul- og gasværker, 23 % fra vedvarende energikilder, 13 % fra atomkraftværker og 20 % fra andre kilder.

Deres totale strømforbrug svarer til udledningen af 285.000 tons CO2e. CO2e er et mål for den ækvivalente mængde af CO2, CH4, N2O og HFCS. Af disse står datacentrerne for 207.000 tons CO2e, mens konstruktionen af data centre står 36.000 tons CO2e og flyrejser for 15.000 tons CO2e.

Facebook har også regnet ud at hver Facebook-bruger står for 269 gram CO2e. Til sammenligning svarer dette til en kop kaffe, 3 store bananer eller to glas vin.

Facebook skriver også, at de fremover vil indarbejde vedvarende energi, når de skal planlægge nye datacentre, mens de ligeledes vil prioritere vedvarende energi højere i de eksisterende datacentre.





Gå til bund
Gravatar #1 - webwarp
4. aug. 2012 13:20
Positvt at Google, Facebook og Apple nu offentliggør deres energiprofiler, og forhåbentlig med tiden gør det til en konkurrence-parameter (vist det ikke allerede er det). med 44% fra kul/gas er der vist stadig stort potentiale.. de 20% fra andre er svært at bedømme, hvad dækker over... man kan jo håbe på sol og vand..

Apple's grønne profil: http://www.apple.com/environment/
Google's: http://www.google.com/green/

Er ikke lige lykkedes mig at finde ud af, hvor mange % der kommer fra kul ved nogen af de to andre..
Gravatar #2 - chris
4. aug. 2012 14:11
Jeg synes at det er fedt at de er begyndt at gøre det...

og mega props til Greenpeace for deres:
iCoal
Unfriend coal
Og Clean Our Cloud
kampagner, hvor de afslører hvordan energien til nogle af verdens største datacentre bliver genereret.
- samtidig med at de tager kontakt til firmaerne og hjælper dem med at lave en gradvis grøn omskiftning der er økonomisk rentabel :)
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login