mboost-dp1

Pixabay

Facebook hyrer folk til at se på private opslag til AI-træning

- Via Reuters -

Facebook hyrer andre til at kategorisere Facebook og Instagram-opslag, så de kan bruges til at træne kunstig intelligens.

Facebook bruger, som mange andre selskaber, forskellige AI-systemer til at sortere indhold.

Dette ville dog tilsyneladende ikke være muligt uden mennesker, som kigger på tusindvis af opslag – mange af dem private – og kategoriserer dem, så AI-systemet kan genkende forskellige typer af indhold. 

Til det job hyrer Facebook selskaber som det indiske selskab WiPro, der har 260 ansatte, som anmærker opslag i forhold til fem kategorier – inklusiv indholdet af opslaget, anledningen af opslaget og forfatterens mening med opslaget.

WiPro-ansatte ser på alle typer opslag fra Facebook og Instagram inklusiv statusopdateringer, videoer, billeder og Stories. Alle opslag bliver checket af to ansatte, og hver ansat kategoriserer cirka 700 opslag om dagen.

Opslagene er i flere tilfælde private, hvilket betyder, at det kun er meningen, at bestemte Facebook-venner kan se ens opslag. Derudover inkluderer nogle af opslagene også brugernes navne og anden følsom information.

Facebook siger, at selskabets juridiske eksperter og privacy-hold skal godkende al kategorisering, og at de for nyligt har introduceret et kontrol-system, der skal sørge for, at privacy-forventninger bliver mødt.

Denne nye afsløring kan give Facebook problemer med EU’s persondataforordning, GDPR, da den kræver, at brugernes samtykke er givet, før man bruger deres data.





Gå til bund
Gravatar #1 - CBM
7. maj 2019 06:29
Jeg tænker at FaceBook burde overveje at skifte navn til... Pervs-R-Us!
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login