mboost-dp1

Facebook

Facebook har 50 millioner falske profiler

- Via Sec.gov - , redigeret af kasperfmn

I forbindelse med deres børsnotering har Facebook udsendt et prospekt, der i detaljer beskriver hjemmesiden. Heri fremgår det blandt andet, at Facebook ved udgangen af 2011 havde 845 millioner månedlige aktive brugere – en stigning på 39 % sammenlignet med udgangen af 2010, hvor dette tal lå på 608 millioner månedlige aktive brugere. På daglig basis opgør Facebook deres aktive brugere til at være 483 millioner.

Facebooks indtjening bliver desuden også nævnt, og denne kommer hovedsageligt fra reklamer, hvor indtægterne i 2011 lå på $3,711 milliarder.

I prospektet beskrives også de risici, Facebook står overfor. Dette er for at give investorerne det bedste grundlag for at investere. Nogle af de risici er blandt andet, at Facebook anklages af Yahoo for at krænke deres patenter.

En anden risiko er andelen af falske profiler, som af Facebook anslås at udgøre 5 – 6 % af de 845 millioner brugere. Dette svarer til ca. 50 millioner brugere. Derudover nævnes den stigende regulering fra myndigheder, konkurrenter og brugernes manglende loyalitet. Sidstnævnte vil især altid være en stor risiko, da det før er set med blandt andet MySpace, hvor brugerne meget hurtigt forsvandt.





Gå til bund
Gravatar #1 - ty
12. mar. 2012 18:33
Falske profiler... ja, det er klart, når flere og flere sites implementerer deres klamme debat/kommentarsystem.
Gravatar #2 - Taxwars
12. mar. 2012 19:49
#1

Skulle lige til at sige det. Men det mest de gamle døende medier som ikke forstår at anonymitet er en ret - og at tvungen identifikation ikke fører til høj debat (bare se Ekstra Bladet og den svinesti de kalder "Nationen", EB har folks telefon numre og de holder ingen tilbage for at svine hinanden til)
Gravatar #3 - dk-hat
12. mar. 2012 19:50
Prøver de bevist at dumpe aktien..?
Gravatar #4 - Chewy
12. mar. 2012 19:57
Det kan vel hellere ikke komme som en overraskelse for dem, når de selv har opfordret folk til at lave ekstra konti i forbindelse med Spotify oprettelse...

Personligt har jeg 3 facebook profiler..
Gravatar #5 - thimon
12. mar. 2012 19:59
#3 dumpe?

Det er et krav ved en børsintroduktionen, som Facebook har planer om, at informere om risici ved virksomheden, således at investorer kan vurdere om de gider smide penge i virksomheden.

Det er faktisk kun ca. 6% af profilerne, der er falske.

Der er mange interessante ting i prospektet, som er værd at læse, hvis man have lidt flere tal at vide om Facebook.

Gravatar #6 - Boxcar
12. mar. 2012 20:14
Hvis man medregner de profiler som er katte, hunde osv. med som falske profiler kommer det egentligt som nogen overraskelse at der er så mange falske profiler.
Gravatar #7 - arne_v
12. mar. 2012 20:21
#6

Hvis hunden selv har oprettet profilen: nej.

Hvis det er ejeren som har oprettet: ja.

:-)
Gravatar #8 - tachylatus
12. mar. 2012 21:04
Ja, jeg skal til at oprette 5. katteprofil...
Gravatar #9 - JesperZ
12. mar. 2012 21:53
arne_v (7) skrev:
#6

Hvis hunden selv har oprettet profilen: nej.

Hvis det er ejeren som har oprettet: ja.

:-)


Nu er hunde jo normalt ikke i stand til at oprette facebook profiler, men tæller det hvis man fører hundens poter over tasterne og den ikke gør modstand?
Gravatar #10 - nielsbuus
12. mar. 2012 23:24
Hvad med alle de falske mennesker på facebook? Er de talt med? Phoneys walk among us.
Gravatar #11 - Skovsneglen
13. mar. 2012 07:38
Jeg kan forstå hvis man laver en ekstra profil just in case..

Men dyr på facebook med egen profil.. så la da' vær!

Er vi virkelig nået til det punkt hvor man ikke længere kan have billeder af vores kæledyr i vores billedgalleri.. nu må i kraftedme stoppe det vanvid..
Gravatar #12 - Mnc
13. mar. 2012 07:41
#11
Så vil du også have at tævens aktiviteter skal 'opdateres' på ejerens væg?
Det er jo ikke ejeren der graver kødben ned i blomsterbedet...

</moron>
Gravatar #13 - Brugernavn
13. mar. 2012 07:41
Har selv tre profiler, fordi jeg ikke gider at blande alt muligt sammen med min rigtige. Jeg gider ikke bruge Facebook som et udstillingsvindue til mit liv. Det er kun til kontakt, her.
Gravatar #14 - sg17a
13. mar. 2012 07:44
Er der nogen på Newz.dk med flere profiler?
Gravatar #15 - Brugernavn
13. mar. 2012 07:48
sg17a (14) skrev:
Er der nogen på Newz.dk med flere profiler?

Der er flere.
Gravatar #16 - tachylatus
13. mar. 2012 08:21
sg17a (14) skrev:
Er der nogen på Newz.dk med flere profiler?

Som sagt, har jeg lige oprettet hjemmets 5. katteprofil.
Gravatar #17 - moulder666
13. mar. 2012 08:48
Mnc (12) skrev:
#11
Så vil du også have at tævens aktiviteter skal 'opdateres' på ejerens væg?
Det er jo ikke ejeren der graver kødben ned i blomsterbedet...

</moron>


Det er sgu første gang, at jeg har set en person herinde informere om, at han/hun nu er færdig med at være en idiot - men tak for det! Mange andre kunne lære af dit eksempel! ;-)
Gravatar #18 - Magten
13. mar. 2012 10:08
moulder666 (17) skrev:
Mange andre kunne lære af dit eksempel! ;-)
Og så glemte du det selv :(

</moron>
Gravatar #19 - apkat
13. mar. 2012 10:20
thimon (5) skrev:
Der er mange interessante ting i prospektet, som er værd at læse, hvis man have lidt flere tal at vide om Facebook.

tl;dr
Gravatar #20 - Mnc
13. mar. 2012 10:51
moulder666 (17) skrev:
Mnc (12) skrev:
#11
Så vil du også have at tævens aktiviteter skal 'opdateres' på ejerens væg?
Det er jo ikke ejeren der graver kødben ned i blomsterbedet...

</moron>


Det er sgu første gang, at jeg har set en person herinde informere om, at han/hun nu er færdig med at være en idiot - men tak for det! Mange andre kunne lære af dit eksempel! ;-)


Jeg er aldrig færdig med at være en idiot, din nar!

Det var mere for at fremhæve at indlægget ikke var super seriøst... Pikfjæs!

;-)

Virker smiley'en bedre?
Gravatar #21 - moulder666
13. mar. 2012 10:58
Jeg er aldrig færdig med at være en idiot, din nar!

Det var mere for at fremhæve at indlægget ikke var super seriøst... Pikfjæs!

;-)

Virker smiley'en bedre?


Ja, din kælling!

Sorry, min humor er fra tid til anden langt under niveau! ;-)
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login