Facebook har valgt helt at forbyde, det de kalder ‘white nationalism’ og ‘white separatism’ på deres platforme.
Fra næste uge vil det være forbudt at rose eller støtte ‘white nationalism’ og ‘white separatism’ på Facebook og Instagram.
Hvis man søger efter eller eller slår indhold op, der støtter de ideologier, vil man i stedet blive sendt videre til nonprofit-organisationen Life After Hate.
Forbuddet kommer efter, Facebook har talt med en række eksperter på området, som mener, at der ikke er en tydelig måde at kende forskel på hvide nationalister og organiserede ‘hate groups’, der i forvejen er forbudt på Facebook.
For at fange opslag, der relaterer til hvid nationalisme, vil Facebook bruge maskinlæring og AI, der blandt andet er i stand til at fjerne billeder, som tidligere er blevet flagget for at inkludere ‘hate speech’.
Facebook bruger i forvejen lignende metoder til at fjerne terror-relateret materiale.