mboost-dp1

Adobe

F-Secure: Stop med at bruge Acrobat Reader

- Via CNET News - , redigeret af Avenger-

Adobes Acrobat Reader, der bruges af mange til at læse pdf-dokumenter, har været ramt endog meget hårdt i år af sikkerhedsproblemer.

Chef for udvikling hos F-Secure, Mikko Hypponen, mener, at Acrobat Reader er ramt af så mange problemer, at man bør bruge et andet program til at læse sine pdf-dokumenter. Adobe er ligeledes langsom til at lukke huller, der har været udnyttet i flere måneder.

At problemet er voksende viser statistikkerne meget tydeligt. I perioden 1. januar til den 16. april i 2008 registrerede man, at pdf-filer blev brugt i 128 angreb, mens dette tal i samme periode i år er steget til 2.300 angreb.

Hypponen opfordrer Adobe til at lære af eks. Microsofts patch-politik, hvor der kommer faste opdateringer mindst én gang om måneden.





Gå til bund
Gravatar #1 - David Munch
22. apr. 2009 20:11
"Acrobat er ligeledes langsom til at lukke huller" --> "Adobe er ligeledes.."
Gravatar #2 - spiral
22. apr. 2009 20:13
Skift til Foxit reader:
http://www.foxitsoftware.com/pdf/reader/
Den er både gratis og fylder meget meget mindre plads på harddisken.
Og den er desuden meget hurtigere end Adobe reader til at åbne PDF filer.
Gravatar #3 - Mirk
22. apr. 2009 20:16
spiral (2) skrev:
Skift til Foxit reader:
http://www.foxitsoftware.com/pdf/reader/
Den er både gratis og fylder meget meget mindre plads på harddisken.


Enig. Var lige ved at skrive det. forstår ikke at jeg har kunnet bruge acrobat reader før i tiden.

Om det er mere sikkert?, ved jeg ikke. Men jeg ved at det virker meget bedre.. hurtigere.. etc..
Gravatar #4 - kimji
22. apr. 2009 20:22
spiral (2) skrev:
Skift til Foxit reader:
http://www.foxitsoftware.com/pdf/reader/
Den er både gratis og fylder meget meget mindre plads på harddisken.
Og den er desuden meget hurtigere end Adobe reader til at åbne PDF filer.


HELT enig!

http://www.foxitsoftware.com/pdf/reader/ bliver brugt på ALLE mine kunders maskiner, for jeg vil ikke ha Adobe Acrobat på maskinen. Der er ikke andet end bøvl med det og kunderne bliver forvirret over det er så langsomt og bagvendt
Gravatar #5 - BluepaiN
22. apr. 2009 20:29
Skiftede selv fra Adobe reader over til PDF Xchange - primært fordi at der var en bug i adobe, så når det opdaterede, brugte det alt processor-kraften lige indtil man genstartede.
Det bliver man hurtigt træt af, hvis man i perioder skal sidde og kigge mange pdf-filer.

Dog tror jeg at det bliver svært at få folk til at skifte. Adobe Reader er defacto programmet inden for pdf-readers, ligesom MS Office er inden for tekstbehandling.
Gravatar #6 - 1000tusind
22. apr. 2009 20:48
Jeg var tidligere stor tilhænger af Foxit, men er nu gået over til PDF exchange fordi Foxit desværre også er blevet langsommere i takt med at der kommet flere ting til.

Oftest skal jeg blot kigge på en PDF, og så gider jeg ikke bruge tid på at loade alverdens funktioner.

Indrømmet, jeg har ikke testet de to mod hinanden, men mit umiddelbare indtryk er at PDF-Exchange er lidt hurtigere til at starte op på min arbejdsmaskine. Det kan også godt være at både Acrobat og Foxit er hurtige nok til at vise filerne, hvis man bare lader programmet være åbent, men jeg har for vane at lukke alle ubrugte programmer i ren refleks.
Gravatar #7 - Bornslippy
22. apr. 2009 20:56
spiral (2) skrev:
Skift til Foxit reader:
http://www.foxitsoftware.com/pdf/reader/
Den er både gratis og fylder meget meget mindre plads på harddisken.
Og den er desuden meget hurtigere end Adobe reader til at åbne PDF filer.
Der kan dog være en del problemer med rendering af PDF filer og ordentlig læsning af farveprofiler i Foxit.
Det har jeg ihvertfald oplevet med en del af de ting jeg har lavet.
Men som hurtige pdf readers er det vel fint med de alternativer.
Gravatar #8 - jfs
22. apr. 2009 21:02
Jeg brugte Foxit for ca. 2 år siden. Jeg droppede det igen af to årsager:
For det første havde det rendering-fejl i nogen tilfælde. Specielt var det en lidt kompliceret geometri eksporteret fra Adobe Illustrator til PDF som det havde problemer med.
Desuden fattede det hat af begrænsede brugerkonti. Jeg installerede det som administrator på en Windows XP maskine, og så kunne det absolut ikke finde ud af at fungere på min fars standard-bruger-konto.

Nej jeg kan ikke huske detaljerne, det er lang tid siden.
Den primære grund til jeg skiftede var at Adobe Reader var langsom til at starte, brugte en evighed på at indlæse moduler. Men det fik Adobe rettet op på i en senere version og nu er der ingen problemer med hastighed, synes jeg.
Gravatar #9 - AlleyKat
22. apr. 2009 21:11
Net_Srak > Navnene er faktisk skiftet en smule rundt for nogen tid siden - readeren hedder i dag "Adobe Reader", og forfatter-værktøjet hedder "Adobe Acrobat" (og der findes vist også en avanceret Pro-version).

Foxit-fans > Kan man uden problemer have dem installeret ved siden af hinanden? Associationen kan naturligvis kun være tilknyttet ét program, men jeg kan ind imellem have brug for at åbne noget i Reader, selvom jeg sikkert sagtens kan nøjes med Foxit til hverdag, og selvom Reader's hastighed ganske rigtigt er blevet stærkt forbedret er den stadig en sløv sa*an.

Jeg bruger enormt meget tid på at opdatere når jeg er rundt hos venner, bekendte og familie og fikse PC-problemer/opdatere, de fleste har stadig version 5, 6 eller 7 installeret - og så er det jo ikke så sært at hackerne har frit spil...

Til folk som godt kunne have brug for at fremstille PDF-filer ind imellem og som ikke vil ofre en formue på det, kan jeg i øvrigt stærkt anbefale at installere http://www.pdfforge.org/products/pdfcreator/ - PDFCreator installerer en virtuel printer, så man kan 'udskrive' fra f.eks. Word/OpenOffice/alle andre programmer der kan udskrive, til en PDF-fil. Og det er ganske gratis for private.
Gravatar #10 - Redrumrd
22. apr. 2009 21:22
Godt man sidder på Mac nu,, Hadede også Acrobat Reader til Windows. Men godt at høre er der er endnu en grund til at skifte væk fra den, så kan man forhåbentlig også få overtalt forældrene til at skifte helt væk fra den.
Gravatar #11 - bahumbaba
22. apr. 2009 21:38
google documents er din ven :)
Gravatar #12 - BurningShadow
22. apr. 2009 21:58
#11

Ok, cool... Er i også Facebook-venner?
Gravatar #13 - gnyffel
22. apr. 2009 21:59
spiral (2) skrev:
Skift til Foxit reader:
http://www.foxitsoftware.com/pdf/reader/
Den er både gratis og fylder meget meget mindre plads på harddisken.
Og den er desuden meget hurtigere end Adobe reader til at åbne PDF filer.


Værd at bemærke at Foxit Reader (på engelsk Windows XP, i hvert fald) ikke er begejstret for at behandle filer med navne der falder udenfor ISO-8859-1. Dette er selvfølgelig ikke videre bekymrende for de fleste af os, men for mig skaber det i hvert fald problemer fra tid til anden.
Gravatar #14 - Clauzii
22. apr. 2009 22:49
#9:
Ja, du kan sagtens have begge to installeret.
Gravatar #15 - Taxwars
22. apr. 2009 23:10
Yep, klart en stemme på PDF-Exchange - multi threadet så den er langt hurtigere en Foxit, også selv om den har et dårligere navn :)
Gravatar #16 - photonatic
22. apr. 2009 23:17
FoxIT kan være hurtigere end Adobe Reader, men er den også mere sikker aka hurtige nok til at patche sikkerhedsrelaterede fejl?
Gravatar #17 - Werk
23. apr. 2009 00:47
Sumatra pdf reader kan også være et alternativ hvis man ikke kan lide nogle af de allerede nævnte.
Gravatar #18 - Saxov
23. apr. 2009 05:48
Det eneste jeg savner i Adobe Reader, er muligheden for at gemme ændringer i input felter.
Er det muligt med de andre.. ?
Gravatar #19 - spangsberg
23. apr. 2009 06:02
18#

Så vidt jeg ved er det bestemt af dokumentet, ikke readeren.

Correct me if I'm wrong.
Gravatar #20 - Bundy
23. apr. 2009 06:46
jfs (8) skrev:

Den primære grund til jeg skiftede var at Adobe Reader var langsom til at starte, brugte en evighed på at indlæse moduler. Men det fik Adobe rettet op på i en senere version og nu er der ingen problemer med hastighed, synes jeg.


Yes, og det gjorde de ved at starte en "quicklauncher" process op sammen med windows - Pisse fedt..
Gravatar #21 - lorric
23. apr. 2009 07:55
Well, jeg stoppede med Foxit, da en ny version pludselig installerede en værktøjslinje og kendt spyware (kan ikke huske hvad det hedder) oven i selve foxit programmet. Er de gået væk fra det igen?
Gravatar #22 - mojo
23. apr. 2009 09:07
Jeg er personligt ret træt af Acrobat Reader (AR).. Jeg har været ramt af virus der er kommet gennem en fejl i AR's javascript engine. Så føler man sig sgu røvrendt. Man kan bruge nok så meget antivirus, firewalls osv. hvis man ikke kan stole på selv tilsyneladende simple programmer. Og er det lige øv at man kan få virus blot ved at læse en PDF?!

Der var i øvrigt et memory leak i de første versioner AR 8, som resulterede i at det kunne finde på at bruge over 1GB RAM på at læse én PDF. Flot Adobe! Version 8?! Bevares, det var sikkert en reimplementering, men hvorfor var den så langsommere? AR 8 havde også et problem med HP netværks printere, hvor kun den første side besynderligt nok blev printet. Rimelig belastende, når man er supporter 200+ brugere, hvoraf de fleste havde adgang til en eller flere HP netværksprintere. Selv efter et par måneder kom der stadig sager frem og folk var i panik over at de "pludselig" ikke kunne printe PDF'er arrrghh!
Gravatar #23 - PhilipBjerre
23. apr. 2009 09:15
lorric (21) skrev:
Well, jeg stoppede med Foxit, da en ny version pludselig installerede en værktøjslinje og kendt spyware (kan ikke huske hvad det hedder) oven i selve foxit programmet. Er de gået væk fra det igen?


Ønsker du at installere sponsorprogrammet ask.com?
Nej
Gravatar #24 - lorric
23. apr. 2009 10:18
#23 ja, ja, der var så engang hvor man ikke blev spurgt.
Gravatar #25 - Clauzii
23. apr. 2009 12:02
Med Foxit skal man huske at klikke diverse felter fra under installationen, hvis man vil slippe for diverse links til eBay osv. Altså ikke det store problem.

En Adobe Reader fylder ca 80MB, Foxit ca 15MB. Jeg har endnu ikke oplevet nogen nævneværdige forskelle mellem de to rent funktionsmæssigt.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login