mboost-dp1

SXC - happe

EU’s nye roamingpriser får datatrafikken til at stige

- Via Business.dk - , redigeret af Net_Srak

For godt en måned siden, trådte EU’s nye regler for roamingpriser i kraft.

Se også: Lavere priser på roaming i udlandet på vej

Dette har ifølge de danske teleselskaber haft en positiv indvirkning på danskernes forbrug af data i udlandet. Således kan TDC opleve en stigning i juli for antallet af datasessions på 35 %, mens datamængden er tredoblet siden juli 2010. ligeledes oplever Telia en tredobling af datamængden i forhold til juli 2011. Det skriver Business.dk.

Anders Jensen fra TDC tilskriver stigningen i datamængden til EU’s regler for roamingpriser. Det samme gør også Christoph Nørgaard fra Telia.

Anders Jensen, TDC skrev:
Tallene er et klart udtryk for, at vore kunder er blevet langt mere trygge ved at bruge deres smartphonetelefon i udlandet. Det er selvfølgelig positivt. Jeg hæfter mig også ved, at tilliden til at bruge data i udlandet er slået igennem, allerede inden de nye (EU) regler trådte i kraft.


Telenor og 3 oplever også lignende stigninger, hvor 3 fortæller at datatrafikken er vokset fra 15,43 TB i juli 2011 til 24,35 TB i juli i år. 3 mener også at stigningen kan tilskrives den tryghed, som loftet på 450 kr. giver forbrugeren.

EU skal efter planen lave en undersøgelse af erfaringerne med de nye roamingpriser i 2013. Fra EU Kommissær for Digitale Anliggender, Neelie Kroes, lyder det via talsmanden Ryan Heath, at der er kommet mange positive tilkendegivelser.

Ryan Heath, EU Kommissær for Digitale Anliggender skrev:
Vi har mest fået positive tilkendegivelser. Alle værdsætter det, fordi det direkte sparer rejsende for så mange penge. Men nogen påpeger også korrekt, at der slet ikke burde være roamingafgifter i et ægte, indre marked. Så i Kommissionens øjne er dette et stort skridt fremad, men det er kun et skridt. Der er mere arbejde at gøre i de kommende år for at sikre endnu bedre priser.





Gå til bund
Gravatar #1 - webwarp
4. aug. 2012 16:51
Det varer lige indtil folk kommer hjem og får sig en chok over prisen.. 6 kr pr. mb løber stadig meget hurtig op, og folk skal nok vænne sig til det, og så glemme at lige så snart de er udenfor eu er der ikke et prisluft eller forbrugsloft...

Få nu nogen globale aftaler, der kan sikre at vi ikke skal snydes. 2.5 for en sms fra udlandet er også fuldstændig gak gak, det har jo heller intet at gøre med de faktiske udgifter at gøre.. og naivt at vi nogensinde kommer til at se en konkurrence af sig selv her på tværs af landegrænser, der er det nødvendigt at nogen internationale organisationer sørger for fair vilkår..
Gravatar #2 - vooze
4. aug. 2012 16:59
Kan det virkelig passe at når man sænker priserne køber folk mere? *host host* (Hej musik/underholdningsbranchen)
Gravatar #3 - PraetorianGuard
4. aug. 2012 17:21
Ville faktisk hellere have at de danske teleselskaber laver pakker som en del af de engelske gør. Ie at man for fx 100 kr for 500 MB eller 1GB trafik i udlandet etc.
Gravatar #4 - jhm
4. aug. 2012 17:40
Det mest absurde er at det koster mere at sende en sms fra Danmark, fra et dansk nummer til et udenlandsk nummer, end det koster at sende en sms fra et EU-land, fra et dansk nummer, til et hvilken som helst nummer...

Dvs. det er billigere at sende en sms fra Tyskland til USA (med et dansk nummer), end det er at sende en sms fra Danmark til USA (med et dansk nummer).
Gravatar #5 - Taxwars
4. aug. 2012 20:36
Så længe det ikke koster en kroner for en terrabyte så tjener de grådige hunde for meget på det system.
Men giv tid.
Vi har allerede set i udlandet at hackere og oprører laver deres egne systemer. Så end dag bliver de måske overhalet indenom. (Eller politikere gør noget godt for en gangsskyld)
Gravatar #6 - Justin
5. aug. 2012 20:29
Utroligt af det er først efter EU slår teleselskaberne hårdt i hovedet af de finder ud af kunderne godt vil bruge data i udlandet hvis det er til af betale
Gravatar #7 - XorpiZ
5. aug. 2012 20:41
Taxwars (5) skrev:
Så længe det ikke koster en kroner for en terrabyte så tjener de grådige hunde for meget på det system.


Bare for sjovs skyld, så ville jeg da gerne se dine beregninger på det.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login