mboost-dp1

newz.dk

EU-dom: Det er ikke muligt at have copyright på et API

- Via Ars Technica - , redigeret af Pernicious

Den europæiske højesteret har afgjort, at det ikke kan lade sig gøre at have copyright på et API (application programming interface). Dommen faldt i en sag mellem softwarefirmaet SAS og et firma ved navn World Programming.

World Programming havde lavet et klon af SAS’ program, der kunne læse umodificerede SAS-scripts, ved at studere en gratis version af SAS og dens dokumentation. World Programming gjorde ikke brug af SAS’ kildekode eller dekompilerede det originale program.

SAS sagsøgte World Programming, for at bryde deres copyright på SAS-scriptsproget, hvilket domstolen altså afviste. Egentlig kode kan godt beskyttes af copyright, men ikke selve funktionaliteten af programmeringssproget, da retten mener det ville være ødelæggende for udviklingen.

Retten skrev:
To accept that the functionality of a computer program can be protected by copyright would amount to making it possible to monopolise ideas, to the detriment of technological progress and industrial development





Gå til bund
Gravatar #1 - bjerh
4. maj 2012 09:42
Skripts? Men det er nok noget som de bliver glade for at høre hos Google. :)
Gravatar #2 - PoulErik
4. maj 2012 09:48
Betyder det at Google flytter til EU ?
Gravatar #3 - kblood
4. maj 2012 10:16
Det hjælper ikke Google så meget, da det som Oracle peger på er Copyright på enkelte kodninger som er identisk med kodning direkte i Java.

Og så ved jeg så ikke hvor retsagen foregår, men jeg vil nu mene at dette udfald ville have været det samme andre steder. For i dette tilfælde er der tale om reverse engineering og ikke noget med brud på copyright. De har ikke taget SAS's kode. De har lavet deres egen kode som kan gøre det samme.
Gravatar #4 - mireigi
4. maj 2012 10:26
Nyheden skrev:
possible to monopolise ideas, to the detriment of technological progress and industrial development


Så, hvis du ikke kan have copyright på en idé, kan du vel heller ikke have patent på idéen?

Ifølge den tankegang er alle patenter lige blevet erklæret ugyldige.
Gravatar #5 - kblood
4. maj 2012 10:35
mireigi (4) skrev:
Så, hvis du ikke kan have copyright på en idé, kan du vel heller ikke have patent på idéen?

Ifølge den tankegang er alle patenter lige blevet erklæret ugyldige.


Der skal lige lægges vægt på:
to the detriment of technological progress and industrial development


Men ja, det kan forståes på flere måder. Men jeg er nu enig. Opfinder man et fjernsyn, så har man patent på det fjernsyn. Designer man et fjernsyn med en knap, og andre så efterligner det design, så er det jo bare øv for dem der valgte at lave noget så nemt at efterligne.

Kopieres et fjernsyn så det laves med samme billedrør osv. så går det jo ind i patentet og derfor copyright.

Et sted hvor man så kan påpege at det rent faktisk er blevet brugt anderledes af det jeg kan huske er så Gianna Sisters og Super Mario Bros. Fordi der mente man at Super Mario's idé var blevet kopieret mere end det var blevet efterlignet.

Men spiller man begge spil, så var der godt nok også svært at finde forskelle. Det meste af første bane var stort set identisk 1/1. Det var bare noget andet grafik og lyd. Det blev så også senere bevist ved at man lavede et hack af spillet med Super Mario grafik og lyd, så man næsten havde Super Mario til C64.

Det er også årsagen til at der er de problemer som der er med Galaxy telefon serien og iPhones, fordi der er blevet taget så meget af idéen fra iPhone at det ligner en stort set direkte kopi og derfor kan siges at være mere end en efterligning. Det er et specielt område at være på for det er ikke nemt at sige hvor grænsen går.

Men idéer i sig selv er ikke altid nok til at påkalde sig copyright. Trådløs opladning er ikke nok til at påkalde sig copyright, det er metoden det gøres på man kan have copyright på. Det samme med touch og multitouch, men der prøver Apple så også at få patent på den slags generelle idéer.
Gravatar #6 - bobolobo
4. maj 2012 10:48
kblood (3) skrev:
Det hjælper ikke Google så meget, da det som Oracle peger på er Copyright på enkelte kodninger som er identisk med kodning direkte i Java.

Og så ved jeg så ikke hvor retsagen foregår, men jeg vil nu mene at dette udfald ville have været det samme andre steder. For i dette tilfælde er der tale om reverse engineering og ikke noget med brud på copyright. De har ikke taget SAS's kode. De har lavet deres egen kode som kan gøre det samme.

Google sagen omhandler hvorvidt der er copyright på nogle Java API'er eller ej..
Gravatar #7 - Taxwars
4. maj 2012 13:21
kblood (3) skrev:
Det hjælper ikke Google så meget, da det som Oracle peger på er Copyright på enkelte kodninger som er identisk med kodning direkte i Java.




Nej, det har de droppet for længe siden - de de foksuere på er at der er copyright på deres api
Gravatar #8 - mgX
5. maj 2012 17:02
#4 ahva? Nu ævler du vidst... Du kan ikke få patent på en idé, men du kan få patent på en teknisk løsning, der godt kan være identisk med en idé. Men hvis din idé ikke er en teknisk løsning på et problem, kan du ikke få din patent...
Gravatar #9 - tentakkelmonster
6. maj 2012 11:13
Uanset hvad, så er det her sgudda en god nyhed. Muligheden for at kunne få copyright på et API ville bare kunne skabe så satans meget ravage.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login