mboost-dp1

NASA, ESA, University of Leicester

Et skridt tættere på at løse Saturn-mysterium

- Via Astronomy Now - , redigeret af Net_Srak , indsendt af ktg

Astronomer og andre videnskabsmænd kender efterhånden meget til planeterne i vores solsystem, men alligevel mangler der et par grundlæggende oplysninger.

En af disse er omdrejningstiden for solsystemets anden største planet, Saturn, hvor det endnu ikke er lykkedes at bestemme den nøjagtige rotationshastighed.

Gasplaneter er generelt svære at bestemme rotationshastighed på, idet der i sagens natur ikke er nogen faste holdepunkter på overfladen af planterne. For Saturn opdagede man med Voyager-rumsonden, at der blev udsendt et radiosignal, som pulserede med et interval på 10 timer og 39 minutter, hvilket man derfor antog, var tiden, det tog for én rotation.

Senere målinger fra andre rumsonder har dog afsløret, at radiosignalet ikke er konstant og kan variere, men ikke hvad der er årsagen til variationen. Forskere fra University of Leicester har nu opdaget, at nordlyset på Saturn også påvirkes at den ukendte kraft, der ændrer radiosignalet.

Det er ifølge forskerne en vigtig opdagelse, da det giver en meget bedre idé om, hvor de skal kigge for at finde svaret, hvilket de nu mener, er kædet sammen med planetens magnetfelt.





Gå til bund
Gravatar #1 - Bean
9. aug. 2010 15:21
Er der en venlig sjæl der vil forklare os ikke-astronomer hvorfor man er interesseret i at finde omdrejningstiden på en planet, hvis overflade er gas?
Selv med fysik på A-niveau på bagen, kan jeg virkelig ikke se hvordan man skal kunne bruge denne viden til andet end at bestemme dens rotationshastighed.
Gravatar #2 - Daniel-Dane
9. aug. 2010 15:39
Tja, hvis vi lægger alle impulsmomenterne sammen og lægger lidt til (da de jo mister noget over tid), så kan vi finde hastigheden af solsystemet, da Solen endnu var en protosol. Om planternes samlede impulsmoment er noget i forhold til Solen, tør jeg ikke sige. Og så ved vi én ting mere om, hvad der skete under vor solsystems skabelse.

Jeg har dog ingen idé om, hvad vi så kan bruge DET til.
Gravatar #3 - lorric
9. aug. 2010 15:40
#1 - man kan måske bruge rotationshastigheden i beregninger ifm magnetfeltet eller ringene/månerne. Et andet spørgsmål ville være hvorfor vi IKKE skulle prøve at finde svaret ;-)
Gravatar #4 - waterdog
9. aug. 2010 15:46
#3 et andet spørgsmål kunne også være hvorfor skal vi bruge så mange penge på det...?
Gravatar #5 - Chewy
9. aug. 2010 15:48
Jeg vil også mene at den primære grund til at undersøge rotationstiden nærmere er: At vi ikke ved hvad den er... :-)

Hvad man så kan bruge resultatet og den teknologi og viden man får undervejs til, det er aldrig til at sige. Men jeg er overbevist om at det er viden vi vil kunne bruge i forhold til andre felter...
Gravatar #6 - gnаrfsan
9. aug. 2010 15:55
Tak, nu føler jeg mig dummere, for jeg vidste ikke engang at der var et mysterie før jeg læste denne artikel :-(
Gravatar #7 - PistolPete
9. aug. 2010 15:57
#6

et trist + 1 :-/
Gravatar #8 - Ronson ⅍
9. aug. 2010 16:27
Gravatar #9 - dashnaw
9. aug. 2010 16:27
Sådanne tråde her kalder altid på diverse konspirations-teorier, så her kommer den første!

Er jeg den eneste, der finder det besynderligt at Saturn pulserer radio-signaler?

My guess: Alien life inside Saturn :)

/conspiration teori-mode deactivated!
Gravatar #10 - Slettet Bruger [582288919]
9. aug. 2010 16:45
waterdog (4) skrev:
#3 et andet spørgsmål kunne også være hvorfor skal vi bruge så mange penge på det...?


Hvorfor bruger du så mange penge på slik?

Hm ok dårlig måde at stille det i lys. Men svaret er at det tilfredstiller. Det er spændende. "Science is like beam of light, and to brighten it somewhere, is to brighten it everywhere"
Gravatar #11 - dub
9. aug. 2010 17:07
dashnaw (9) skrev:
Sådanne tråde her kalder altid på diverse konspirations-teorier, så her kommer den første!

Er jeg den eneste, der finder det besynderligt at Saturn pulserer radio-signaler?

My guess: Alien life inside Saturn :)

/conspiration teori-mode deactivated!
Der er meget i universet der udsender stråling i radio spektrumet. Signal er måske et forkert ord at bruge, radio støj er nok mere korrekt. Ingen intelligens påkrævet.
Gravatar #12 - Clauzii
9. aug. 2010 17:28
Daniel-Dane (2) skrev:
Om planternes samlede impulsmoment er noget i forhold til Solen, tør jeg ikke sige.


Jeg er helt sikker på at impulsmomentet i min baghave er noget der sparker røv...:)
Gravatar #13 - lughorn
9. aug. 2010 18:28
waterdog (4) skrev:
#3 et andet spørgsmål kunne også være hvorfor skal vi bruge så mange penge på det...?


Fordi forskning i mange tilfælde kan bruges til mange andre ting end først antaget. Og rumforskning er et af de største områder på det punkt.
Eks. bruger man de samme matematiske modeller i en maskine der pakker chips, som også blev brugt da der skulle landes på en af Saturns måner.
- Jeg ville såmænd bare fortælle at forskning ALTID kan betale sig, da det kommer tilbage på den ene eller anden måde :)
Gravatar #14 - goAMinD
9. aug. 2010 20:30
Synes det er ualmindelig fedt man endelig kigger på hvorfor der opfanges radiosignaler fra Saturn, og det vi vil finde ud af er, at den indre kerne (som selvfølgelig er fast) er på størrelse med jorden og pulserer af intelligent liv. Saturns befolkning har levet i udvikling i flere tusind år mens de har ruineret deres planet med forurening og dermed forårsaget den ekpansive gas omkring planeneten. Radiosignalerne er de sidste desperate råb fra en døende planet. YEAH!! :D
Gravatar #15 - Daniel-Dane
9. aug. 2010 21:03
#14
Og i al den tid var der ikke nogen, som fik den tanke at bosætte sig på jorden.
Gravatar #16 - Chewy
10. aug. 2010 00:18
@15

De så hvem de ville blive naboer med, og tænkte: "Hva fanden, det her er squ ikke så slemt alligevel..." ;-)
Gravatar #17 - RMJdk
10. aug. 2010 00:45
#4 Fordi Viden og livet er større end penge. Den dag hvor man begynder at sige til sig selv, nej ved du hvad, det der er ikke værd at lærer det er slet ikke værd at bruge penge på. Så er menneske racen da fortabt.

Hvem ved hvad det kan bruges til. Det er aldrig dårligt at lærer noget mere.

Jeg kan lige forstille mig stenalderen, og mr a og mr b, hvaaa hvad skal vi med ild? tja det ved jeg ikke, det er sku ikke værd at bruge vores sten mønster på.

Så kan det være det var giraffer der var den dominerene race på jorden idag.
Gravatar #19 - brokkehoved
10. aug. 2010 14:27
Shit.. Hvis Saturn drejer om sig selv på under 11 timer går det fandme stærkt.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login