mboost-dp1
unknown
20 er lag da ikke meget !?!? et af vores print har 21, produceret ved en dansk print producent. Det er da intet usædvanlig ved det?
Ostemanden, læs venligst nyheden inden du kommentere. Jeg kan ikke vente til denne teknologi bliver mainstream og vi begynder at se det i grafikkort og bundkorts. :)
Vil du sige følgende ikke er løgn?
Epson har som de første i verden lavet et print bestående af 20 lag.
Epson har som de første i verden lavet et print bestående af 20 lag.
#2
Første gang læste jeg den altså også som OsteManden gjorde, og jeg var sq heller ikke imponeret.
Det står som om det er første gang, at det er lykkedes at producere print med tyve lag, og for at gøre det, vat de nødt til at benytte en ny teknologi.
Læser man den derimod som om det er første gang at det er lykkedes at gøre det med inkjet teknologi, så er nyheden straks mere interessant.
Første gang læste jeg den altså også som OsteManden gjorde, og jeg var sq heller ikke imponeret.
Det står som om det er første gang, at det er lykkedes at producere print med tyve lag, og for at gøre det, vat de nødt til at benytte en ny teknologi.
Læser man den derimod som om det er første gang at det er lykkedes at gøre det med inkjet teknologi, så er nyheden straks mere interessant.
#1&3
Nej det han påstår er at de print i laver er sikkert også 20 lag men fylder sikkert mere end tykkelsen af et stykke parpir i Print lag allene.
Denne metode er at man ikke bruger traditionelle glasfiber plader med en overflade af kobber eller ligende og der efter putter det i en freser som så fjerne det lag kobber man ikke bruger denne metode ligger du en plade eller ligende ind og der efter tegner printeren lagende på selve boarded og lægger en Coding oven på kald det en slags ikke ledende lak hvor efter den tegner næste lag.
Gad godt vide hvorlang tid dette blæk print holder?
Og også hvordan man fast sætter komponeneter, på dette print, for det er sikkert ikke let
Nej det han påstår er at de print i laver er sikkert også 20 lag men fylder sikkert mere end tykkelsen af et stykke parpir i Print lag allene.
Denne metode er at man ikke bruger traditionelle glasfiber plader med en overflade af kobber eller ligende og der efter putter det i en freser som så fjerne det lag kobber man ikke bruger denne metode ligger du en plade eller ligende ind og der efter tegner printeren lagende på selve boarded og lægger en Coding oven på kald det en slags ikke ledende lak hvor efter den tegner næste lag.
Gad godt vide hvorlang tid dette blæk print holder?
Og også hvordan man fast sætter komponeneter, på dette print, for det er sikkert ikke let
--------------------------------------------------------------
6#ChrashOverride Sagde...
Denne metode er at man ikke bruger traditionelle glasfiber plader med en overflade af kobber eller ligende og der efter putter det i en freser som så fjerne det lag kobber man ikke bruger.
--------------------------------------------------------------
Pracis.
Det har du fulstensig ret it.
hvorfor skulle man dog osså, starte på at lave printplader, på en så gennemført langsom, og besværlig måde.
Normalt laver man printplader hved at give dem et lag syre-resistent-lak, der hvor print banerne skulle være. Og så dybbe dem i syre.
6#ChrashOverride Sagde...
Denne metode er at man ikke bruger traditionelle glasfiber plader med en overflade af kobber eller ligende og der efter putter det i en freser som så fjerne det lag kobber man ikke bruger.
--------------------------------------------------------------
Pracis.
Det har du fulstensig ret it.
hvorfor skulle man dog osså, starte på at lave printplader, på en så gennemført langsom, og besværlig måde.
Normalt laver man printplader hved at give dem et lag syre-resistent-lak, der hvor print banerne skulle være. Og så dybbe dem i syre.
Jeg glæder mig til man kan købe sådan en printer til hjemmebrug, så slipper man for at rode med syre og fremkaldning af sine hjemmestrikkede print. Så skulle de jo bare også lige lave det sådan at man kunne printe silicium komponenter direkte på printet :-)
#8
Der er det problem med den teknologi, at du ikke kan lave banerne så tynde, som hvis du fræser dem.
Når syren ætser det udenfor banerne, så ætser det også lidt ind under lakken, fra siden af, og derfor bliver banen tyndere der hvor den sidder fast på pladen.
Når du afsætter en effekt i sådan en kobberbane, så hæver du samtidig temperaturen, hvilket kan få den til at løsne sig. Dette problem bliver mindre hvis man fræser, da banen så sidder fast, i hele dens brede.
Ætsning er dog ganske vist en del mere udbredt end fræsning, bl.a. pga. omkostningerne.
Ahh, og så skal nyheden lige kommenteres.
Det er en skide god ting, da det vil sænke prisen på demoprint betydeligt, og derved give små firmaer mulighed for at eksperimentere noget mere.
Der er det problem med den teknologi, at du ikke kan lave banerne så tynde, som hvis du fræser dem.
Når syren ætser det udenfor banerne, så ætser det også lidt ind under lakken, fra siden af, og derfor bliver banen tyndere der hvor den sidder fast på pladen.
Når du afsætter en effekt i sådan en kobberbane, så hæver du samtidig temperaturen, hvilket kan få den til at løsne sig. Dette problem bliver mindre hvis man fræser, da banen så sidder fast, i hele dens brede.
Ætsning er dog ganske vist en del mere udbredt end fræsning, bl.a. pga. omkostningerne.
Ahh, og så skal nyheden lige kommenteres.
Det er en skide god ting, da det vil sænke prisen på demoprint betydeligt, og derved give små firmaer mulighed for at eksperimentere noget mere.
#10 Jeg tvivler på at det kommer til at ske med Siliciumkomponenter (de små af dem altså). "sprøjtemaling" på nanometerskala er temmelig svært på grund af at overfladeenergi er den klart dominerende energi, og det er derfor svært at lave dråberne små nok til at konkurrere med andre teknologier. Desuden er processen seriel, hvilket gør at den er meget langsom. For at give en ide vil det tage omkring 3 mdr. at lave et enkelt mønster (= et lag) på en 10cm wafer med e-beam lithografi (en anden seriel proces) i god opløsning. De serielle processer er dog udemærkede til prototypefabrikation, specielt hvis flere "skrivninger" kan foregå samtidig (f.eks. et multi AFM-rack), men jeg vil umiddelbart tro at ink-jet teknologien vil være svær at få til at konkurrere med de etablerede processer (dråbeproblemet, den kræver bevægelige dele, er svær at miniaturisere yderligere, etc.).
Opret dig som bruger i dag
Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.
Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.
- Forside
- ⟨
- Forum
- ⟨
- Nyheder
Gå til bund