mboost-dp1

Seiko Epson Corp.

Epson fremviser 12,8 megapixel e-ink-skærm

- Via Gizmodo - , redigeret af Emil

En gang imellem så dukker der en nyhed op om elektronisk-papir, en teknik der først blev spået en stor fremtid, men siden har levet en forholdsvis anonym tilværelse.

Nu vækker e-papir igen opmærksomhed, denne gang har Epson, på SID 2008-konferencen, fremvist en prototype på en ny e-ink-skærm, der ca. er på størrelse med et stykke A4-papir. Det nye ved skærmen er opløsningen, der er på ikke mindre end 3104 × 4128 pixels.

De mange pixels svarer til en opløsning på 385ppi, eller næsten dobbelt så meget som en avis typisk bliver trykt i. Kontrasten er angivet til 1:10 og reflektiviteten til 40 %.

Der er tale om en prototype, men Seiko Epson mener, at de nu er et godt skridt videre til at kunne erstatte traditionelt papir på nogle områder.





Gå til bund
Gravatar #1 - el_senator
22. maj 2008 13:25
E-Ink er utroligt spændende når det drejer sig om at kunne skille sig af med for eksempel avisen. Jeg kan sagtens forstå dem der nyder at sidde med avisen i lænestolen med en kop kaffe ved siden af og her vil E-Ink være helt perfekt fordi det netop imiterer papir.
Der har været snak om E-book readers længe, men de er allesammen for kluntede at sidde med. Derudover kræver de konstant strøm, noget E-Ink kun behøver når der skal skiftes billede.

Jeg ser E-Ink som en teknologi der kommer til at nyde stor udbredelse på et marked der ko-eksisterer med for eksempel OLED teknologien til skærme.
Gravatar #2 - magravn
22. maj 2008 13:29
Det lyder egentlig rimeligt godt, men man skal lige overveje at det nok koster en del mere end papir gør. Det var nok en idé at få prisen ned som næste skridt.
Gravatar #3 - David Munch
22. maj 2008 14:13
#1 eBook readers kommer også med E-ink i mange tilfælde.
Gravatar #4 - Leonhard
22. maj 2008 14:15
Det lyder som om at E-ink langsom udvikler sig, så kan man kun håbe at producenterne følger med, og snart begynder at sælge deres bøger på digitalt format. Jeg ville elske at kunne sidde med min kvantemekanikbog på computeren, hvor jeg kan finde ting på 2sekunder, istedet for at skulle søge i timevis for at finde en lille skult kommentar i en figurtekst.

#1 Der er ikke bare snak om E-book readers, der er utallige produkter på markedet, og de er langt fra kluntede, derudover bruger de sjovt nok alle samme E-ink displays....
Gravatar #5 - erchni
23. maj 2008 08:43
Ja hvis det papir bliver til en yders overkomelig pris så tror jeg også den vil vinde stort indpass uafhængi af de forskellige slags computere skærme.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login