mboost-dp1

unknown

Eolas mod Microsoft retssagen fortsætter

- Via News.com.com - , redigeret af Pernicious

Firmaet Eolas, der ejes af University of California (UC), vandt sidste år en retssag mod Microsoft, over den måde plugins implementeres i en browser. Microsoft appellerede afgørelsen, og den er nu blevet behandlet ved en højere retsinstans.

Begge parter siger, de har vundet store sejre. Den generelle holdning er dog, at Microsoft står bedst. Microsoft har fået godkendt en sag omkring “prior art”, som blev underkendt ved første retssag. Det betyder, at Microsoft nu kan bevise at den omstridte teknologi allerede eksisterede 1 år, før den blev patenteret af UC.

Da denne sag om prior art nu er godkendt, betyder det, at Microsofts anklage om, at Mike Doyle fra UC/Eolas bevidst har vildledt patentkontoret, da han oprettede patentet, igen kan tages op.

Eolas fik medhold i to andre punkter. Det ene gik på om patentet skulle gælde for software, der ikke kan afvikles uafhængigt, såsom DLL filer. Det andet punkt var om patentet også skulle gælde for software solgt i udlandet.

Sagen skal nu igen for retten og en jury, før der findes en endelig afgørelse ved denne retsinstans.





Gå til bund
Gravatar #1 - xarrow
3. mar. 2005 10:21
Igen et eksempel på hvorfor patenter er skadelige i den digitale verden.

Håber snart EU får afgjort at softwarepatenter er noget lort!

Når det så er sagt så påstår CU jo netop at have patent på noget som er en ide, hvilket er den værste form for patent. Fordi de mener at de har fået en god ide, hvorfor må andre så ikke benytte den og lave deres eget system? Microsoft har vel ikke ligefrem stjålet programkode eller teknologi fra dem? De har bare benyttet ideen.

Det her er ikke et softwarepatent, men et "idepatent", og jeg håber så meget Microsoft vinder.
Gravatar #2 - MNM
3. mar. 2005 10:53
Jeg håber også helt vildt Microsoft vinder den nye retsag ellers bliver de fleste hjemmesider da noget kedelige (ubruglige?) at se på.
Gravatar #3 - Snuden
3. mar. 2005 11:14
Jeg mener så omvendt at Microsoft skal tabe den sag, de store firmaer har brug for at lære at også de vil lide under at vi har softwarepatenter.
Gravatar #4 - cypres
3. mar. 2005 11:27
Håber også lidt at software patenter kommer tilbage og bider Microsoft i halen. Tror alligevel der var noget om snakken om at Bill Gates skulle havde sagt at han ville flytte Navision fra Danmark hvis vi ikke får software patenter (derfor forbinder jeg Microsoft med software patenter). Så det er kun godt at der er nogen som anvender denne irriterene patentform til at vise Microsoft, at der også er nogle temmelig alvorlige negative sider ved den. Tror desvære også at det kommer til at gå udover andre end Microsoft.
Gravatar #5 - xarrow
3. mar. 2005 12:30
#3:
Interessant tankegang, en lærestreg frem for retfærdighed? Den vil jeg tænke over :)
Gravatar #6 - Amunium
3. mar. 2005 12:41
#3 : Sikker på de ville lære af det? Jeg er tilbøjelig til at tro at de ikke ville opfatte pointen, og så er det et tilbageskridt. Men interessant tanke, helt sikkert.

Men som jeg også før har nævnt, så forstår jeg virkelig ikke hvorfor Microsoft er for softwarepatenter. 90% af Windows' idéer er tyvstjålede fra andre systemer. Ikke at der er noget dårligt i det, men prøv at forestille jer Windows uden Plug'n'Play (opfundet af Apple), Drag'n'Drop (opfundet af Apple), browser-plugins (åbenbart opfundet af UC?), og meget andet. Det ville aldrig have været så udbredt som det er i dag.

Om man kan lide Microsoft eller ej, så er de ikke særlig innovative, og softwarepatenter vil næsten altid arbejde IMOD dem, så vidt jeg kan se...
Gravatar #7 - sKIDROw
3. mar. 2005 13:27
Dette er blot endnu et bevis på, at du stortset ingen chance har for at opdage et patent før du har tråt på det, og du bliver angrebet af løse hunde (læs:advokater) med hundegalskab.
Gravatar #8 - Snuden
3. mar. 2005 17:16
#5 #6 Normalt er jeg for at retfærdigheden skal ske fyldest, og det vil jo være at Microsoft vinder, men i den her krig mener jeg at målet helliger midlerne. Microsoft er nød til at tabe den sag, ikke fordi at jeg tror at de lærer noget af det, men fordi at det forhåbentlig vil sætte nogle tanker i gang rundt omkring i resten af software-industrien at software-patenter ikke er nogen god ide ligegyldigt hvem man er.
Gravatar #9 - DUdsen
3. mar. 2005 18:31
Det ville værre endnu bedre hvis det ender med at MS ender med bruge et beløb der svarer til den samlede danske IT's branches omsætning på at vinde en patent sag på prior art, altså fordi patentet aldrig burde værre tildelt.
Specielt hvis MS selv kommer til at betale alle deres sagsomkostninger.
Så kan politikerne se hvor dårligt systemet virker, og hvor høje insatserne er når en eller anden kræver licens på et komplet latterligt patent.
Gravatar #10 - OPY
3. mar. 2005 22:55
man kan da ikke dømme folk / firmaer bare fordi de er nogle dumme svin.

bestyreren i min lokale Netto er et svin, men hvis en af hans ansatte angiver en falsk anklage så skal han da ikke dømmes.

Bortset fra det så plug'n'play jo ikke lige frem opfundet af apple. De har muligvis opfundet slogannet og kunne på den måde have tage copyright på dette men plug'n'play har eksisteret i mange år.

Det ville i øvrigt være fuldstændig sindsygt hvis man skulle tænde og slukke somputeren hvergang man satte en USB enhed i sin PC fordi Apple skulle have penge :D

Drag'n'drop igen en copyright fedt slogan men nogle teknologi er det jo ikke, det er programmering og det kan gøres på mange måder, kraner har gjort det i mange år. hvorfor skulle man ikke kunne gøre det på en PC.

Ovenstående er eksempler på hvorfor software patenter er dårlige frem for gode.

/OPY
Gravatar #11 - SmackedFly
6. mar. 2005 02:17
#10

Det er diskussionen om hvorvidt målet helliger midlet, det mener jeg så ikke det går, og håber såmænd MS vinder. Men vil så samtidig sige, at hvis Microsoft fyrer et par milliarder af i processen, og bliver sat til at bruge en masse ressourcer på ligegyldigt undersøgelsesarbejde, jamen så ville jeg være ganske tilfreds. Jeg mener ikke det skal ramme deres produkter, men deres pengepung må det meget gerne ramme.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login